Bøger med musik i

Følelserne er store, når litteratur og musik går i forbindelse. Litteratur er selvsagt fyldt med fantastiske ord og handlinger, men nogen af dem flyder også over med tonerne af musik. Måske kan man høre bittersøde og vemodige toner, når en garvet musiker åbner op i en hudløst ærlig musik biografi, eller tordnende trommer og skærende guitarriffs, når monstre fra det ydre rum skal bekæmpes i en dystopiske fortælling. 

Den 28. september 2021 anbefalede fem bibliotekarer en række bøger på Traktørstedet Vestamager, som alle sammen spænder vidt inden for ovennævnte rækkevidde. Læs deres anbefalinger nedenfor - nederst i teksten findes links til alle titlerne, så du nemt kan bestille dem hjem. 

Mads Bluhm, bibliotekar på Ørestad Bibliotek anbefalede:

Bruce Springsteen: ”Born to Run” – 510 sider (2016)

Bruce Springsteen er et fænomen. Han har optrådt med koncerter med op til 90.000 tilskuere pr aften i over 30 år over 40 lande. Han er med et fortærsket udtryk - som dog forekommer meget rimeligt, når man taler om Bossen - still going strong! Men hvordan fanden går man fra at være en middelgod musiker i Freehold New Jersey til at være en af superstjernehimmelens absolutte topbosser? Det giver denne bog et muligt svar på!

Springsteen skriver overraskende godt. Prosaen er ikke perfekt, men den flyder og især i den enkelske udgave mærker og hører man Springsteens sprog. Det lyder en smule forceret i nogen af bidderne om hans indre dæmoner. Men det lyder som Bruce!! Og det flyder, og det er spændende og underholdende!

Bogen er fyldt med spændende overvejelser om alt fra hans egen selvoptagethed, og hans bands status som medarbejdere. Det er Springsteen som er BOSSEN. Det har han til tider dårlig samvittighed over, men demokrati fungerer ikke i et band! Det er hans scene, hans band, hans musikere og hans vilje. Han er dog også pinligt bevidst om sine mangler og svagheder, fx hans sangstemme, som han giver skudsmålet ”ikke noget særligt”. Hans evige søgen efter autenticitet og det paradoksale faktum at den enorme succes, han har oplevet både kunstnerisk og finansielt er en af autenticitetens allerstørste fjender, fylder også en del i værket.

“Det eneste jeg vidste i begyndelsen var, at jeg ville noget mere en et solonummer noget mindre en et ”en mand-en-stemme-demokratisk band. Jeg havde prøvet begge, og de passede mig ikke. Demokrati i rockbands er med meget få undtagelser en tikkende bombe. Jeg er moderat I de fleste aspekter af livet, men her var jeg ekstrem.”

Bogen er i særklasse stærk når Springsteen skriver om ungdommen, opstarten og ærligt om sine familie, hans faderkompleks til en far, som han føler aldrig gav ham den kærlighed og anerkendelse, som han følte han fortjente, selv ikke da han opnåede superstjernestatus. Hans mor, som elskede ham, men hvis ubrydelige loyalitet altid lå hos faderen. Og hans søster som i perioder er gledet ind og ud af hans liv.

Det er alt i alt en yderst anbefalelsesværdig bog, hvor man glimtvis kommer helt tæt på Bruce Springsteen.

Daniel Warren Johnson: “Murder Falcon” – (2019)

”Murder Falcon” er destilleret Heavy Metal! Den hårdtslående musikform er hældt ned I tegneseriens fortælle form, og legenden siger, at blækken er fremstillet af sveden fra de mest dedikerede langhårede heavyhoveders episke kampe foretaget i jordens mest brutale moshpits verden over. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men det har jeg altså ladet mig fortælle!

Handlingen er for så vidt enkel; monstre har overtaget jorden. Kun en lille skare af modige mennesker kæmper stadig imod med MUSIK - nærmere betegnet Heavy Metal. Hovedpersonen Jake spiller guitar som en mørk drøm, og når han gør det, manifesterer hans totemdyr - en ørn i menneskeform med en cybernetisk arm sig, og så er der bøllebank til monstrene. Men Jake har en trist fortid, som vi langsom får flere og flere bidder af som handlingen skrider frem.

