Hovedbiblioteksgrunden

Historien om Hovedbibliotekets grund siden middelalderen

Forfattet af bibliotekar og voksenunderviser Erik Nicolaisen Høy.

(Den korte version kan ses på denne adresse)

Hovedbibliotekets grund i Krystalgade og Store Kannikestræde, omfatter i dag Krystalgade 15 - Store Kannikestræde 14, samt Krystalgade 19, en del af 21 samt et baghus til Fiolstræde 12B.

“Byens Rende”

I middelalderen lå grunden udenfor byen. Tværs gennem grunden løb en grøft kaldet “Byens rende”. Renden løb fra hvor Sankt Petri Kirkes kor nu ligger, gennem den nuværende Universitetsbibliotek og videre østpå mod Købmagergade. Måske oprindelig med drikkevand. Men efterhånden blev den i 1400-tallet mere og mere forurenet, brugt som kloak til overfladevand og afløbsvand. (Se fx O. C. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og beskrivelse. Del 1, 1877. Findes også som selvstændig udgave). Man kan gætte på at renden har set ud som et  typisk nutidigt vandløb gennem en bevokset eng, fx som Kagsåen på nedenstående foto.

Byens Rende

“Strædet”

Syd for “Byens Rende” blev der  trampet en sti, som i 1496 omtales som et “stræde som løber fra Nørregade og hart bagved Bispens gård af Sjælland”. Strædet løb formentlig nord for den nuværende konsistoriebygning i forlængelse af Sankt Pedersstræde og blev bl.a. kaldt Strædet bag Degnens Gård. 1524 Omtales som “det ny stræde som løber norden for Kannikegårdene". Og i 1552 omtales så "thett Skidne Strede". 1528 omtales “Det stræde bag Kantors Port der strækker sig fra Nørregade til Kødmangergade.” I 1559 forløb det der skulle blive til Krystalgade altså en del sydligere og “ved den rende som løber tvært over Nørregade”.

Langs det nuværende Store Kannikestræde blev der opført kannikegårde, mens  området nord for op til renden blev brugt som haver eller gårde til disse. Store Kannikestræde nævnes i 1432 (Canichestræde) efter de kanniker der var knyttet til Vor Frue Kirke. Som Store Kannikestræde i midten af 1600-tallet. Måske har kannikegårdene lignet  beskedne udgaver af Konsistoriehuset som stammer fra samme periode, og som dengang lå 1½ meter højere, se nedenstående foto. Det som ligner kældervinduer i konsistoriebygningen, er oprindeligt stuevinduer. I H. U. Ramsing: Københavns ejendomme 1377-1728, bl. VI, 1979 kan man få et indtryk af hvem der ejede ejendommene og hvad de blev brugt til. Det kræver dog at man tager højde for de skiftende matrikelnumre i denne periode

Konstistoriehuset

Efter reformationen skiftede kannikegårdene ejere og funktion. De katolske gejstlige kanniker blev erstattet af protestantiske  professorer fra universitetet. Strædet løb nu formentligt i Sankt Pedersstrædes forlængelse, nord om nuværende konsistoriebygning på universitetet og løb sammen med Store Kannikestræde, omtrent ved Regensens nuværende sydvestlige hjørne. Det var tæt på byens østlige grænse, Landemærket. Nord for gik en sti til Rosengården (deraf navnet) som på det tidspunkt lå landligt. Desuden var der i begyndelsen af det 16 århundrede nogle boder, hvoraf vi kender nogle af ejernes navne:  Anne, Niels Stemps, Peder Godske, Joakim Bek. 

