3 gode til godnat 0-2 år

Dit børnebibliotek anbefaler tre skønne bøger til hygge ved sengetid.

Godnathistorien kan være et helle i en travl hverdag. Der hvor børn og voksne kommer tæt på hinanden, får vendt dagen og får ro på inden det er tid til at sige godnat. Vi har fundet tre gode bud på godnat læsning.

"Tryk & glad godnatlæsning"

I bogen gives et indblik i syv akupressur- og zoneterapipunkter på barnets krop og en guide til nærværende højtlæsning. Derudover er der i sidste del en billedbog med historier om Lille Tumle og hendes bamser.

”Birk og Bjørn skal sove” af Michael Engler og Joëlle Tourlonias

Drengen Birk og bamsen Bjørn er bedste venner. Da det bliver sengetid, er Bjørn blevet væk. Birk leder og leder. Mon han finder Bjørn til sidst?

”Noa og mørket” af Liesbet Slegers

Noa skal i seng, men først slukker far lyset i hele huset. Han finder lommelygten frem, og Noa og far går på opdagelse i mørket. Det er både sjovt og spændende.
 

Bestil godnathistorierne herunder: