De er unge, kloge og sjove - og så elsker de at læse og tale om litteratur

09.11.18
YAS – Young Adults er en podcastserie, hvor tre unge piger tager ordet tilbage og diskuterer udvalgte bøger, emner og forfattere.

Idéen til podcasten opstod for et par år tilbage i en bogklub på Hovedbiblioteket i København. Her mødtes de tre litteratur- og diskussionsglade teenagepiger Gertrud, Astrid og Karoline hver måned, og hver gang opstod et særligt fint og fortættet rum for samtaler om at være ung, have en krop, gå i skole, blive forelsket – alt sammen med udgangspunkt i den litteratur, de læste fra gang til gang.

Fællesskab om litteratur 
Undersøgelser peger ellers på, at stadig færre unge synes, det er cool at læse, hvilket dels betyder, at børns læsefærdigheder er dalene, dels at de teenagere, som rent faktisk læser, ofte er alene med interessen. Derfor tog Hovedbiblioteket sidste år initiativet til YAS, hvor de tre nu 16-årige piger deler ud af deres begejstring om alt det ungdomslitteraturen gør ved dem og ved deres syn på verden. Pigerne ser selv podcasten som en måde at danne et fællesskab med andre litteraturbegejstrede, og samtidig håber de at kunne inspirere andre børn og unge til at læse i det hele taget.

Hør hele podcastserien
Podcastserien består indtil videre af 16 episoder, som kan findes på Spotify og iTunes under Young Adults - YAS. Hør den her  eller her på Københavns Bibliotekers hjemmeside

YAS i interview med Malene Sølvsten for Gyldendal UNG, se det her.

YAS på TV
Se også YAS om lystlæsning i Go’ morgen Danmark.

Hjælp gerne podcasten med at finde vej til et ungt (bog)øre nær dig! 

 

Henriette Mathilde Bachmann, Børnelitteraturformidler

Spørg biblioteket