Om læseklubber

Bibliotekernes læseklubber er for læseglade bogentusiaster. Vi læser, møder nye mennesker, diskuterer, drikker kaffe, diskuterer noget mere, og frem for alt så deler vi glæden ved god, skæv, sjov og rørende litteratur.

 

Fordybelse sammen med andre

Det er sjovt og givende at være med i en læseklub, fordi du møder nye mennesker, og mennesker der deler dine interesser. I udfordrer hinanden til at læse litteratur, som I måske ikke ellers ville have overvejet, og du får rent faktisk læst nogle af de titler du længe har haft på din mentale boghylde. Din læseoplevelse og forståelse af litteraturen udfolder sig, og du får mulighed for at fordybe dig og få nye vinkler og perspektiver på det du læser. Det kræver ikke andre forudsætninger end læseglæde og lysten til at dele og lytte på læseoplevelser.

 

Temaer og emner for alle

Københavns Biblioteker har et væld af læseklubber med temaer lige fra bred populærlitteratur over fremmedsprogslæseklubber til de mere nicheprægede værker. Vi har også musiklytteklubber og læseklubber for børn, så der er kort sagt noget for enhver smag!

På oversigten kan du finde de allerede eksisterende læseklubber, men hvis du ikke kan finde lige præcis den feinschmeckerklub, som du gået og sukket efter, så se HER hvordan du starter din egen læseklub.

 

Til information og inspiration

På bibliotekets arrangementsoversigt finder du en kalender med bibliotekernes arrangementer og læseklubaftener.

På bibliotekets emnelister kan du finde inspiration indenfor forskellige emner og temaer.

Litteratursiden kan du lade dig inspirere af læseklubber, læse anmeldelser og forfatterportrætter og deltage i debatterne.

 

Rigtig god fornøjelse og god læselyst!