3 gode til godnat 3-6 år

Dit børnebibliotek anbefaler tre skønne bøger til hygge ved sengetid.

Godnathistorien kan være et helle i en travl hverdag. Der hvor børn og voksne kommer tæt på hinanden, får vendt dagen og får ro på inden det er tid til at sige godnat. Vi har fundet tre gode bud på godnat læsning som egner sig specielt godt til tre forskellige situationer:

En til dem der ikke kan sove…
"Jeg har jo sagt godnat!" af Jory John og Benji Davies.
Bjørn vil rigtig gerne sove, men naboen And vil hellere have de skal lave alt muligt andet.

En til dem der ikke kan lide at sove alene…
"For lille til så stor en seng" af Amber Stewart og Layn Marlow.
Lilletiger er ikke bange for noget som helst. Ikke om dagen i hvert fald, men ved sengetid er Lilletiger knap så modig, og det er svært at falde i søvn uden Tigermor, også selv om Lilletiger tæller til 10.

En til dem som gerne vil læse videre i morgen…
"Godnat og sjov godt" af Lars Daneskov og Pernille Lykkegård.
I Ottos hoved popper de store spørgsmål altid op, når han skal i seng. Heldigvis har Ottos mor. Far og barnepigen altid en god godnathistorie i ærmet, der kan besvare Ottos mange spørgsmål.

Spørg biblioteket