Bolignød i 30'erne

Læs en kras analyse af boligsituation i Mellemkrigstiden. Bogen er af de tusindvis af Københavns Bibliotekers digitaliserede bøger, som du kan søge i.

Baggårde

Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging

1930’erne eller Mellemkrigstiden er for mange indbegrebet af krisetid: Depression, arbejdsløshed, kummerlige boligforhold. Og  i sort-hvid fotoer! En af de bedste introduktioner til emnet er arkitekten Edvard Heibergs bog “2 vær. straks”. Bogen er af de tusindvis af Københavns Bibliotekers digitaliserede bøger som du kan finde via søgningen.

Det ideologiske er kridtet hårdt op i pengegriske kapitalister og ludfattige ufaglærte. Men først og fremmest er bogen fyldt med fakta, oplysninger og viden om boligmarkedet i 1930’erne. Fx set ud fra det arkitektoniske og hvilke samfundsklasser der boede i hvad slags byggerier.  Mange af de omtalte kvarterer i Indre By, på Nørrebro og Vesterbro blev først saneret i nyere tid. Og  fortæller derfor historien bag de mest trendy kvarterer i dagens København.

Husejeren Chr. Olsen (fotoet) bliver citeret for at hvis bare lejerne selv vedligeholder Vesterbros billige lejligheder, "så løber de ingen sundhedsmæssig risiko". Ingen tvivl om at man her forsøger at fremstille ham som bolighaj.

Bogen blev udgivet på forlaget Monde som også udgav et tidsskrift af samme navn. Monde var et velorienteret og dengang moderne kulturorgan. Bag Monde stod en gruppe personer som orienterede sin i kommunistisk retning. Et af de første steder hvor man kunne læse sociologiske synsvinkler på arkitektur og byplanlægning. Set 

Bolighaj

fra en marxistisk synsvinkel - som de involverede langt fra var enige i og førte til talrige afskalninger. Andre var kunstkritikeren R. Broby-Johansen, forfatteren Hans Kirk, lektor Niels Harald Edvard Rue, kritikeren E. Neergård, økonomen H. Friis og juristen Carl Madsen

Læs mere: Olav Harsløv: Mondegruppen (1997).

Af Københavns Biblioteker
22.09.17