Forfatterspire-Camp for skriveglade børn og unge

03.07.20
Har du en forfatterspire i maven? Og er du mellem 11-18 år?

Københavns Biblioteker tilbyder denne sommer en række Forfatterspire-Camps til de 11-18-årige. Alle hverdage kl. 10-15 i en hel uge kan du blive undervist af en ung, professionel forfatter sammen med andre unge med samme interesse.
 
Tilbuddet er gratis, men kræver tilmelding.
OBS: Der er begrænset antal pladser, som besættes efter først til mølle-princippet.
 
Find et tilbud tæt på din bydel:
 
Vesterbro Bibliotek og Kulturhus: I uge 29 (13.7-17.7) underviser Caroline Ørsum og Alen Meskovic på Vesterbro. Tilmelding/Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
 
Kulturstationen Vanløse: I uge 30 (20.7-24.7) underviser Sofie Riis Endahl på Kulturstationen Vanløse. Tilmelding/Kulturstationen Vanløse
 
Valby Bibliotek: I uge 31 (27.7-31.7) underviser Sandra Schwartz i Valby. Tilmelding/Valby Bibliotek
 
Bibliotekshuset på Rodosvej: I uge 32 (3.8-7.8) underviser Sissel Bergfjord på Amager. Tilmelding/Bibliotekshuset
 
Østerbro Bibliotek: I uge 32 (3.8-7.8) underviser Liv Ea på Østerbro. Tilmelding/Østerbro Bibliotek 
 
Brønshøj Bibliotek: I uge 32 (3.8-7.8) underviser Saynab Farah Dahir i Brønshøj. Tilmelding/Brønshøj Bibliotek 
 
Forfatterspirernes skriveklubber er Københavns Bibliotekers tilbud til unge med interesse for at skrive skønlitteratur. I klubberne underviser professionelle forfattere med stor pædagogisk indsigt og engagement ud fra egne erfaringer. Forfatterspirerne udsprang oprindeligt ud af et sommerkursus på Vanløse Kulturstation i 2008, og har eksisteret som fast skriveklub siden 2010 på forskellige biblioteker og kulturhuse rundt omkring i byen.