Warren Johnson har både skrevet og tegnet, og man fornemmer at historien på trods af sin episke storladenhed og kulørte ramasjang også rummer en meget personlig historie. Han tegner action og bevægelse på en virtuos facon, og med en detaljerigdom, som kalder på flere gennemlæsninger. Musikkens kinetiske energi billedliggør han også på imponerende vis.
Det er også en tegneserie som har masser af overraskelser gemt i ærmet, og således flere gange trækker tæppet væk under sin læser. Tegneserien har også en dybere og mere alvorlig side, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg fældede en tåre over den smukke og velkomponerede slutning.
 

Tage Sørensen, bibliotekar på Solvang og Christianshavns bibliotek anbefalede:

Mette Marie Bjerager: Saga om Saga

Saga er en ung dansk kvinde, der er taget til Island for at få en tænkepause, plaget af rodløshed og tomhed – mens hun går til cello-undervisning. Hun indleder et sex-baseret forhold til en medstuderende, og oplever det hurtigt som utilfredsstillende. I stedet forvilder hun sig en dag ind i Hallgrimskirken for at finde ro og eftertanke – og bliver fanget af en studiekreds om Gud og det sande menneske. Saga har mere på spil end de øvrige deltagere. Saga bliver betaget af den midaldrende præst – og gradvist overbevist om at han er nøglen til at finde meningen med livet. Relationen bliver fatal for Sagas mentale tilstand. Sagas sindstilstand karakteriseres af hendes udgave af Saint-Saëns: Cello Concerto Op. 33: Allegro non troppo, som hun giver en særlig fortolkning af før en koncert på et hospice.

En meget læseværdig debutroman om store spørgsmål i livet!

Kjell Westö: Tritonus – En skærgårdsfortælling

Den finske stjernedirigent Thomas Brander er kørt lidt fast i tilværelsen. Naboen i det lille samfund er amatørmusiker i et band der spiller til lokale fester.
Venskabet mellem disse to betyder at stjernedirigenten må forholde sig til øvrige beboere i det lille skærgårdssamfund. Samtidig står tidligere kasserede kærester og venner klar til at fjerne skællene fra Branders øjne. Til sidst anes en erkendelse af at man er nødt til at forholde sig til omverdenen og agere sammen med den, hvis noget smukt skal skabes?

Musikalsk har romanen stor spændvidde – Mozarts klarinetkvintet i A dur spiller en central rolle. Naboens band spiller coverversioner af alt fra Abba-sange til rock og folk-klassikere. Man få lyst til at supplere læsningen med lydsporet! Bogen er overbevisende psykologisk portræt-kunst af Kjell Westö – en stor oplevelse!

Rikke Smith, bibliotekar på Solvang Bibliotek anbefalede:

Mig af Elton John

Det er en underholdende og hudløs ærlig biografi om et liv i ufattelig udvikling fra lille genert dreng til et sympatisk og farverigt musikgeni med et sjældent øre for pophits.  Når du har læst ”MIG” vil dit liv komme til at ligne et brunt kedeligt kommunalt venteværelse – for der er tryk på Eltons liv, her skal man kigge nærmere på hans baggrund for at finde det store hvorfor:

Elton John, eller Reginald Dwight som han blev døbt, er en usikker, genert ensom dreng, med et usædvanligt talent: han kan spille klaver på gehør.
Hans forældre er en bog helt for sig selv: hans mor er en humørsyg kvinde, der langt hen ad vejen ikke bryder sig om sin søns musik og nok også sin søn, faren ender med ret hurtigt at flytte ud og får en ny kone og børn, heller ikke han giver sin søn kærlighed eller opbakning. Da Elton John finder sammen med Bernie Tarpin går det stærkt og de får deres store gennembrud i USA – og dermed også stofferne og søgen efter kærlighed de forkerte steder: kokain i banevis, alkohol i litervis og sex med snart sagt hvem som helst, et under at Elton John ikke pådrog sig AIDS, da sygdommen brød ud. 