Formentlig har Byens Rende efterhånden lugtet ganske eftertrykkeligt, for Strædet antog efterhånden navnet Skidenstræde (den del som forløb mellem nuværende Fiolstræde og Købmagergade. Den resterende kom til at hedde Krystalgade). Omkring år 1600 begyndte der også at blive bebygget langs Skidenstræde: I 1567 købte kansler Johan Friis til Hesselager, ejer af grunden hvor Regensen nu står, et stræde vest for hans gård. Og i 1603 skødedes en gård af Johan Barnekovs enke som strakte sig fra Studiegården til Skidenstræde langs Nørregade. Den tidligere ejer var Roskilde Bispestol. Krystalgades daværende forløb var denne ejendoms nordgrænse. Nuværende Krystalgade var professorgårdenes bagside.  Hovedbiblioteksgrunden lå nogenlunde der imellem. I 1635 fik kansler Johann Friis en del af kannikegårdene, og i 1635 opkøbte en senere ejer baghaverne til tre af professorgårdene.  Men det har ikke været muligt at finde ud af præcis hvornår professorgårdenes haver blev udstykket til beboelse.

Vandet fra renden har højst sandsynlig været ubrugeligt som drikkevand, for i Rosenkjærs "Det underjordiske København" (1906) kan man om udgravningerne til den nye bygning læse: "Omtrent midt i Byggegrunden i Krystalgade 13-17 stod en Egetræesbrønd. Den gik kun op til den oprindelige Jordoverflade. Der laa ca: 1 Fod Muld oven paa Leret; godt et Par Fod derover var der igien et Muldlag, hvori der stod ret friske smaa Træstubbe, hvorover der nu inde i Gaarden var ca: 3,5 Fod Fyld. Fra denne Høide var der sat en Brønd af Flensborgsten ned ved siden af Egetræesbrønden. Der stod Rester af en gammel Træpost. Brøndvippestolpen stod ved den gamle Brønd" (Her citeret fra O. C. Nielsen: Krystalgade, 1933). Desværre melder kilden ikke noget om dateringen af denne brønd.

Geddes Kort

Skidenstræde på Geddes Kort

Ved den store bybrand i 1728 ved vi at de tre tidligere haver er blevet bebygget med 10 parceller. Det hele brændte ved bybranden i 1728. Haverne ses på Geddes kort fra 1761 (se ovenfor). Af Geddes eleverede kort (se nedenfor) kan man også få en fornemmelse af hvordan der har set ud på det tidspunkt. På Geddes kort omfattede Hovedbiblioteketsgrunden matrikelnumrene 169-171 på Skidenstræde og matrikelnummer 42 på Store Kannikestræde. Dette område er næsten identisk med en af de gamle kantorgårde (Store Kannikestræde 42).

Gedde Eleveret

1704: Ole Rømers meridiankreds

I professorgården (nu Store Kannikestræde 16) boede i 1704 den verdenskendte astronom Ole Rømer (1644-1710).  C. Luplau Janssen skriver i "Stjernehimlen og dens vidundere" (1938): "Naar man i København passerer gennem Krystalpassagen, der nu forbinder Store Kannikkestræde med Krystalgade, kan man passende huske paa, at her opstillede Ole Rømer sin første Meridiankreds." Ole Rømer opfandt meridiankredsen omkring 1704 og opstillede den i sin have som altså nu er Hovedbibliotekets centralsal!  Der er opsat en mindetavle på Store Kannikestræde 16. Grunden til at det skete i hans egen have og ikke i Rundetårn var at der blæste for meget på Rundetårn. Det fik instrumenterne til at ryste og var ikke godt for astronomens helbred. Dette hjemme-observatorium gik under navnet "Observatorium domesticum". (ifølge Historiske Meddelelser om København, 1936, s. 316). Fra historiske Meddelser stammer nedenstående illustration af meridiankredsen:

