Skribenterne anbefaler håbefulde nye begyndelser

Et nyt år er lig med nye begyndelser. Vores bibliotekarkvartet anbefaler en bog hver især, som på hver sin måde har fokus på nye begyndelser.

Doppler af Erlend Loe

Hvis du endnu ikke kender Erlend Loes originale og skæve karakter Doppler, så snyd ikke dig selv for at stifte bekendtskab med ham.

Han er en underfundig ironisk karakter, der beslutter sig for at lade livet tage en ny drejning. Du vil helt sikkert sent glemme ham. Doppler er en dygtig, målrettet og effektiv ægtemand, far og leder. En dag vælter han på sin cykel, og mens han ligger halvt bevidstløs, føler han pludselig at tilværelsen er uden mål og mening. Han må finde sig selv, og beslutter at lave sit liv om. Han drager ind i skoven, tæt på Oslo, og vil leve sit eget liv i kontakt med naturen, og langt fra menneskene. Han vil begynde på ny. Det er i hvert fald planen…

Loe skriver med en uforlignelig blanding af humor og oprigtighed, der samtidig får en sårbarhed og en smerte frem i hans skildring af tilværelsens eksistentielle temaer. Doppler er i bund og grund en dyster bog, men den er også letlæst og enormt morsom. Dopplers ophold i skoven er en grotesk virkelighedsflugt, der på en gribende måde retter en skarp kritik mod vores velfærdssamfund, hvor tilpasningsdygtighed og effektivitet er det ypperste mål. Det er provokerende, tankevækkende og ikke mindst virkelig sjov læsning. Man kan ikke andet end blive fanget ind af Loes blanding af hverdagsabsurdisme og poetiske ironi.

Kunsten at glædes af Goliarda Sapienza

”Kunsten at glædes” skildrer Modestas opstigning fra fattigdom og frigørelse som kvinde og spænder over 50-60 år – fra starten af 1900-tallet. Det katolske Sicilien er præget af strid mellem socialisme og fascisme. Samt de to verdenskrige, Mussolini og udviklingen i Tyskland.

Modestas tidligste erindringer er knyttet til sanselig nydelse. Efter dunkle omstændigheder dør moderen og søsteren i en brand, og Modesta flyttes i kloster. Opholdet giver dannelse og forudsætninger for at begå sig i adelsfamilien hun derefter havner i. Efter moralsk anløbne intriger bliver hun endog familie-overhoved i huset Brandiforti. Metoderne legitimeres af en konstatering af, at de fattige ikke har overskud til at være gode! Parallelt skildres Modestas erotiske oplæring og appetit på kvinder og mænd. 

Med årene øges persongalleriet. En broget flok af nuværende og tidligere partnere, egne og sammenbragte børn og børnebørn, tjenestefolk og naboer indgår i Modestas frisindede og socialistiske hverdag.
Som hovedperson er Modesta ikke etisk uangribelig. Men sansen for nydelse er en hyldest til kærlighed i almindelighed og især den frie kærlighed. Over årene skuffes Modesta af den politiske udvikling. I dagligdagen er der bøvl med jaloux elskere, pengeproblemer, besværlige børn og børnebørn. Men intet knækker Modestas insisteren på at livet skal leves og nydes!

Handlingen kan siges ikke at have sandsynlighedens stringens: Modesta er på mange måder ”alt for meget”. Men bogen er båret af begejstring og håb om en bedre verden og Modestas mod til at være sig selv gennem hele livet. Der er mange nye begyndelser i den spraglede, skælmske og herlige fortælling. En vulkan man sent glemmer!
Goliarda Sapienza skrev bogen i årene 1967-76. Den slog først igennem mange år senere – i Danmark udgivet i 2021.

 

Station elleve af Emily St. John Mandel

Ikke alle nye begyndelser er selvvalgte, ikke alt er ”new year, new me”. Nogle gange er man tvunget ud i at starte forfra – hvilket er præmissen i Emily St. John Mandels spekulative fiktionsroman Station elleve.

