
Bogen BZ ikke ville have på gaden
I 1988 udgav Mogens Volden, den selvbiografiske roman Storbyindianer. Bogen beskriver BZ’ernes drømme og holdninger til magthavere og systemet, samtidig med at den portrættere deres dagligdag og fællesskab.
Men ikke mange eksempler af 1. oplag endte hos de danske boglæsere. Natten mellem den 4. og 5. maj 1988 trængte ukendte gerningsmænd ind i et lager i Herlev. Her ødelagde de omkring 2.500 eksemplar af bogen med vand og maling.
Gerningsmændene er aldrig blevet fanget men i artiklen "BZ-bog upopulær" i Politiken 10. juni 1988 udtalte forlagsredaktør Claus Clausen:
"Det er helt klart, at hærværksmændene har set sig sure på bogens indhold. Så vidt jeg kan se det, må gerningsmændene enten tilhøre den yderste højrefløj eller være BZ'ere, der føler, at Mogens Volden har forrådt bevægelsen ved at udlevere detaljer i bogen."
Københavns biblioteker har bogen: Storbyindianer af Mogens Volden
Log ind på bibliotek.kk.dk og læs anmeldelser og avisdebat om Øvigs bog BZ : du har ikke en chance - tag den

BZ på Hovedbiblioteket
Peter Øvig Knudsen var i november 2016 Månedens Forfatter på Københavns Hovedbibliotek. Peter Øvig havde med ’BZ’ skrevet årets mest omtalte dokumentariske bog.
Her kan du opleve ham sammen med de to tidligere BZ’ere René Karpantschof og Eva Lykke – og et spørgelystent publikum – i debat om BZ-bogen og –bevægelsen.
Kulturformidler Daniel Rastén var vært.