rømer

Hvem der ellers beboede grunden får man måske et indtryk af fra Krak 1770: I Skidenstræde boede byskriver Gether, nålemager Otto Giese, Prokurator Gram, Major Häuser, Kancellist Heegaard, bedemand Reersleff, bogtrykker Stein, kammerråd Voss (kammeråd og kommitteret i rentekammeret, Johan Fr. Chr. Voss?), kaptajn Wendel, ritmester Wildenrath (Christian Henrik Wildenrath? (1742-1791). I Store Kannikestræde Konferensråd Stampe. Desværre giver Krak ingen oplysninger om matrikel- eller husnumre, så vi ved kun at de boede i de to gader, ikke nødvendigvis på Hovedbiblioteksgrunden. Bag navnene på husbonden gemmer sig hans kone, deres børn samt et ikke ubetydeligt antal karle, piger, tyende osv. På denne vis kunne gårdene dengang godt løbe op i 20 personer. Fra Krak og andre kilder ved man at omkring år 1800 blev Store Kannikkestæde hovedsagelig beboet af offentligt ansatte i ledende stillinger, især ved universitetet, mens Krystalgade mest  blev beboet af håndværkere, og det gælder formentlig også ejendommene hvor Hovedbiblioteket ligger nu.

Fra denne periode stammer den ældste stadig eksisterende bygning, Krystalgade nummer 19 A fra 1750. Her har Hovedbiblioteket kontorer. Indgangen til venstre fører ind i hvad der må have været køkkenafdeling. Der er stadig indsatser på alle etager som fører op til en skorsten. Skorstenen synes at være fornyet og forlænget efter at den bagvedliggende høje bygning er opført. 1. sal er opført i bindingsværk, og til venstre for døren til højre ses noget der ligner en kanonkugle med påskriften 1807. Dens oprindelse er ukendt. .

Krystalgade 1750

Brande, bombardement - og navneskift

Kvarteret oplevede brand 1795 og bombardementet 1807. Den nordlige side af Skidenstræde blev sønderbombet og først fuldt genopbygget omkring 1840. Skidenstræde brolagt og tog 1818 navn efter Krystalgade som dengang kun omfattede stykket fra Nørregade til Fiolstræde. Befolkningsvæksten i 1800-tallet har helt sikkert sat sit præg og fjernet de sidste rester af landlig idyl. Det fremgår af en artikel i Politivennen nr. 902, lørdag den 13. april 1833, s. 257-258. Den beskrev forholdene i gården matrikelnr. 57, nutidens nr. 17, eller "toiletsiden" af centralsalen: 

Anmodning til Eieren af Gaarden nr. 57 i Krystalgaden.
Garden nr. 57 i Krystalgaden er en sand væmmelse for dens beboere. For ikke at tale om at det nybyggede lokum ligner en sand kloak, men gården hvori beboerne skal have fri og uhindret passage, er således opfyldt med snavs da affaldet fra den nyligt istandsatte brøndpost ikke er bortskaffet, at den næsten er ufremkommelig. Man venter af den afdøde prokurators enke eller S. T. hr. Melchior der for øjeblikket er ejere af gården at denne mødding bliver bortført til flyttedagen da såvel sidehus som baghusbeboerne skal flytte, og disse såvel som andre ikke kan komme frem med flytningen af deres smule bohave!!! I lige måde ønsker man at det befalede, men i lang tid manglende bræt over udløbsrenden må anskaffes.

Det fremgår ikke klart i hvilken gård dette foregår eller om brønden er den selvsamme som blev udgravet i 1905. I 1905 blev nr. 15 og 17 slået sammen til det der nu er Hovedbiblioteket. Beskrivelsen afspejler meget godt den tids begyndende overbefolkning i den indre by, og det blev kun værre og værre de næste årtier. Det begyndte nu at gå meget stærkt med at bebygge grunden.

Bebyggelsen eskalerer fra 1850

De to nederste etager i Krystalgade 21 stammer fra 1808, mens den tredje kom til i 1856. Det meste er beboelse, men Hovedbiblioteket har mødelokale i stuen.  Nedenfor et kik bag facaden, baghuset til Krystalgade 21. Publikum vil kende forhuset som vinduerne på den anden side af gitterporten af Democratic Coffee Bar.

