Carolines klassikere

Skribenterne på Litterær Luksus har i anledning af den nationale 'Klassikerdag' d. 21. september udvalgt dels deres favorit i den prestigeramte genre; og dels deres bud på, hvilken bog der kandiderer til at tilslutte sig dette ekstraordinære selskab. Her er det Caroline fra Blågårdens Bibliotek, der får fornøjelsen.

En klassisk klassiker: Karin Michaelis' "Den farlige alder"

Karin Michaëlis (1872-1950), vores glemte verdensberømthed, var i en årrække den mest læste danske forfatter i udlandet. Telegrafistdatteren fra Randers gik i kødet på tabubelagte emner som kvindelig seksualitet og overgangsalder og formåede at skrive sig til verdensberømmelse og et kosmopolitisk liv blandt den intellektuelle og kunstneriske elite, men blev efterfølgende glemt. Noget tyder dog på, at Michaëlis er ved at få en velfortjent plads blandt de danske klassikere. 

Karin Michaëlis nåede at udgive cirka 70 titler på bogform, men var mindst lige så berømt for sit virke som foredragsholder og aktivist. Hun voksede op i et borgerligt hjem i Randers, men rejste som ganske ung til København for at blive pianistinde. I stedet for at færddiggøre sine klaverstudier giftede hun sig dog med forfatteren Sophus Michaëlis og begyndte selv at etablere sig som forfatter. Som 30-årig opnåede hun verdensberømmelse med romanerne Barnet og Lillemor, der blev oversat til 15 sprog.

Skal man fremhæve én bog, der fortjener klassikerstatus, er brev- og dagbogsromanen ”Den farlige alder” dog mest oplagt. Med sin skildring af moden kvindelig seksualitet vakte bogen både forargelse og begejstring, og gjorde Michaëlis verdensberømt.

Den 42-årige hovedperson Elsie Lindtner lader sig skille og flytter ind i det afsidesliggende hus, hun har fået opført hemmeligt. Officielt for at leve som eneboer, men egentlig i håbet om at leve sammen med husets arkitekt, der altid har sværmet for hende. Hun er en smuk kvinde, men er kommet i den farlige alder – overgangsalderen – og da arkitekten ankommer kan hun læse i hans allerførste blik, at tiltrækningskraften er forduftet. Han tager aftentoget hjem.

Gennem Elsies brevveksling til jævnaldrende veninder blotlægges en stribe tragiske kvindeskæbner. Kvinder beskrives som et forbund af tavst forbundne skikkelser, der forstår at smile sig igennem ungdommen i selvfornægtelse – kun andre kvinder forstår smerten bag smilet – men går i opløsning, når den farlige alder rammer, og den ydre skønhed falmer.

En veninde tager sig af dage, en anden ydmyger sig selv med stribevis af elskere, en tredje bliver indlagt på nerveklinik i hænderne på kvindelæger, der ikke kan andet end at ”skære op og sy til, som Børn, der aabner for Dukkernes Savsmuld.” Romanen er et must-read for alle, der interesserer sig for dansk feminisme – ikke på grund af historien om Elsie og arkitekten, men fordi den på intelligent og gribende måde blotlægger en formodentlig universel ulykkelig kvindefællesskæbne. Hvis kvindens formål kun er at se godt ud og føde børn, mister hun sit værd, når hun kun er halvvejs igennem livet. Romanens karakterers desperate higen efter at udskyde denne tilværelse som skindød er hjerteskærende og forståelig: ”Kunne Kvinder købe sig ny Ungdom ved at drikke deres Børns Hjerteblod, ville mange Mord i Smug begaaes”, som Elsie et sted bemærker (s. 73).

Bogen gjorde Michaëlis til en efterspurgt foredragsholder og skandaleombrust kvindesagsaktivist - Især i den tysktalende del af Europa. Med sine budskaber om at acceptere ældre kvinders seksualitet, betragte hysteri som en sygdom på linje med tandpine, frigive aborten, gøre det nemmere at opnå skilsmisse og lade ugifte kvinder blive mødre uden at blive stigmatiseret var Michaëlis absolut forud for sin tid.

En kandiderende klassiker: Grete Roulunds "Madeshi"

I et klubværelse på Korsgade sidder mørkets mester og hamrer i skrivemaskinen. Fingrene kan knapt følge med fantasien. Mørkets mester har været oppe siden klokken seks. Gennem røgtågerne fra de grønne Cecil kan man skimte trofæer fra hendes mange rejser: En ham fra en slange nedlagt i selvforsvar (”jeg kunne jo ikke vide, det bare var en kvælerslange”), uhyggelige knoglefeticher og et hulebjørnskranie. Mørkets mester er en lille gråhåret kvinde i Levis-bukser og silkevest. Eller var. For Grete Roulund døde i 2004, og selvom kritikerne overdængede hende med blodrøde roser, fik hun aldrig et stort gennembrud. Det er mærkeligt, for man skal lede længe efter en anden dansk forfatter, der skriver så spændende bøger - af så høj litterær kvalitet. Anmelderne kaldte hende ”mørkets mester”, ”dansk litteraturs største mandfolk”, ”en kondor i andedammen” og ”ondskabens anatom.” Det er en gåde, at Grete Roulund ikke blev en litterær superstjerne. Hun fortjener en ophøjelse til klassikerstatus. You gotta get Grete into your life!

Roulund var meget produktiv og har skrevet både noveller, drama og erindringer, men skal man vælge én særligt klassikerværdig må det blive den tropiske tempel-ruin-thriller Madeshi (2001). Madeshi er fuld af hunde. Søde hunde, onde hunde, syge hunde, sultne hunde. Den religionsstuderende hovedperson Julie rejser med sin underviser Byron til det opdigtede tropeland Madeshi. Landet er ramt af tørke, men Roulunds sanselige skrivemåde får alligevel teksten til at flyde med væsker: hundesavl, slangegift og betændelse ... Det er langt fra et tropeparadis, Julie er havnet i. I det udtørrede land flakker sultne og desperate mennesker og dyr rundt. Hun bliver venner med de lokale hunde – og den rige, men dødsmærkede fyrste Indrai. Byron morer sig med at ræse forbi de store skarer af hjemløse tiggere i landroveren og kaste kartofler til dem. Det er sjovt at se, hvor langt de vil gå for mad. Det er også sjovt at skyde dem.

Som i de fleste af Roulunds bøger handler Madeshi om menneskets ondskab. Byron, den vestlige akademiker der pløkker fattige for sjov, de fattige indbyggere, der hugger lemmer af deres børn for at kunne sælge dem til organiseret tiggeri, den hovedrige fyrste der lever i luksus, mens befolkningen sulter. Kun hundene har lidt moral: De spiser ikke sovende tiggere, men vækker dem først

Roulund er en af de mest gådefulde nyere danske forfattere. Cand.phil. i filmvidenskab med speciale i Dracula-film. Gravhundeavler i skattely. Roulund er svær at putte i en kasse, men det må bestemt være på tide at få hende sat på klassiker-hylden!

Litterær luksus

Litterær luksus

Tilmeld dig Nyhedsbrevet

Følg med i litterære tendenser, forfatterinterviews og events.

Følg med i litterære tendenser, forfatterinterviews og events.