Bankende hjerter i redaktionen

28.03.22
Der er kærlighed i mange udgaver på Københavns Bibliotekers bogreoler. De kan kilde i bryllupsbrystet eller smage salt. Ofte gør de 'både og', når de forener os gennem deres drømme om noget, der er større end os selv. Kærlighed. Så skøn og så barsk. Læs, hvad Tage og Susanne har valgt til jer i denne måned. De svier lidt.

Brylluppet der aldrig blev

Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson skrev i 2010 en - af omfang - lille roman men en stor kærlighedshistorie; ”Svar på Helgas brev”. Romanen er bygget over eviggyldigt romanstof nemlig to mennesker, der elsker hinanden, men af forskellige årsager ikke kan få hinanden. En uforløst kærlighed.

Fortælleren er fårebonden Bjarni, der forelsker sig i den gifte kvinde Helga, der bliver med barn. Hun stiller ham det ultimatum, at enten flytter de væk fra egnen sammen til Reykjavik, eller også er det slut. Knyttet til dyrene, naturen og den gård og det erhverv, han har arvet fra sin far, er det ikke en beslutning Bjarni kan se sig selv i, og han vælger derfor at blive ved sin læst på bekostning af kærligheden. Det er på gården, i den barske natur og med sine dyr, at Bjarni føler, at han hører til.

Efter et mislykket møde mellem de to senere i livet modtager Bjarni et brev fra Helga. Han er på det tidspunkt gift med sin kone Unn; et ægteskab, der forblev både goldt og koldt. Først da Unn dør skriver han tilbage til Helga, hvor han reflekterer over, hvordan hans liv kunne have formet sig, hvis han havde valgt anderledes. Bogen er dét svar. En art brevroman.

Gennem Bjarnis ord fornemmer man kærligheden til Helga som en varme i højere grad end en længsel. Trods forsagelsen en kærlighed, der på en måde ender lykkeligt, fordi de to indbyrdes ved, at de elsker hinanden.

”Elskov er hedest, når forbudt den er mest. Så derfor ej elsk noget som helst.”

Når krigen slutter

Kærlighed er en mærkelig størrelse, en drøm som enten aldrig går i opfyldelse – eller har fatale omkostninger? Kærligheden er et meget stort omdrejningspunkt i Bent Hallers ”Når krigen slutter”, som starter i 1940, og har sin store indholdsmæssige tyngde i årene efter krigen.

Vi er i Nordjylland – i et lille samfund, hvor alle kender hinanden. Man lever med besættelsesmagten, men hvor går grænsen for, hvad der er acceptabelt?

I hvert fald ikke at falde for en sød østriger, som bogens unge hovedperson Edith møder på den lokale danserestaurant. Slet ikke, når han er en del af den tyske besættelsesmagt. Og endnu mindre at blive gravid med ham.

Bogens allerstærkeste scener er, i mine øjne, tiden, efter krigen er slut. Opgøret med letsindige typer som Edith mangler totalt civiliserede proportioner. Edith slipper af forskellige årsager billigt, men frygten for, at fortiden indhenter hende, sidder der stadig.

Og så er der temaet med uægte børn, hvor nærmeste familie foretrækker, at forældrene adopterer et fejltrin, således at mor og barn officielt bliver søskende. Det følelsesmæssige kaos, dette medfører, handler også om kærlighed.

”Når krigen slutter” er et stærkt portræt af en provinsby i efterkrigstiden, et stærkt portræt af en kvinde der forelsker sig i den forkerte. Og et studie i menneskelige reaktionsmønstre – langtfra alle rosværdige i mine øjne. En skæbne, det er svært ikke at blive berørt af!  

Er du til litterær luksus?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og vælg "Bestsellere og anmelderdarlings”

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og vælg "Bestsellere og anmelderdarlings”