Anbefaling af Ida Hattemer-Higgins' Historiens historie

Tag med den unge amerikanske kvinde Margaret på en fængende mareridtsagtig rejse gennem Berlin, som du sent vil glemme.

I Historiens historie møder vi den unge amerikanske kvinde, Margarat, der er på jagt efter fortidens historier. Både hendes egen nære fortid og den fortid, der knytter sig til Berlin, hvor hun bor. Jagten tager sin spæde begyndelse, da Margaret vågner i et sæt tøj, hun ikke kan genkende i en skov uden for Berlin uden erindring om, hvordan hun er havnet der. Hun vender tilbage til Berlin til sit studenterjob som guide for byvandringer i Berlin og det tredje riges historiske lokaliteter og til sin gang på universitetet, men det mærkelige hul i hendes hukommelse kan hun ikke udfylde, og hun lægger det derfor bag sig. Bogen og forsøget på at udfylde erindringshullerne tager først for alvor sin begyndelse to år efter Margarets oplevelse i skoven.

 

Jobbet som guide i Berlin har fået alle byens traumer og historier til at kravle ind under huden på Margaret, og hendes- og Berlins historie gror mere og mere sammen. Hun bliver nærmest som besat af to andre berlinerkvinders skæbner. Den ene er nazisternes propagandaminister Joseph Goebbels’ kone Magda Goebbels, som slog sine seks børn ihjel med gift i Hitlers bunker under de sidste dage af krigen, hvorefter hun sammen med sin mand begik selvmord. Og den anden er den jødiske kvinde Regina Strauss, der også slog sine børn ihjel. I stedet for at vente på Gestapo og KZ-lejrene, åbnede hun for gassen i deres lejlighed i Berlin og dræbte derved hele familien. Margarets besættelse af de to forbliver ikke kun på et teoretisk studiemæssigt niveau men legemliggør sig i Berlins gader, hvor en høgekvinder, der ligner Magda Goebbels forfølger hende, og i hendes lejlighed, hvor hun spiller kort med Regina Strauss. Samtidig forandrer Berlins monumenter og bygninger sig også omkring hende fra at være kolde stenbygninger til at blive konstruktioner af kød med menneskelige karaktertræk.

 

Alt dette kan kun lade sig gøre fordi ensomheden og hullerne i hukommelsen har gjort sin indvirkning på Margaret psykisk og forskubbet hendes virkelighedsopfattelse. Alligevel kan Hattemer-Higgins debutroman nok godt lyde decideret mærkelig og ubehagelig, og det er den faktisk også, men i en sådan grad at den bliver fængende og interessant. Sproget i romanen er vidende og eksperimenterende og fodrer alle ens sanser, så man næsten kan lugte den stank af forrådnelse, som kommer Margaret i møde, når hun passerer de gamle Berlinerbygninger, der er blevet til kød og knogler, og mærke blodstænkende i ansigtet, som sprøjter på Margaret, da hun ser Magda Goebbels flække et stykke af en bygning med en økse.

 

Sproget i romanen er i sig selv er en stor oplevelse, men de indflettede og underliggende betragtninger om emner som: erindring, fortrængning, tab, skyld, skam, og forsoning i både et personligt og historisk perspektiv samt spørgsmål som: kan man forhindre historien i at gentage sig? Og kan lidelser være så store, at de ikke kan rummes i bevidstheden?, gør for alvor romanen læseværdig. Historiens historie har så meget i sig, at man kun kan og bør læse den langsomt.

 

32-årige Ida Hattemer-Higgins er ligesom sin hovedperson amerikaner og har selv boet syv år i Berlin og arbejdet som guide på byvandringer. Hun har derfor en stor viden om Berlin og byens historie at trække på, og det skinner tydeligt igennem i bogen. Hendes debut er ligeså meget en beretning om Berlin som om Margaret. Alt sammen komponeret af sætninger i mol, så det er bestemt ikke en bog for sarte sjæle. Den forfølger én på godt og ondt, længe efter den sidste side er læst.

for at skrive en kommentar.
Materialer