Himmelflugt og kærlighed

“Delikatessen” af David Foenkinos

Den unge Nathalie forelsker sig hovedkulds i Francois, og de gifter sig, men 7 år inde i deres ægteskab dør han pludselig. Fuld af sorg helliger Nathalie sig sit arbejde i et IKEA-ejet selskab. Hendes chef Charles er betaget af Nathalie og prøver ihærdigt at fange hendes opmærksomhed, men hun udviser ingen interesse. En dag kysser Nathalie ud af det blå sin generte og klodsede svenske kollega Markus, som er mere end almindeligt betaget af Nathalie.

Da han konfronterer hende med kysset, afviser hun ham, men Markus er ikke sådan at slippe af med, og det bliver begyndelsen på en finurlig, umage og meget charmerende kærlighedshistorie, til Charles’ store fortrydelse. 

Historien om Nathalie og Markus er et anderledes, spidsfindigt og humørfyldt kærlighedsdrama, der samtidig er en fortælling om kontorlivets udfordringer og dets psykologiske spil tilsat en god portion ironi. Trænger du til en underfundig gådefuld lille roman, der båder fremkalder smil og eftertanke, så er “Delikatessen” lige noget for dig. Audrey Tautou spiller Nathalie i den fine franske filmatisering af bogen, som næsten er lige så god som bogen.

"En Dødsnat" af Marie Bregendahl

Historisk roman, udgivet i 1912, som foregår indenfor 12 timer på en forholdsvis velstående gård omkring 1880. Anne Gram er en dygtig, kærlig og afholdt gårdmandskone som venter sit niende barn. Bogen starter i idyl med at Anne Gram forbereder et mellemmåltid til gårdens folk. Om bordet sværmer børnene som nyder nærværet af moderen! Anne Grams mand er til kreaturmarked. Herefter går fødslen i gang og børnene sendes afsted for at passe sig selv i bedstemoderens hus.  

Begivenhederne følges fra de synsvinkler den alvidende fortæller har valgt. Det er i høj grad 12-årige Lise og de andre børn, der registrerer hvad der sker. Eller bedstemoderen, der uforstyrret tilbereder sødsuppe og vafler, fordi det byder traditionen, når en ny skal komme – alt imens datteren er ved at dø.

Bogen fortælles uden sentimentalitet – det er jordnær realisme. Det er det gamle bondelivs fatalisme der forevises. Man bilder sig ikke ind at troen på Gud umiddelbart ændrer noget. Central er også Lises kamp med troen – Fadervors “ske din vilje” er svær at få over læberne i forbindelse med moderens dødskamp.Marie Bregendahl lader begivenhederne tale for sig selv, og overlader til læserne at konkludere. Det er en effektiv måde at engagere og skabe en spænding som har meget lidt med uvished om de overordnede begivenheder at gøre.

En Dødsnat burde være en 5-stjernet klassiker! Glædeligt at Tea Lindeburg for nylig har filmatiseret bogen under titlen “Du som er i himlen”. En meget vellykket filmatisering tro mod det litterære forlæg! Den kan du i øvrigt få adgang til på filmstriben. Voila.

"Farvel til Berlin" af Christopher Isherwood

Udlængsel præger mig i denne tid, og jeg har derfor valgt at kaste mig over en filmatiseret roman, der foregår i en af mine yndlingsbyer! I selskab med forfatter Christopher Isherwood og dennes autobiografiske roman ”Farvel til Berlin”, er jeg rejst tilbage i tiden for at tilrane mig en flig af mellemkrigstidens pulserende storbystemning. Romanen udkom for første gang i 1939, og jeg har haft den udsøgte fornøjelse at læse den nyligt oversatte udgivelse fra Turbines Klassikerserie.

I seks afsnit kædes en række fortællinger om modsætninger og klasseforskelle sammen på fineste vis. Weimarrepublikken er i opløsning, økonomien hænger i laser, og nazismen vinder mere og mere over.

