Blågårdens personale anbefaler...

Af Københavns Biblioteker
28.09.16
Den klassiske mordgåde præsenteres mere spændende end nogen kriminalroman, ifølge Caroline der har læst Mr Whichers mistanker.

Boganbefaling
Truth is stranger than fiction. Mr Whichers mistanker er den sande beretning om det viktorianske barnemord, hvis mystiske omstændigheder har dannet inspiration for hele den klassiske krimigenre. Et lukket herskabeligt gods, elleve mistænkte og et offer. Den uortodokse detektiv Mr. Whicher fra det nyetablerede Scotland Yard fik den utaknemmelige opgave at opklare mordet på den treårige arving Saville, efter at lokalpolitiet selvfølgelig havde jokket eftertrykkeligt rundt i alle beviserne ("En blodig natkjole gemt i kakkelovnen? Uha, hvor pinligt, den ser vi bort fra, så ingen bliver stødt!"). Hele landet fulgte med i mysteriet og læserbrevsspalterne i landets aviser kogte over med pøblens egne teorier om forbrydelsen.

Kate Summerscale har fremlagt den klassiske mordgåde, så den er mere spændende end nogen kriminalroman. I det hele taget kan jeg anbefale den journalistiske faglitteratur, hvis man er kørt træt i krimier og romaner. Forlaget Loxodonta står bag den danske udgave og to andre anbefalelsesværdige autentiske kriminalberetninger, Mr Briggs' hat og Harry alias Kammertjeneren.
 
for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket