dk5-vejviser

Hvor finder jeg noget om…? Forstå nummersystemet på biblioteket

11.08.20
På biblioteket er fagbøger opstillet i et nummersystem, der inddeler bøgerne efter emner. Det betyder, at bøger om fx USA står mange forskellige steder.

Bibliotekets fagbøger er opdelt efter emner som samfundsforhold, historie, geografi, politik eller noget helt femte. Lande eller nationer er ikke et emne i sig selv. 

Nummersystemet hedder dk-5, og der er lavet en vejviser, der giver dig god hjælp til at finde materialer. Vejviseren hjælper dig med at finde de numre, hvor bøgerne er opstillet. Men den kan desværre ikke vise dig, hvilke bøger, der står på hylden netop nu. Det skal du bruge bibliotekets egen hjemmeside til.

Du finder vejviseren her på dk5.dk Skriv emnet øverst på siden eller navigér dig frem via boksene.
Når du søger på bibliotekets hjemmeside eller via appen, så kan du præcisere dine søgninger på flere måder. Du kan vælge kun at søge på danske titler, på bestemte typer af materiale som e-bøger eller du kan vælge kun at søge på fx skønlitteratur.