Krystalgade 21

Fra 1850 stammer Store Kannikestræde 14. Bygningen bruges i dag af Hovedbiblioteket til kontorer. Det er det hvide hjørnehus på nedenstående foto. Det røde tilhører ikke Hovedbiblioteket. Det var på denne grund Ole Rømer havde sin professorbolig.

1850

Nednestående foto viser bygningen fra Store Kannikestræde. Formentlig var porten indgangen til Krystalpassagen. De to hovedet på begge sider af porten forestiller hhv Hermes og Hefaistos. Til højre ses indgangen til Borchs Kollegiumshave. Denne del af muren ses også på Mariboes foto ovenfor. 

Store Kannikestræde 14

Fra 1852 stammer Krystalgade nr. 19 hvor nu Democrátic Coffee Bar er. Ovenover er der nu kontorer og beboelse.

Krystalgade 19

I 1859 Krystalgade 17 fik sit nuværende gadenummer, i stedet for det tidligere matrikelnummer Klædebo 57. Matrikelnummeret indgik fra 1905 i matrikelnr. 256 (se Københavns Jævnførelsesregister for Klædebo). Eller nederst i denne artikel hvor matrikelhistorien er oplistet.

I 1890 opført to mindre bygninger. Det ene fungerede som snedkeri. På 1. sal findes stadig et skilt hvor der står "Svend C. Nielsen's Snedkerværksted".

Krystalgade 21

Det andet et baghus til Fiolstræde 12 B. Det er den gule bygning midt i nedenstående foto. Bygningen har indgang fra Fiolstræde 12 B og huser bl.a. bibliotekets sorteringsanlæg i stuen og 1. sal. På 2. sal er Lydavisen og 3. sal (under taget) er åbent for publikum når der er undervisning eller andre arrangementer. Gangen til venstre i billedet fortsætter i en smal gang bag om bygningen til venstre i billedet, og herfra kan man ane bagsiden af bindingsværkshuset fra 1856.  De tre gangbroer bruges ikke længere.

Fiolstræde 12 B

Beskrivelser af lejlighederne i de eksisterende og nu nedrevne bygninger kan findes ved at søge i fx Nationaltidende og Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger. De findes i digitaliseret form og kan søges via Statsbibliokets mediestream. Man må være lidt tålmodig, for søgningen i gotisk skrift er ikke helt pålidelig. Søgning på husnumre giver mange hits.

De første fotoer

Fra fotografen Niels Ludvig Mariboe stammer nedenstående foto af Krystalgade (Københavns Museum.) De tre 3etagers huse til højre må være Krystalgade 13, 15 og 17 som blev revet ned til fordel for den bygning som nu rummer Hovedbiblioteket. Udenfor fotoet Krystalgade 19 (1853) der i stueetagen rummer Cafe Democratico, og Krystalgade 21, (1808) for fuldmægtig ved politietaten J. H. Bremer og ombygget mellem 1852 og 1857. Bemærk de åbne rendesten med rendebrætter så man kunne passere. Den indre bys kloakker var blevet rørlagt 1875 og fremefter. Og rendestenen ser ganske ren ud uden at være fyldt med affald. Skiltet på modsat side er et glarmesterskilt. Formentlig tilhørende glarmester C. F. West, Krystalgade 14. Han holdt til her fra i hvert fald 1860 og optræder for sidste gang i Krak 1878. Med mindre skiltet er blevet hængende efter han holdt op, tyder det på at fotoet kan være taget sidst i 1870'erne.

Krystalgade

Mariboes foto af  Store Kannikestræde (Københavns Museum) viser Borchs Kollegium med studenter foran. Muren til venstre er det sted hvor Hovedbibliotekets “bagside” nu er. Eneste rest af muren er stykket mellem de to fjerneste støtter, hvor der nu er en port ind til gården bag Borchs Kollegium. Fotoet rejser nogle spørgsmål: Store Kannikestræde 14 er angivet som opført 1850, men på fotoet er der på dette sted en mur. Så enten må boligregistret være galt på den, eller fotoet er ældre end 1850.