ET VENSKAB FOR LIVET
Sammen med Freddy Mercury og Rod Stewart havde han en lille gruppe, hvor de havde ”Drag” navne: Rod: Phyllis, Freddy: Melina og Elton: Sharon 
De overvejede at lave et band: ”Nose, Teeth and Hair” eller da Rod Stewart skulle lave en koncert i London, og sendte en ballon op for at promovere sin koncert, Elton John fik sit PR-team til at skyde den ned, Rod Stewart rev efterfølgende et kæmpe banner ned af Elton John. Der er masser af sjove anekdoter i bogen og heldigvis er det gået Elton John godt i livet efter hans udskejelser i 70eren og 80erne  

Den engelske lydbog : ME 
Man skal unde sig selv at lytte til den engelske lydbog;: her er det Elton John himself, der læser forordet op, og det går ikke stille af sig. Selve bogen bliver læst op af hovedrolleindehaveren i filmen ”Rocketman” skuespilleren, Taron Egerton.

Vækkelse af Stephen King

Vækkelse er en atypisk King bog, den er ikke nær så lang som hans andre, bogen er mere stramt komponeret – det typiske King ved bogen er; den er ufattelig godt skrevet og en historie der gør at læseren bare ikke kan slippe bogen. 

Historien følger hovedpersonen Jamie Morton gennem det meste af hans liv. Jamie vokser op i Maine i en særdeles harmonisk og velfungerende familie, og han er seks år gammel, da han første gang møder den karismatiske og bemærkelsesværdige nye præst i byen, Charles Jakobs. Romanen er mest af alt Jamies historie og handler om at leve livet og få det bedste ud af det, og ingen formår som King med få ord og billeder at beskrive mennesker og deres reaktioner. Charles Jakobs og hans kone og deres lille søn betager alle i byen, og det lykkes den nye præst at reformere den lokale kirke og ikke mindst at få byens børn og unge til at flokkes om hans søndagsskole, men da Jakobs’ kone og barn bliver dræbt i en forfærdelige bilulykke, forbander præsten Gud og al religion. Han bliver forvist fra den chokerede by. Årene går og Jamie træffer igen Jakobs.  Jamie er stofmisbruger af værste skuffe og tunere med forskellige bands rundt om i USA, han er rytmeguitarist, hans lidenskab for guitaren som han lærte at spille på i skolen, er blevet hans levebrød. Da han møder Jakobs igen, er Jakobs i et omrejsende cirkus, som Jamie tørt siger: ”fra præst til fup” Jamie ikke andet end skind og ben på grund af stofferne

Jakobs tager sig af Jamie og overtaler ham til at blive kureret med Jakobs elektriske eksperimenter – Jamie bliver kureret for sit stofmisbrug; han hverken drikker, spiser sødt eller har hang til stoffer, dog har han nogle meget uhyggelige drømme, der nærmest er virkelige for ham 
Jakobs optræder nu som healende mirakelmager, og det viser sig at han har udviklet nogle elektriske eksperimenter til at kunne helbrede en lang række sygdomme. Trods de mange positive resultater, er der dog også nogle af ”patienterne”, der udvikler alarmerende sideeffekter, og Jamie beslutter sig for at finde frem til sandheden om den gådefulde præst og hans fascination af elektricitet. Deres veje mødes endnu en gang i et sidste chokerende klimaks. Rigtig god uhyggelig læsning. 

Morten Findstrøm Herbst, bibliotekar på Ørestad Bibliotek anbefalede:

"I Am Ozzy", "White Line Fever", "Girl in a Band" og "Engle i mit cockpit".