Alt imens berlinerne forsøger at ignorere den ubehagelige udvikling, lever den unge Christopher et forholdsvist stille og observerende liv som engelsklærer blandt rige og fattige. Hvor det dekadente og pulserende byliv tilbyder muligheder for fest og fortrængning, fremstår livet på landet som glansbilleder eller glasur på en kage, der er ved at rådne op indefra.

”Solen skinner og Hitler er hersker over denne by.” skriver Isherwood i slutningen af romanen, hvor han beskriver, hvad mange ser sig nødsaget til at gøre: "Hun (Fräulein Schröder) er allerede i gang med at tilpasse sig, som hun vil tilpasse sig ethvert nyt regime.... Hun er blot i færd med at akklimatisere sig i overensstemmelse med en naturlov, som et dyr, der skifter til vinterpels. Tusinder af mennesker som Fräulein Schröder akklimatiserer sig. For uanset hvilken regering, der sidder på magten, er de dømt til at bo i denne by."

I 1955 kom den første filmatisering, ”I am a Camera” (”Jomfru i fåreklæder”), og i 1966 ramte Berlin-historierne for første gang de skrå musical-brædder. Den farverige filmudgave ”Cabaret” fra 1972, med Liza Minelli i hovedrollen som Sally Bowles, har opnået klassikerstatus, og selv med 50 år på bagen, synger mange med, når konferencieren inviterer publikum indenfor i den dekadente og forførende Kit Kat Klub med sit ”Wilkommen – Bienvenue – Welcome!”.

”Kvinden der forsvandt” af Gillian Flynn

”Kan du forestille dig, hvordan det er langt om længe at vise sit sande jeg for sin mand, sin sjæleven, og så kan han ikke lide dig? Det var sådan, hadet begyndte.” Gillian Flynns roman er en uhyggelig historie om et succesfuldt ægteskabs deroute – fremragende filmatiseret af David Fincher.

Amy og Nick er et tjekket ungt par, beskæftiget indenfor mediebranchen i 90’ernes New York, hvor de lever et glamourøst overfladeliv med fester og middage og masser af bekendte. I forbindelse med Finanskrisen mister først Nick, siden Amy sit arbejde, og de vælger at flytte til Nicks fødested i Missouri, hvor hans kræftsyge mor også kræver sit.

Det bliver en stor udfordring for Amy, og snart begynder ”forelskelsens blik” på den anden at blegne og kombineret med lediggang og skrantende økonomi, begynder de to at gå hinanden på nerverne. På deres 5-års bryllupsdag kommer Nick hjem til et hus med tegn på indbrud og vold, og Amy er forsvundet.

Vi følger nu på skift Amys dagbog og Nicks tanker om deres forhold, hvilket illustrerer, hvor forskelligt to mennesker, der lever sammen, kan opfatte de samme begivenheder, og hvilken forskel, der kan være på ens selvopfattelse og den andens opfattelse af een.

Som læser ved man ikke, hvem man kan stole på, hvad der egentlig er sket, eller om Amy lever. Et sødt eksempel på Amys tidligere hengivenhed for Nick er nogle små skattejagter/gåder, hun lavede i starten af deres ægteskab, som skulle lede ham frem til gaver og breve. En raffineret måde at udtrykke sin kærlighed på. Denne skattejagt får nu en helt ny dimension, hvor Nick skal finde frem til steder, hvor han har været Amy utro. Snart befinder Nick sig i en situation, hvor et sammenfald af forskellige spor peger på ham, men som læser ved man, at sandheden ikke er enkel, eller at der er flere sandheder.

Størstedelen af bogen finder sted over 40 dage, hvor man som læser får et indblik i den manipulation og psykopati, der ifølge forfatteren er en del af de magtstrukturer, der er i ethvert ægteskab. Flynn har i hele sit forfatterskab dyrket kvinden som skurk, og mener at man ikke kan tale om lighed mellem kønnene, før man opgiver den tanke, at kvinden skulle være født som god og kærlig. Det ses også i hendes roman: ”Skarpe genstande”, der danner forlæg for en dyster men genial serie af Marti Noxon.

”Kvinden der forsvandt” som film er enklere end bogen men ikke desto mindre virkelig vellykket. David Finchers filmatisering har Rosamund Pike og Ben Affleck i hovedrollerne.