Byhistorie, Brecht og dødelighed

Danmarks byer

Danske byer spillede en enorm rolle i i forandringen af det danske samfund fra 1550 til 1850. Fra den spirende renæssance, over reformationen og frem til enevældet, dets afslutning og den begyndende industrialisering.

Det kan du læse om i Jørgen Mikkelsen Jakob Ørnbjerg og Mikkel Leth-Jespersen bog "Danmarks byer fra renæssance til enevælde" der er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

- "Denne første samlede oversigt over Danmarks byhistorie fra 1550 til 1850 falder i to hoveddele. Den første behandler tiden fra 1550 til 1700, og er skrevet af Mikkel Leth Jespersen og Jakob Ørnbjerg. Det er en periode, hvor der opstod forholdsvig få byer, og de byer der var, var små efter europæisk målestok. De fleste byer var regionale centre for et lokalt opland, og København var i udgangspunktet en by blandt flere, som efterhånden udviklede sig til kongens residensstad og monarkiets hovedstad. Byudviklingen var knyttet til økonomiske konjunkturer al den stund, at byernes funktion var handel og håndværk." skrev Claus Møller Jørgensen i anmeldelsen af "Danmarks byer fra renæssance til enevælde" på historie-online.dk.

Bogen er samhørende med Danmarks byer i middelalderen (2016).

Brecht

I 1933 kom Bertolt Brecht (1898-1956) til Danmark hvor han blev i seks år. Han var rejst fra Tyskland efter nazisternes magtovertagelse i 1933 og i 1939 søgte Brecht tilflugt i Sverige.

I "Brecht og danskerne" fortæller Hans Chr. Nørregaard om den tyske digter og dramatiker Bertolt Brechts seks år i eksil i Danmark. Gennem breve, dagbøger, interviews og anmeldelser, folder Hans Christian Nørregaard Brechts, liv, produktion og betydning ud, med hovedfokus på tiden i Danmark.

"Nørregaard nytolker ikke Brecht, men bruger ham som en slags sporstof til at gøre en tidsalder tydelig Det lykkes. Bogen er enorm, 750 kolossale, 2-spaltede sider, men den er så svær at slippe som en vellykket tv-serie." Skrev Thomas Bredsdorff i Politiken (23.7. 2023).

Vi skal alle dø

Jeg er årgang 1971. Ifølge Experimentariums Aldersberegner kan jeg forvente at blive 84 år gammel - altså hvis mit liv passer med det statistiske gennemsnit. Det gør livet næppe, men sikker er det. En dag skal jeg dø.

Vi lever til gengæld længere end vi nogen siden har gjort før. Signild Vallgårda har skrevet en bog om dødelighed og folkesundhed i Danmark fra slutningen af 1800-tallet til 2022.

En væsentlig faktor til at vi (i gennemsnit) lever længere, er at børnedødeligheden er reduceret markant gennem siden midten af 1800-tallet. Men der er mange faktorer og Signild Vallgårda skriver i bogen:

- "Som så ofte før ender man med at konkludere, at der ikke er en enkel forklaring, heller ikke på den dalende dødelighed, men at en rækker årsager er indgået med forskellig vægt, afhængigt at hvilke sygdomme og aldersgrupper der er tale om. Det siger nærmest sig selv, at når dødeligheden af forskellige infektionssygdomme og i forskellige aldersgrupper ikke faldt samtidig, og eftersom smitten kom ad så forskellige veje som mad, vand, personlig kontakt eller luft, må mange forskellige årsager have været i spil."

God læselyst
Flere nye bøger fra bogstakken