Jeg elsker bøger og jeg elsker al slags musik, også mongolsk stubesang, men jeg har klart en forkærlighed for rockmusik og hiphop. Alligevel endte jeg med at vælge to bøger til denne aften, som ikke var indenfor de genrer. Hvorfor? Måske lidt tilfældigt, fordi de havde en flot forside. Og man skal jo kaste sig ud i noget nyt en gang i mellem. Og jeg blev rigtig glad for mine to valg. Den en bog er gul og den anden er rød.

Den gule handler om dansk musik, om verdensmusik og om hvordan musik kan danne broer mellem kulturer, klasseskel og sprog. Og hele bogen er gennemsyret af en stor begejstring, for verden og for musikkens evner.

Den røde handler om støjrock, rigtig meget om kunst, lidt om New York og LA, og også om hvordan man finder sig selv efter at have været gift i mere end 20 år, og nu står på egne ben.  Men! Inden jeg når til gul og rød for alvor, så skal I lige mindes om, at der findes to sorte bøger, som virkelig er sjove, vilde, helt crazy og meget læseværdige og som i den grad beskriver alle skygge og solsiderne ved rock’n’roll: Nemlig bøgerne: 

"I am Ozzy "om Ozzy Osborne fra Birmingham, og "White Line Fever" om Lemmy Kilminster fra Stoke-On-Trent (sidstnævnte findes ikke længere på Københavns Biblioteker, så derfor linker jeg nederst til "Mig og Lemmy" som også er en ganske underholdende bog). Sidstnævntes bog er en lang perlerække af macho oneliners og røverhistorier. Lemmy fortæller bl.a. at grunden til at han begyndte at spille rock’n’roll var at det var der piger i, og jo bedre man kunne spille guitar jo hurtigere fik de tøjet af.  Han har efter sigende også sagt: ”A kid once ask me: Do you get hangovers? I said: To get hangovers you have to stop drinking”.

I "I am Ozzy"  hører man om Ozzy stærkt fattige og dysfunktionelle barndom, og senere om hans store tilknytning til en udstoppet isbjørn, og om hvordan han indsnuser et kæmpe bjerg kokain da han tror politiet er lige om hjørnet (det viser sig dog at det er rengøringshjælpen, der ved en fejl er kommet til at udløse alarmen – og alarmen lyder åbenbart lidt som en sirene i Ozzys ører)- Med andre ord er der mange grunde til, at han i dag ligner og er et ringvrag. Men, altså: To sorte bøger som udløser latterkramper og som herfra udløser klapsalver. Ozzys bog starter i øvrigt sådan hér:
"...De sagde jeg aldrig ville komme til at skrive den her bog. Men fuck dem, for her er den.  Det eneste jeg skal gøre nu, er at huske noget…PIS! Jeg kan ikke huske NOGET som helst. Nåh ja, ud over det her… "

”Girl In a Band” Kim Gordon

Og nu til den røde bog, som er en biografi skrevet af bassisten, sangeren og især kunstneren Kim Gordon, som var et kæmpe ikon indenfor den alternative rockmusikscene. Hun var en stor del af støjrockbandet Sonic Youth, hvor hun var også var kæreste og senere gift med forsangeren Thurston Moore. De to blev anset for det vildeste power couple, og da det blev offentliggjort at de skulle skilles, kan man læse i bogen, at mange var virkelig chokerede, at nogen ligefrem græd, da de to ligesom repræsenterede en dynamik og et bevis for at man kan godt være rock’n’roll og mega cool, få barn og blive sammen. Det var de så også i mange år.

Et andet sted i bogen nævner Kim, at det er være på scenen: At scenen er et sted, hvor man kan følelser ud, som man ikke kan få ud andre steder. Og hun havde allerede fra en tidlig alder en masse ting hun så sig nødsaget til at undertrykke. Fordi, til trods for at hun på papiret voksede op i en rolig middelklassesfamilie med en varm far og en handlekraftig mor, så gjorde det at hendes bror var skizofren, manisk og manipulerede i perioder, at hun aldrig vidste hvor hun havde ham. Forældrene hjalp hende ikke med at finde sine egne ben i det, og blev ved med at sige, at hun bare skulle give igen – til trods for at hun var den mindste – måske fordi de ikke selv for alvor ville indse hvor det bar hen ad med brorens sygdom, og ikke helt kunne tackle ham. 

