Tilbud til daginstitutioner på Blågårdens Bibliotek

Daginstitutioner er altid velkomne til at bruge biblioteket – også i den selvbetjente åbningstid.


Derudover er der faste formiddage med betjening af daginstitutioner og skoler. På disse dage kan daginstitutioner og skoler fra 10-11 få personlig betjening af en medarbejder. Husk at medbringe både institutionslånerkort og adgangskort for at komme ind på biblioteket (sundhedskort).

  • Er der pusleplads: Ja
  • Må man spise madpakker på biblioteket: Nej, vi henviser til vores kulturhus, Støberiet på 2. sal, hvor der også er toilet med pusleplads.
  • Fastlagte formiddage med betjening af børneinstitutioner: Tirsdag og onsdag, dog ikke i skoleferier.
  • Særlige lokale forhold: Børnebiblioteket ligger på 1. sal – der findes elevator. Man er altid velkommen til at bestille tid til rundvisning, oplæsning, bestille bøger til et bestemt emne mm. på børnebiblioteket. I månederne oktober - marts har vi ofte børnearrangementer torsdage kl. 10 for institutioner. Vi har en dejlig café på 2. sal hvor man må tage sin egen mad med. Den er åben fra kl. 9. 

Vi glæder os til at tage imod jer!