Store Kannikestræde

Krystalpassagen 1905- ca. 1977

De tre forhuse blev nedrevet for i 1905 at give plads til den nuværende velkendte bygning som rummer Hovedbiblioteket. Arkitekten bag var N. P. Nielsen for kontorartikelfirmaet Møller & Landschultz. Ved samme lejlighed sammenlægges en del matrikelnumre (se tillægget om matrikelhistorien). Møller & Landschultz, var papirhandel, bogtryk­keri og protokolfabrik. Det blev grundlagt i 1899 af Holger Møller og Conrad Landschultz. I 1926 blev forretningen overtaget af Elisabeth Landschultz og Holger Jensen. I 1941 optoges S. Landschultz (f. 1911) som medindehaver. (Se Danmarks ældste forretninger, s. 413).

Krystalpassagen

Ovenstående foto fra "Danmarks Hovedstad København", bind 1, s. 301 (1919) viser overskriften "Krystalpassagen" over det som nu er indgangen til Københavns Hovedbibliotek. Døren ind til chokoladeforretningen blev fjernet i 2015? og kan stadig ses på Google Maps. Til billedet hører følgende tekst: "Grosserer P. Mathiasen grundlagde sin Virksomhed i Aaret 1880 i Hørsholm som Manufakturhandel en detail, flyttede 1910 til København, Løvstræde 10, hvor Virksomheden fortsattes som en gros-Forretning i Manufaktur og Konfektion. Er i de senere Aar arbejdet frem til at beskæftige 4 faste Rejsende og 100 Arbejdere. Da Pladsforholdene i Løvstræde blev for smaa, henflyttedes til Krystalgade 15, hvor Firmaet nu er installeret i gode, tidssvarende Lokaler. Firmaets Specialitet er Fabrikation af Nederdele.

Krystalpassagen

Ovenstående annonce for salget af Krystalpassagen til Møller & Landschultz kan ses i Aalborg Stiftstidende, 17. november 1916. Samme kan læses i Thisted Amts Tidende fra samme dato.

Krystalpassagen

Ovenstående annonce stammer fra "Kongelige Brevposter" hvor man kan finde mange andre lignende udlejningsannoncer. Punktnedslag i Kraks vejvisere viser at der skete en rask udskiftning af småvirksomheder og forretninger. Af Krak fremgår endvidere at der dengang var en åben passage, kaldet Krystalpassagen mellem Krystalgade og Store Kannikestræde som gik gennem Hovedbibliotekets centralsal, ud i gården til Store Kannikestræde og videre ud gennem porten hertil. I starten var lejerne nogenlunde vedholdende, men efterhånden gik udskiftningen stærkere. 

Brennabor

Bilannoncen er fra Social-Demokraten 5. juni 1910. Brennabor eksisterede 1871-1945 og fremstillede senere under 2. verdenskrig krigsudstyr for tyskerne. Af  andre virksomheder og beboere kan kort opremses: Vinhandler. Rich CF & Sønner, Danske Cichoriefabr., Danske Kaffesurrogatfabr. Tvermoes & Abrahamson, lager. Dansk Beklædnings Konpagni. Bogtrykkeri. Collapsible Life Boat Co. Cykleforretning. Korn- & Foderstoffer. Nordisk Taxameter. Bogbindermester. Trikotagefabrik. Enkefru. Skomagermester. Fotograf. Redaktionssekretær. Overretssagfører. Møller & Landschultz papirhandler. Singer symaskiner. Barber.  Nedenfor endnu en typisk annonce fra 19. december 1912:

1912

I tidsskriftet Ingeniøren (25. december 1957) er en artikel om virksomheden Philips hvor det fremgår at den startede 1. januar 1933 i Krystalgade 15. En af dem som havde sin gang i Krystalpassagen i efterkrigstiden var Chresten Nicolaisen, om hvem der er skrevet en kort artikel. (Philiskopet nr. 7, 17. september 1982). Han startede sin karriere hos Philips, senere Axel Schou A/S i Krystalpassagen.  Nedenfor en annonce for Philips (Ingeniøren 7. maj 1949). Lignende annoncer kan findes op gennem 1940'erne og 1950'erne på Ingeniørens hjemmeside.

