Bøger til børn der styrker læselysten #3

Styrk dit barns læselyst med gode bøger til de større børn og unge.

Her er samlet det nye, det gode, det hypede lige nu indenfor litteratur til de ældre. Fra ca 12 år og op 
Der er ingen tvivl om at coronanedlukningen har haft sin indflydelse på læselysten med lukkede biblioteker over hele landet. Vi har gjort hvad vi kunne for at formidle gode bøger online. 
Nu kommer der lidt flere rigtig gode bøger, de fleste af bøgerne er anbefalet af Anette Øster, som anser disse bøger som nogle af de bedste børne og ungdomsbøger lige nu og med ekstra hits fra undertegnet. 
 

Bøger for de større børn fra 12 år

Realistisk  YA

”Alt det vi ikke vidste” er spænding for unge når det er allerbedst. ”Darling Daniel” er magt, hiraki og kærlighed på en kostskole i Nordsjælland. ”De tog vores hus”, er en helt ny dansk YA med omdrejningspunkt om jagtvej 69.

3 realistiske ungdomsbøger jeg personligt holdt meget af at læse – og jeg læser dem gerne igen!

Bøger med svære emner

Bøgerne nedenunder er realistisk Ya, og de har alle 3 bøger et svært emne på tapetet, om usikkerhed, om alkoholisme og om udsathed. Det kan nogle gange være svært at læse om, men bøgerne nedenfor har en så ufattelig god histoire at man ikke kan lægge bogen fra sig og der er heldigvis håb i dem.

LGBT

Der bliver udgivet rigtig meget litteratur om LGBT, her kommer det bedste lige nu. Min nat med dig er en Graphic Novel, smukke tegninger og en god historier. Dette bliver mellem os, blev først skrevet på Instagram og siden udgivet som bog, en smuk bog, om usikkerhed ved at springe ud, at tro på den man er. Anderledes med drenge, er det Patrick Ness, der har skrevet en lille billedroman om alt det nye omkring det med drenge, når man lige har opdaget det.

Science fiction og Fantasy

Træd ind i verdener du bliver opslugt af eller afskyr – sicence Fiction og Fantasy er vejen væk fra virkeligheden.

”Blå rød” er en helt fantastisk sience fiction serie, 2. del udkom lige før coronanedlukningen, og hvis du overså den i sin tid, må du ikke gå glip af den, hvis du kan lide SF. Reserver, læs den og gør det igen en gang til!

”Amari” er en helt ny fantasyserie for børn og unge. "Amari og Nattens brødre" kan sagtens læses af yngre læsere. Amari bliver optaget på en skjult skole for at finde ud af hvad der er sket med hendes brors forsvinden

"Grisha" har et par år på bagen (som man siger) men jeg har taget den med, da den pt er på netflix som tvserie og den er fantastisk! Og det er bøgerne også! Der er 7 bøger i alt om riget Grishaveerse, start med Grisha, så er du godt på vej til at blive ”svept away”

 

Graphic Novels

”Hviskeleg”. Du kender hviskelegen i skolen, en hemmelighed bliver sent videre, men hvad gør man, når den hemmelighed man sender videre er et råb om hjælp.

”I morgen bliver bedre” en super flot tegneserie om Christian d. 7 og  Dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee. Her får du historien helt fra starten, hvor Caroline Mathilde ankommer fra England.

”Noget frygteligt er lige ved at ske” Det er ikke helt nemt at være en ung mand i dagens Danmark, især ikke, når man er ved at miste håret, depressiv og ikke helt passer ind.

28.04.21