Vil du hjælpe med at gøre bibliotek.kk.dk endnu bedre?

04.01.19
Københavns Biblioteker søger lånere til interview. Du får et gavekort som tak for hjælpen.

Tak for din interesse i at deltage i interviewet. Vi er dog allerede blevet kontaktet af de deltagere, vi har brug for i denne omgang og har derfor lukket for tilmelding. 

Københavns Biblioteker søger deltagere til interview og afprøvning af ny funktionalitet på bibliotek.kk.dk. Vi vil især tale med brugere, som indenfor de sidste 6 måneder har ledt efter vejledning og hjælp på bibliotek.kk.dk: Det kan f.eks. være om gebyrtakster, hvordan man søger på hjemmesiden/finder en bestemt titel eller hvad du skal gøre, hvis du har mistet et lån.     

Interviewet vil dreje sig om dine oplevelser med at finde hjælp og vejledning på bibliotek.kk.dk. Som en del af Interviewet vil du bl.a. blive bedt om at teste en prototype, mens du fortæller, hvad du tænker og gør. Deltagelse kræver ingen forudgående forberedelse.

Interviewet afholdes mandag den 21.januar på Soumisvej 2 ved Søerne i København. Du skal kunne afsætte omkring 1 time til deltagelse i tidsrummet mellem kl. 09.00 og kl. 17.30.

Som tak for hjælpen modtager du et gavekort på 300 kr. til enten Saxo eller Amazon efter eget valg.

Er du interesseret i at hjælpe, kan du sende en uforpligtende mail for yderligere information til Nino Tiainen på zi5a@kk.dk.  Vedlæg navn, telefonnummer og tidspunkt hvor vi har mulighed for at kontakte dig telefonisk.

Materialer
Spørg biblioteket