Hvad læser Lone Aburas

08.03.23
Lone Aburas er aktuel med romanen "Den frie verden: En first world-tragedie", og hun besøgte i april Christianshavns Bogfestival 2023. I den forbindelse spurgte vi hende ad, hvilke bøger hun læser og hvad hun vil anbefale de københavnske læsere at kaste sig over.

Hvad læser du lige nu?

Frantz Fanons "Fordømte her på Jorden".

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig det seneste år og hvorfor?

"Den yngste" af Fatima Daas, fordi der ikke findes særlig mange romaner om at vokse op som lesbisk  muslimsk kvinde i en traditionel indvandrerfamilie og samtidig deale med racisme i et patriarkalsk og islamofobisk samfund. Og "Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?" af Ida Marie Hede, som er en vild men også ret sjov roman om køn, penge og klasse. Erindringsromanen "Ting jeg ikke vil vide" skrevet af Deborah Levy. En roman om at vokse op i det apartheiddelte Sydafrika som hvid, og senere i det engelske klassesamfund. En roman der reflekterer over privilegier, identitet, race, køn og klasse og hvad det vil sige at skrive. 

Hvilke bøger anbefaler du altid andre at læse og hvorfor?

Hanne Højgård Viemoses bøger generelt fordi de er alting på en gang; humoristiske, kloge, eksperimenterende og ligefremme. Og Klaus Høecks "Sorte Sonetter" fordi han formår at skrive politisk og poetisk, tvivlende og skråsikkert Israel-Palæstinakonflikten.

Hvilken bog ville du ønske, du havde læst og hvorfor?

Jeg læser som regel de bøger jeg gerne vil.

Hvilke forfattere er efter din mening gode til at beskrive klasseskel og ulighed i samfundet?

Ud over Glenn Bech, så er der også Jonas Reppels, Haidar Ansari, Liv Nimand Duvå, Morten pape, Michael Josephsen, Jamal Benahman, Tove Ditlevsen, Aydin Soei. Jeg er sikker på jeg har overset nogle, og til dem vil jeg gerne undskylde på forhånd.

Materialer