Barber og pestmestre i København

Barbernes og bartskærernes historie er meget andet end skægstubbe der skal studses eller rages væk. Det er også kirurgiens historie. Det er lavshistorie. Det er arbejds- og erhvervshistorie. Det er pestmestrenes historie.

I bogen, med den lidt lange titel Det kjøbenhavnske Barberlavs Historie samt Begivenhederne indenfor Barber- og Frisørforeningen af 25. februar 1861 og Barber- og Frisørsvendeforeningens Syge- og Begravelseskasse, fortæller Frederik Wulff barbernes og barberlavets historie.

Det er en lang historie med mange facetter som du kan dykke ned i, i bogen. Her blot lidt om barberendes opgave som pestmestre.

Barberne har været pestmestre, der blev lønnet af byen for at behandle de fattige under pestudbrud.
Ifølge en reces fra 1643, der i øvrigt er en revideret udgave af Christian IVs pestforordning, 15. januar 1625, er det er forbudt for andre end præsten, pestmesteren og bartskærerne at besøge de pestsyge. Pestmesteren var særlig forpligtet til at aflægge besøg hos de fattige syge og han var desuden forpligtet til at give enhver råd og til at tage vare på pesthusets syge.

Pesten ramte flere gange Danmark og i begyndelsen “af det 18. Aarhundrede trak det op til en af de største Pestepidemier Danmark og ganske særligt Kjøbenhavn hidtil havde kendt, og vel ogsaa den af alle Epidemier herhjemme, der i historisk Henseende er bedst belyst. Opstaaet i og udgaaet fra Konstantinopel bredte den sig i flere europæiske Lande, trængte mere og mere mod Nord, angreb Byerne ved Østersøen, rasede senere med stor Voldsomhed i Stockholm og Helsingør 1710, hvorefter den i 1711 holdt sit Indtog i Kjøbenhavn). Her gjorde den med en enestaaende Kraft og Ubændighed og i et umaadeligt Omfang lyst blandt Befolkningen.
I Løbet af Sommeren, 4½ Maaned, bortrev den af Stadens ca. 65,000 Indvaanere henimod 23,000. M. Rubin angiver Tallet nøjagtigt til 22,535. Hertil kommer de mange, der angrebes af Sygdommen,men atter blev raske. Til Sammenligning tjener at i 1637 og 1654 døde i Kjøbenhavn henholdsvis 5000 og 10,000 Mennesker af Pesten.
Antallet af de Døde i 1711 vekslede fra 7—800 indtil 3,300 i August paa en Uge og efter 3½ Maaneds Forløb havde det i alt naaet 20,000.
Sygdommen mindskede nu kendelig af, skønt der endnu i den første Uge af Oktober døde 1300 Mennesker, men Brodden var borte, fire Uger senere var Dødsfaldene kun 90."

Ovenstående citat er fra kapitlet Pestmesterne (s. 67-80), hvor du kan læse mere om pestmestre og pest i København.

26.06.18
Spørg biblioteket