Men, på den anden side, så går det også igen i bogen, at hun ikke er sikker på, at hun ville have været så frygtløs på scenen og i livet og i kunsten senere hen, hvis hun ikke havde haft den bror, som virkelig pressede hende med sin grænseløse adfærd, men også introducerede hende til digtere, filosoffer, og sammen udforskede de musik i timevis. Så på mange måder er denne røde bog en bog om at finde sig selv, finde plads til sig selv, og ikke en musikbiografi om endeløse drukture og syretrip, som i de to sorte bøger jeg startede med at nævne, men mere om de mennesker der har dannet hende: Kunstnere og hendes familie. 
Kim har en befriende tilgang til musikken og kunsten: Hun prøver det simpelthen af, og er ikke så bange for at det ikke lyder poleret – hun kan godt lide at det er personligt, ukonventionelt, konfrontatorisk og elsker den hektiske energi som de får sat sammen. Så bogen er også en opfordring, som jeg læser den, til bare at kaste sig ud i det. Det gjorde de i Sonic Youth og kom hurtigt i gang med at holde et par koncerter, og så kørte toget (selvsagt parret med at der var et miljø for det i New York). 

Moren og farens påvirkning på hendes adfærd og tanker er også tydelig: Moren var syerske og det selvgjorte og lidt anderledes look fra de gængse modeluner, får fra en tidlig alder Kim til at fremstå som et menneske, der ikke partout ser ud som alle de andre, og senere anser mange hende som et modeikon – idet hun kombinerer tøj på en alternativ måde. Selvom hun flere gange siger det modsatte i bogen, altså at forældrene ikke har været der for hende, som hun ville det i særdeleshed overfor broderen, så er de et meget tydeligt anker i hendes liv.

Det er en god bog, som minder mig en del om Patti Smiths fremragende Just Kids – som jo også foregår i New York, og i et eksperimenterede kunstnermiljø. Og hvis I skal læse en rød bog i år, så skal det være Kims.

Nu kommer jeg til min gule bog. 

"Engle i mit cockpit" af Stephan Grabowski

I den kommer hovedpersonen også vidt omkring. Han er musikeren, trommeslageren Stefan Grabowski, som i Danmark især er kendt fra sin til i bandene: Lars H.U.G and the Zombies (på pladerne Blidt over dig, On the House og Kopy), og i Loveshop og Janes Rejoice og flere andre. Og selvom det også skinner igennem, at han selv,  synes han har gjort det godt, så synes jeg det er absolut okay – fordi han har jo aldrig været frontfigur, men han har taget en lang række musikalske valg senere i sin karriere, hvor han virkelig kommer rundt i verden, som er super spændende at læse om. Ligesom Kim Gordon kommer han nemlig langt væk hjemmefra i en tidlig alder. Hvor hun både er med familien et år udstationeret på Hawaii og senere i Hong Kong, dér kommer Stephan med far og mor og bror til Kenya og bor i et lille samfund kun for danskere, i forbindelse med et Danida projekt som hans far er nede og arbejde for. Dér bliver han for første gang for alvor vild med trommerne, da trommelydene fra de omkringliggende landsbyer snirkler sig ind på ham, når han ligger om aftenen og skal sove i deres betonhus i et gated community. Og på et tidspunkt får han tilsendt en tromme i gave af sin morfar, og så går han eller amok, som han siger:

”...jeg er i himlen, og driver nu for alvor alle til vanvid med mit elendige spil i timevis hver dag – en tiårig med en lilletromme og et uudtømmeligt arsenal af energi…” 

Det er også i Kenya at deres hushjælp, som er en ældre afrikaner ved navn John åbner hans øjne for musikken, da John bliver den eneste nærværende voksne i lejren. Han lærer den ti årige Stephan de lokale melodier, og at der er andre rytmer end dem han kender fra dansktop, Mozart, The Beatles og Louis Armstrong.
Inden da har han dog mærket musikken for alvor, da morbroren der er Jess Ingerslev, som i en periode (fem seks år før trommeterroren i Kenya) bor hos familien, og introducerer ham til The Beatles og Sergent Peppers Lonely Hearts Club band, og det ændrer simpelthen hans liv.