Krystalgade

Om andre virksomheder kan man finde oplysninger om livet i Krystalpassagen ved at søge på dette i Statsbibliotekets Mediestream, hvor der bl.a. er en del annoncer fra "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende".

Fra Registreringstidende for vare- og fællesmærker (udgivet af patent- og varemærkevæsenet i København), nr. 19, 31. maj 1963 ses denne fornyelse:

Fornyelse

Daells Bolighus (ca. 1977-1988)

Enden på Krystalpassagen blev da arkitekt Anders Helsted (f.1940) ombyggede ejendommen for Daells Bolighus (nu i Glostrup) i årene 1977-1980. Krystalpassagen blev lukket. Gennemgangen muret til og i stedet opmuret en rampe. Alt inventar blev fjernet og pudset op på ny. Vinduerne ud til Krystalpassagen fjernet og passagen overdækket, således som vi kender bygningen i dag. På trods af de omfattende ombygninger blev Bolighuset lukket allerede 10 år efter, i 1988. Og bygningen stod derefter tom indtil sommeren 1993, hvor Københavns Hovedbibliotek flyttede ind.

Tillæg: Hovedbiblioteksgrundens matrikel- og husnummerhistorie

Nedenstående udsnit af kort fra Københavns Kommunes Lokalplan 313 (2000) viser Hovedbiblioteksgrunden indrammet med fedt. I virkeligheden råder Hovedbiblioteket vest for også over dele af nr. 19 (matrikel 58) samt baghuset A matrikel 58, ligesom sidenbygningen til højre for hvor der står 12B (se fotoer andetsteds). Derimod hører Store Kannikestræde 16 (matrikel 43B)  ikke med til Hovedbiblioteket.

Matrikeloversigt

Nuværende bygninger på grunden:
Store Kannikestræde 14: 122 m2 erhvervsareal.
Bygningsnr. 2. 3 etager, 1850, bebygget 150 m2 (Store Kannikestræde 14)
Bygningsnr. 1, 4 etager, 1905, bebygget 1.242 m2 (Hovedbygningen, Krystalgade 15)
Bygningsnr. 6, 2 etager, 1890, bebygget 19 m2 (Cykelskur i gården Krystalgade 19-21)
Bygningsnr. 7, 2 etager, 1890, bebygget 78 m2 (Baghus til Fiolstræde 12B)
Bygningsnr. 4, 3 etager, 1856, bebygget 88 m2. (Krystalgade 21)
Bygningsnr. 5, 2 etager, 1750, bebygget 61 m2 (Krystalgade 19A, baghus)
Bygningsnr. 3, 4 etager, 1852, bebygget 159 m2 (Krystalgade 19)

Se også boligbasen, OIS.

Matrikelhistorie (if Jævnførelsesregister)

Matrikelkort 1689 efter Københavns Ejendomme 1377-1728, Klædebo Kvarter, 1979. Heri kan man også læse om hvem der ejede grundede siden 1377. Hovedbiblioteksgrunden er matrikel 41 og en del af  43. Groft sagt kan man opsummere det således: I 1689 hed grunden Store Kannikestræde 43-Krystalgade 43.  Mellem 1756 og 1905 blev grunden opsplittet i matriklerne 42, 55, 56 og 57 (husnumrene Krystalgade 13-17 og Store Kannikestræde 14) for så igen at blive samlet til det nuværende matrikelnummer 256.

Krystalgade matrikel

Matrikel 55
1689 43 (del af) ejet af Enken efter Holger Vind, vicekansler.  Matrikulært husnummer  Store Kannikestræde 43, Skidenstræde 43
1756 170 ejet af Peder Christensen, snedker. Matrikulært husnummer Skidenstræde 170
1806 55 ejet af Johan Benthin. Matrikulært husnummer Skidenstræde 55
1818 matrikulært husnummer Krystalgade 55
1859 husnummer Krystalgade 13
1905 Indbefattet i 256

Matrikel 56
1689 del af Matrikel 43. ejet af enken efter vicekansler Holger Vind. Matrikulært husnummer Store Kannikestræde 43, Skidenstræde 43
1756 169. Ejet af drejer Jacob Jacobseb Klauen. Matrikulært husnummer Skidenstræde 169
1806 56, ejet af bødker Ole Bugge. Matrikulært husnummer Skidenstræde 56
1818 Matrikulært husnummer Krystalgade 56
1859 Husnummer Krystalgade 15

Matrikel 57
1689 del af matrikel 43. Ejet af enken efter vicekansler Holger Vind. Matrikulært husnummer Store Kannikestræde 43, Skidenstræde 43
1756 168 ejet af Jacob Pedersen Ramløse, svend. Matrikulært husnummer Skidenstræde 168
1806 57 ejet af Otto Gese. Matrikulært husnummer Skidenstræde 57
1859 Krystalgade 17

Matrikel 43
1689 Matrikel 41. Ejet af kancelliråd Ole Rømer. Matrikulært husnummer Store Kannikestræde 41
1756 Matrikel 42. Professor Horrebows residens. Matrikulært husnummer Store Kannikestræde 42
1806 Matrikel 43. Ejet af professor Wøldike. Matrikulært husnummer Store Kannikestræde 43

1859 Delt i 43 A og 43 B

Matrikel 43 A
1859 Parcel af 1806 43. Husnummer Store Kannikestræde 14
1905 Henlagt til 256

Matrikel 43 B
1859 Parcel af 1806 43. Husnummer Store Kannikestræde 16. Opført 1860 af arkitekt H. C. Stilling for Østifternes Kreditforening (Weilbach).
2008 43 B. Ejer Ejdselsk St Kannikestræde 16 APS

Matrikel 256
1905 Sammensat af 1806 55, 1806 56 og 1806 57. Husnummer Krystalgade 15, Store Kannikestræde 14. Arkitekt N. P Nielsen for firmaet Møller & Landschultz. Ombygget 1977-80
1906 Hertil henlagt 43 A
2008 256. Ejer Jeudan A/S. Husnummer Krystalgade 15, Store Kannikestræde 14

Matrikelkort 1886 efter Københavns Ejendomme 1377-1728, Klædebo Kvarter, 1979. Hovedbiblioteksgrunden er nogenlunde matrikel 43 A og B og 55, 56 og 57. Denne bygning er opført 1905. 58 er nuværende Krystalgade 19 hvor Cafe Democratico ligger i stueetagen, Hovedbiblioteket har kontorer på 1. og 3. sal. Denne bygning er fra 1853 og oprindelige opført for mægler Søren Nicolai Schmidt:

matrikel krystalgade 1886

Læs og lyt videre

Flickr-album med billeder
 Geddes kort , 1761. Geddes eleverede kort .
Ingen ville bo i skidenstræde.
Kraks Vejvisere.
Københavns Jævnførelsesregister for Klædebo
Københavns Ejendomme 1377-1728, Klædebo Kvarter, 1979
O. C. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og beskrivelse. Del 1, 1877.
Boligbasen, OIS.
Politivennen.
H. U. Ramsing: Københavns ejendomme 1377-1728, bl. VI, 1979. 
 Rosenkjær "Det underjordiske København", 1906.
 Statsbibliotekets Mediestream

Hovedbibliotekets historie kort.