Da tabletten var af papir

Da papir var tablet

Tablet og mobil er ud over at være redskaber også noget som identificerer brugeren. Før tabletten udførte papir den funktion: Papir var ikke bare papir. Papir blev brugt til postpapir, konvolutter, blokke, tegnepapir, rekvisitter, æsker, kartoteksskabe, protokoller, regnskabsbøger, indpakningspapir. Hertil kom redskaber: Trækpapir (man skrev med blæk!), stålpenne og fyldepenne, kalendere, brochurer, skilte. Kort sagt, brugerens identitet kunne aflæses af hvilken slags papir og dertil hørende redskaber man brugte. 

Stålpenne

Stålpennen erstattede fra midten af 1800-tallet fjerpenne (mest gåsefjer) - der ellers havde været det foretrukne skriveredskab siden år 500. Intet under at pakkerne har koryfæer som kultusminister Johan Nicolai Madvig (1804-1886) og lægen Finsen (1860-1904). Men hvorfor mon dampskibet? Stålpennen holdt i godt 100 år, før kuglepennen overtog dens rolle. Og kuglepennen er ved at blive udfaset af tabletten. Hvor længe mon tabletten holder?

Et af de firmaer der (ligesom fx Apple og Samsung i dag) lagde vægt på lækker design, var bog- og kunsttrykfirmaet L. Levison Junr. 

trækpapir

Trækpapir var lige så nødvendig som stavekontrol og slettetaster: I det tidsrum fra blækket var sat på papiret til det tørrede, kunne det blive tævret ud, for slet ikke at tale om at pennene kunne finde på at lave klatter. Her kom trækpapiret ind i billedet og tørrede op. Ikke noget under at det fik en flot indpakning, og endog til eksport - på engelsk!

I anledning af 75-året for oprettelsen af firmaet udgav det en lækker lille sag om deres produkter. Og inden for denne branche holder deres design vel endnu helt til i dag. Kik bare på disse plakater:

Plakater

Et udvalg af plakater. Mange af firmaerne findes stadig, Tuborg, Carlsberg, Irma og Aalborg Akvavit. Hverken firmaet der opfandt tørelementet, Hellesen eller Steensen (overtaget af Unilever og lukket) findes mere. Så POP-margarinen blev ikke "fremtidens margarine". 

At firmaet også var orienteret mod fremtiden, fremgår af at da man i anledning af 100 året for firmaets oprettelse i 1950 udgav Henry Hellsen: Kapitler af Købmagergades historie, var man allerede klar over at København blev grundlagt længe før Absalon, læs bare de første linjer i bogen. Højaktuelt fordi man netop ved Metro-byggeriet på Rådhuspladsen nu synes at have fundet bevis for at Københavns historie skal trækkes tilbage til vikingetiden.

Firmaet startede i juni 1850 i Pilestræde 96 og udvidede med eget trykkeri, tegnestue, linieringsanstalt, bogbinderi, æskefabrik og ståltrykkeri. Varemærket var Heimdal, og de udgav tidsskriftet Heimdal Posten (fra 1934). I firmaets første årtier flyttede det rundt i Pilestræde 96, Kongens Nytorv, Gothersgade og Købmagergade. Herefter holdt det 1886-1967 til på Købmagergade 50, hvorefter ejendommen blev solgt til Københavns Universitet. I dag er der stadig papir på stedet: Børnenes Boghandel. Firmaet fusionerede i 1980 med Dansk Papir-Industri A/S under navnet Meydan A/S - Der få år senere fusionerede med Møller & Landschultz. Sidstnævnte kender vi på Københavns Hovedbibliotek, idet de holdt til i vores nuværende ejendom. Og der findes et minde om den tid i form af en rude i baggården i Store Kannikestræde.

Møller

I Hovedbibliotekets gård til Store Kannikestræde kan man endnu finde Møller & Landschultz' signatur i en rude.

Københavns Stadsarkiv har en række arkivalier fra L. Levison Junr. På deres arkivbeskrivelse er der desuden en oversigt over ejere/direktører og firmaets adresser.
Københavns Stadsarkiv: L. Levison Junr.

levin
papirstørrelser
15.10.18
Spørg biblioteket