Novembers krimihighligths: Mystik på klosteret, mord i marsken og en ny omgang med Harry Hole

28.11.22
Krimiredaktør Jesper tager dig i hånden og trækker dig igennem det bedste og det blodigste af novembers krimiindkøb.

En levende død i Oslo

Blodmånen er måske den allerstørste krimibasker på bibliotekshylderne i år. Mon ikke de fleste fans af genren har et svagt punkt for den velskrivende, ex-aktiehandlende, rocksyngende nordmand Jo Nesbø og hans benhårde, følsomme, ulykkelige stenmand af en ex-strømer, Harry Hole. Nesbø var tæt på at lægge Hole-serien i graven ved bind 10, men nu er bind 13 altså kommet, og Harry lever, omend ikke i bedste velgående, ja, så er han da ikke helt død endnu, selv om han er flyttet til Los Angeles med det ene formål at drikke sig ihjel. Men netop som han har meldt sig ud af livet, så bliver han trukket tilbage igen, tilbage til Oslo og til en sag om forsvundne, unge kvinder og en dusør på 1 million, som han af forskellige grunde ikke kan sige nej til. Vi kan heller ikke sige nej til mere Harry Hole.

Med døden som gæst - callback til Agatha Christie

En sidste hilsen er en rigtig fin og overraskende udgivelse fra den lidt ukendte forfatter, Jürgen Klahn. Der er tale om en krimi, der både i location og plot lader sig inspirere af krimiens såkaldte gyldne tidsalder, hvor sherrysippende detektiver som Hercule Poirot og Miss Marple ikke kunne betræde et sommerhotel, en Nil-damper eller - som i dette tilfælde - et kloster omdannet til kunsterrefugium, uden at mordene straks væltede ned om ørerne på dem. Refugiumforvalter Vera finder et lig i kælderen og sætter sig for at opklare mysteriet - måske gemmer svaret på mysteriet sig blandt kunstnerrefugiets gæster? Det ville da lige være mærkeligt andet?

Hvem mon gjorde det?

Endnu en forfatter, som lader sig inspirere af krimiens guldalder er Lucy Foley, som nogle måske kender fra sidste års fine, gammeldags whodunnit, Gæstelisten. På bedste Agatha Christie-vis lader hun sine hovedpersoner mødes på et afsides beliggende sted, sidste gang på en ø, denne gang på en jagtweekend på et lækkert hotel. Drypvis information fra skiftende synsvinkler lader læseren gætte med og måske ligefrem opklare mysteriet selv undervejs. Undertegnede hilser denne nye bølge af gammeldags whodunnit-krimer meget velkommen på et krimimarked, der længe har været lidt domineret af såkaldt "realistiske" politikrimier og domestic noirs.

"Men det er jo hele TRE marsk-krimier på én gang, mor!"

Med sin tætte tåge, tunge tristesse og tankevækkende trøstesløshed er marsken på mange måder et meget oplagt bagtæppe til klassiske, britiske mordgåder, som dem Joy Ellis skriver. Og faktisk har vi nu fået tre af dem på én gang i denne nyoversatte serie, som i stil kan minde om Ann Cleeves' Shetlandserie eller Elly Griffiths' marsk-krimier. Kriminalkommissær Nikki Galena efterforsker mord på mord i Greenborough, en fiktiv marsk-by i Ruth Galloway-land. På engelsk er der udkommet 12 bind i denne serie, så det er bare om at skynde sig at få dyppet tæerne i saltmarskens blodige tidevand, inden de resterende ni bind rammer hylderne.

Vil du slå ihjel for en god krimi?

tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og sæt kryds ud for 'Nye mordsager og nervepirrende thrillers'. Så får du leveret artikler som denne samt lister over alle nyindkøbte krimier direkte i din mailboks.