Bliv klar til litteraturfestivalen Vi elsker bøger

Læs dig klar til vores store festival for børn, Vi elsker bøger. Her får du et smugkig på festivalprogrammet og mulighed for at møde nogle af de forunderlige familier, som du vil kunne stifte bekendtskab med til sjove og lærerige oplevelser d. 14. – 19. marts.

Vi har lavet en liste, så du og din familie sammen kan forberede jer og dykke ned i nogle af de bøger, der er på festivalprogrammet, som i år sætter fokus på børnebøgernes forunderlige familier. 

Festivalen har nærmest alt hvad hjertet kan begære med litteratur om familier som omdrejningspunkt. Overalt på byens biblioteker kan du opleve alt fra; booktalks, readathon, boganbefalinger, Barbapapa, Alfons Åberg, Sallys far, Hobbitter. Og meget, meget mere.

Bibliotekernes børnebibliotekarer vil give børn og deres voksne nye perspektiver på deres egne helt ”almindelige” liv og bidrage med svar på mange store spørgsmål, der kan være om, hvorfor familier kan være helt forskellige. For ingen familier er ens og det er børnelitteraturen - om noget - med til at vise. Her portrætteres familieformer, barske og håbefulde hverdagsvirkeligheder, forskellige vilkår og baggrunde og vaner i alle former og facetter. Læsning og litteratur er med til at åbne børns forestillinger om, hvad det vil sige at være en familie, hvordan en familie ser ud, hvor forskelligt et hjem kan være og hvorfor andre familier er anderledes.

Her er en række anbefalinger til bøger om familier, så I kan læse jer klar til Københavns bibliotekers festival for hele familien til marts. 

Regnbuefamilier

Det er intet særsyn, at to mænd får et barn eller to kvinder får et barn og her er gode bøger at blive klogere på.
 

Skilsmissefamilier

Der er gode historier og måske hjælp at hente i litteraturen for små og store, der oplever skilsmisse i familien.

Sammenbragte familier

Her finder du bøger om når to familier, der har været en anden familie pludselig, bliver en helt tredje, når nye medlemmer kommer til.

Hvordan skal man agere i den nye konstellation og hvordan vil det påvirke den enkelte?
 

Forskellige familieformer


Det kan nogle gange være svært at holde styr på hvordan en familie er sammensat; to mødre, to fædre eller en far med 3 børn.

Her er bøger, der sætter fokus på forskellige former for familier og som man kan blive klogere af. 
 

De svære familiehistorier

Når det hele ikke går efter planen som familie, hvis mor eller far drikker eller ikke har overskud i hverdagen.

Sårbare og kærlige historier om svære emner, der sætter ord på følelserne.
 

Om festivalen 

Vi elsker bøger er Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival. Den 14.-19. marts 2022 kan I igen opleve sjove, boglige aktiviteter for børn i alle aldre, når Københavns Biblioteker hylder børnelitteraturen under temaet ’forunderlige familier'.

Med dette tema går Vi elsker bøger-festivalen helt tæt på det liv, som børnene lever og kender til. Ved hjælp af litteraturen vil vi både vise, at alle hverdage og familier er forskellige og unikke – samtidig med, at man kan spejle sig i andres udfordringer, erfaringer og rutiner. Festivalen har fokus på forunderlige familier, fordi vi mener at læseoplevelser inden for dette tema kan være med til at give børnene nogle vigtige nye vinkler og forståelse for både eget liv og den omverden, de befinder sig i. Temaet kan åbne op for vigtige snakke om - og kaste en større forståelse af sig for - den diverse, mangfoldige verden vi lever i.

Festivalen foregår over hele byen på Københavns 20 folkebiblioteker, hvor du kan opleve et væld af booktalks, bogjagter, workshops, teater, højtlæsning og forfattermøder for hele familien.

Følg festivalen på Københavns Børnebibliotekers sociale medier, hvor du også kan få læseinspiration og litterære oplevelser året rundt.

Find Københavns Børnebiblioteker på Facebook

Find Københavns Børnebiblioteker på Instagram