Storlockout og septemberforlig

Af Københavns Biblioteker
25.05.18
Baggrunden for den måde vi organiserer os på i forhold til vores arbejde i dag, er kampe imellem fabrikkernes ejere og ansatte for ca. 120 år siden. Storlockouten fra fabriksejernes side frem til forliget i september 1899 varede i 100 dage og bragte mange familier i voldsom nød og sult trods store beløb indsamlet til støtte.

Siden den tid har arbejdsforhold og løn været forhandlet hvert 2. år imellem ansatte og arbejdsgivere  ved de såkaldte overenskomstforhandlinger; i dag omtalt som  den ”danske model” for, hvordan forholdene på arbejdsmarkedet aftales.
 

På biblioteket finder du kilder og bøger, der belyser kampen og tiden lige inden på en måde, som er henvendt til elever i grundskole og ungdomsuddannelserne.  Du kan se nogle af dem nedenfor.

Dorrit Andersen har lavet en vigtig gennemgang af kilderne fra den gang . Hvad gjorde fabriksejerne ?  Hvad gjorde fagforeningerne ? Bestil titlen : Storlockout og Septemberforlig : kilder til belysning af storkonflikten 1899  i bestilllingsdatabasen bibliotek.dk

Stemninger, billeder, kulturelle udtryk og aktører rulles op fra samtidskilder i Carsten Nielsens  De 100 dage

Der er skrevet flere lokalhistoriske studier om kampen om arbejdsforholdene i 1899, et eksempel er Dorrit Andersen : Århus under storlockouten : arbejder og arbejdsgiver 1899

 

 

Arbejdsforholdene som de var i tiden op til kampen i 1899
og indgåelsen  af hovedaftalen er beskrevet både på film og i bøger. På filmstriben.dk kan du se filmen Plads til os alle- Med loven eller uden . Du indtaster din brugerkode til bibliotekerne i København for at se filmen på din PC.

Gode og ikke så svært læselige bøger om almindelige menneskers liv i tiden er Snart dages det.,som er en billedbog, og Om arbejderbevægelsen der er en skolebog til ungdomsuddannelserne.

 

 

Danmarkshistorien.dk kan du finde glimrende artikler om og kilder til storlockouten i 1899. Også en artikel om arbejdersange.. 

 

 

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket