Vandballon-læsning

08.06.22
Kan I læse mere end børnebibliotekarerne?

Vanløses bibliotekarer læser rigtig meget – men læser de mere end alle Vanløses børn til sammen? Det sætter vi på prøve!

Sådan gør vi

I børnebiblioteket står 2 kasser: 1 til børn og 1 til børnebibliotekarer. Hver gang I har læst en bog, må I lægge en seddel med titlen på bogen i børnenes kasse. Børnebibliotekarerne gør det samme for hver bog, vi læser.

Frist og afslutning

Fredag d. 12. august tæller vi sedler. Hvis børnenes kasse er mest fyldt, må I komme og kaste vandballoner på os lørdag den 20. august kl. 11 på tagterrassen.

Sommerhilsner fra dine bibliotekarer,
Josefine, Laura, Lise, Christina & Julie