En aften, hvor sneen falder over Toronto, går Arthur Leander på scenen for allersidste gang, han dør i første akt af King Lear. Samme aften lander et fly i New York, hvor alle ombordværende er smittet med Georgieninfluenzaen, en sygdom hvor smittede dør indenfor 48 timer – og verden som vi kender den, er forandret for altid. Arthur er fællesnævneren for de mennesker vi møder og følger igennem historien. Flere af dem møder han kun perifert, men de er alle vigtige for historien. Hans bedste ven, ekskonerne, sønnen, en barneskuespiller, og en paparazzo, som forsøger at genoplive ham. Ikke alle overlever…

Den verdensomspændende influenzaepidemi har udryddet 99% af verdens befolkning, og tvunget de overlevede ud i en ny begyndelse. Alt er kaos og kamp for overlevelse, men efterhånden falder en ny civilisation på plads. 20 år efter verdens ”undergang” spiller man stadig musik og Shakespeare, museer og nye religioner spirer frem, mennesket må stadig have kultur, en grund til at (over)leve i det hele taget.

Bogen fortæller både nøgternt og smukt om civilisationens undergang og de overlevendes kamp. Det er ikke sådan en typisk ”verden er gået under og alle æder hinanden” dystopi. Vi oplever de fleste sider af menneskets natur, også de gode. Romanen handler om savn, for ”Helvede er fraværet af de mennesker man længes efter”, nye begyndelser og kampen for at videreføre civilisationen. Både den ydre, men også den kulturelle og sociale civilisation – for overlevelse er ikke nok. Hvad nu hvis 99% af verdens befolkning dør? Hvad nu hvis du overlever? Hvad nu hvis DU er den nye begyndelse?

Miss Island af Audur Ava Olafsdottir

“Miss Island” er en roman fra tressernes Island, hvor en kvinde skulle være en mand for at få udgivet en roman. Hovedpersonen Hekla, der har fået sit stærke navn efter vulkanen, bor i en lille by i det vestlige Island men bryder op for at begynde på et nyt liv i Reykjavik, hvor hun håber at kunne debutere som forfatter og ikke mindst blive anerkendt som kvindelig forfatter. Hun flytter sammen med sin ven Jon John, der er homoseksuel, hvilket heller ikke er almindeligt accepteret på den tid.

Hun får arbejde som servitrice på et hotel, hvor hun som andre kvindelige ansatte må døje med gæsternes tilnærmelser og ikke mindst en enkelt gæsts opfordringer til at stille op som Miss Island. En opfordring det på trods af mange frynsegoder ikke er svært for Hekla at afvise, da hendes drøm er at blive forfatter ikke skønhedsdronning. Heklas kamp for at blive anerkendt som kvindelig forfatter belyses ikke mindst gennem de vigtige bipersoner og deres dybe venskaber: Barndomsveninden Isey for hvem den tætte brevveksling med Hekla bliver en ventil og for Hekla et bånd til fortiden. Den gode ven Jon John som Hekla gifter sig med, så de på overfladen kan leve op til samfundsforventningerne, og Starkad som den litterære ven og åndsfælle.

Sproget i den korte roman er poetisk og musikalsk og som meget islandsk litteratur med mange litterære referencer og mange referencer til naturen. Det er de nære forhold mellem personerne, der fylder i højere grad end selve handlingen. Vi er i det år, hvor den nye Vestmanna ø Surtsey er i udbrud, og romanen slutter da også symbolsk med et brev fra faren, der fortæller, at Surtsey stadig er i udbrud - ligesom Hekla der fortsætter sit udbrud eller opbrud fra Reykjavik til København i håb om en ny begyndelse.  

Er du til litterær luksus?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og vælg "Bestsellere og anmelderdarlings”

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og vælg "Bestsellere og anmelderdarlings”