Efter ”lynnedslaget” på Østerbro og deres tur til Kenya følger en række år, hvor Stephan kommer utrolig meget i Huset og hører en masse koncerter dér og langsomt arbejder han videre med sit trommespil. Han kommer med i Lars H.U.G. and The Zombies, men han har hele tiden en fascination af de mere eksotiske retninger af musikken, så Lars H.U.G. meget stramme syn på hvordan trommer skal spilles (i alle fald på hans plader) giver ikke rum for meget spræl. Det kommer der til gengæld når Stephan kommer til Etiopien, Pakistan og mange andre steder. Igennem hele (den gule bog :) ) stråler hans kæmpe kærlighed til musikken tydeligt, og bogen slutter også af med en lang liste af musikkere og musiknumre, som han anbefaler på det varmeste. Så hvis du skal læse en gul bog år, så skal det være denne, som virkelig giver en lyst til at lytte musik fra hele verden.

Lene Zibrandtsen fra Valby Bibliotek anbefalede:

Shuggie Bain af Douglas Stuart

Shuggie Bain vokser op i 80’ernes kriseramte Glasgow – vi er i Thatchertidens England, hvor minerne lukker på stribe og arbejdsløsheden er massiv. Fattigdom og misbrug går hånd i hånd. Shuggie vokser med en stærkt alkoholiseret mor og en far der kører taxa og knalder alle de damer han kan komme til.  Moren er smuk og stolt, synes hun fortjener mere af tilværelsen, men da den og mændene konstant skuffer hende, slår hun sig på flasken. Det er Shuggie der holder sin mor i live, efter faren forlader dem. Han sørger for at hun spiser, har en brækspand og holder vagt så hun ikke igen stikker hovedet i gasovnen.
Glasgow er betongrå og regnvåd, lejlighederne er fugtige og væg til væg-tæppet er købt i kataloget og afdrages i årevis også efter, det er slidt op. Personerne står knivskarpt; sladderkællingerne, de arbejdsløse minearbejdere der drikker pengene op og børnene som er de egentlige ofre. Det er en meget realistisk og rørende fortælling om at vokse op i et misbrugshjem. Et usminket portræt af en elsket mor og så er den desværre delvis selvoplevet. Årets læseoplevelse!

Sørgemarchen af Gyrðir Elíasson 

”Sørgemarchen” er en stemningsfuld og eftertænksom kortroman om reklametekstforfatteren Jonas, der låner et sommerhus for at dyrke sin hobby: at komponere musik over omgivelsernes lyde. Det kniber dog med at koncentrere sig om hobbyen. Praktiske gøremål, omgivelserne og et livsændrende telefonopkald kommer i vejen. Læs bogen, hvis du er til lune og eftertænksomme nordiske romaner. ”Sørgemarchen” er med sin sørgmuntre stil perfekt selskab i f.eks. sommerhuset.
Elíassons skrivekunst minder om landsmændene Sjóns og Jón Kalman Stéfanssons. "Sørgemarchen" er tredje selvstændige bind i Elíassons trilogi af kortromaner om kunstnere, der tager til et afsides sted for at arbejde med deres kunst. De to andre bøger; Ved Sandåen og Vinduet mod syd er også fulde af fine og inspirerende betragtninger.
 

Endelig vil vi også gerne slå et slag for podcasten:
https://bibliotek.kk.dk/nyheder/podcast/bogdate-6-rock-vilde-kvinder-og-...
"Vilde kvinder, mørke toner" handler om kvinder i musikken fra bluesmusikkens stærke kvinde Ma Rainey til nutidens popstjerner Taylor Swift og Billie Eilish

Rigtig god læse- og lyttelyst