Bent Haller - historier der rører hjertet

Måske husker du Bent Hallers "Kaskelotternes sang" fra din egen barndom. Bogen udkom i 1981 og har opnået klassikerstatus og den er stadig lige aktuel i dag. Bent Haller har skrevet mange gode for børn og unge - her anbefaler vi et udvalg af hans bedste.

Skrevet af Mette S. Thomsen, specialst

 

Bent Haller – med noget på hjerte

Bent Haller fortæller historier, der rører hjertet. Her er alle rigtige personer, der gerne vil have lov til at leve livet i fred – men får de nogensinde lov til det? Her er et udvalg af romaner der er gode til højtlæsning fra ca. 10 år og to romaner der er gode til højtlæsning fra ca. 5 år. 

"Kaskelotternes sang"

Er historien om hvalungen Tangøje, og jeg husker den som bogen, der fik mig til at græde, så det er en bog fra 10 år. Den sætter fokus på miljø og rettigheder på den mest rørende måde. Du husker måske denne bog fra din egen barndom. Den udkom i 1981 og er bogen bag tegnefilmen "Samson og Sally".  Ud over at handle evigtgyldige temaer som venskab, kærlighed, døden og personlig udvikling, så er den også særdeles aktuel idag med temaerne forurening og miljøet.  På bibliotekerne kan du  låne den flotte jubilæumsudgave med de smukke illustrationer af Lea Leten.

"Silke"

Historien om Silke måske ikke fantasy, men det er en fantastisk fortælling om være anderledes og at kunne give slip for den andens skyld. Jeg er stadig vild med den lidt drømmende stil. Fra 10 år.

"Blåfolket"

Denne historie foregår i fremtiden under en ny istid. Mennesker må leve under jorden og kæmpe mod kæmperotterne for at overleve. Der er dog håb forude, for to børn kan vise vejen mod overfladen. Kampen er hård, så bogen er fra 10 år.

Bent Hallers historier for de lidt yngre

Blandt Bent Hallers senere udgivelser finder man også virkelig fine og rørende højtlæsningsbøger der kan læses fra ca. 5 år.  Også disse historier er fulde af fantasi og har noget på hjerte. 

"Hegnet"

Er en sjov bog om drengen Remus der drømmer om livet på den anden side af hegnet i Zoologisk Have. Bag hegnet sidder chimpansen Ooz og drømmer om livet ude i friheden. En dag sker det utrolige at de bytter plads. Og så må Remus til at lære en masse chimpance-tricks. Fantasifuld historie om frihed og fangeskab, venskab og drømme og som er fuld af underfundige og humoristiske indfald. Historien spænder bredt og vil være god som højtlæsning for børn fra 5-11 år. 

"Magnolia af Skagerrak"

Er en skøn historie om pigen Magnolia og hendes storebror der er på sommerferie hos deres bedsteforældre. Her leger og fisker de på stranden med deres kusiner. Magnolia fanger en underlig fisk og det sætter gang i noget uventet. Haller skriver magisk realisme for børn, så sanseligt at man kan dufte havluften.

Læs mere om Bent Haller på Litteratursiden 

Læs mere om Bent Haller på Forfatterweb 

Find mange flere af Bent Hallers bøger som e-og lydbøger på EreolenGO! 

 

08.10.20