Den hvide konge

Af Københavns Biblioteker
16.11.09
Djata, hovedpersonen i ”Den hvide konge, er en dreng på elleve år, som vokser op i et unavngivet totalitært østeuropæisk land, som stærkt minder om 1980ernes Rumænien under Ceausescu.

Djata er som andre drenge interesseret i sport, kammerater og drengestreger, men er også en dreng, moden af alderen og registrerende omgivelserne og moderen, som han bor alene med. Faderen, vil Djata gerne tro, arbejder på en forskningsstation i en meget vigtig sag, men Djata ved godt, at han i virkeligheden af styret, er sendt i en brutal arbejdslejr ved Donau kanalen. Det gør livet meget vanskeligt for Djata og hans mor, en kvinde som ikke er helt nedbrudt af systemet, men parat til (forgæves) at kæmpe for at få sin mand tilbage.

På nogle måder lever Djata et almindeligt drengeliv, han kan lide fodbold, falder i staver under undervisningen i skolen og samler på ting, blandt andet den hvide konge under et skakspil med en mystisk modspiller. Dog løber der bogen igennem, en stærk strøm af frygt og grusomhed i et landskab, hvor ingen, heller ikke børnene, indbyrdes kan stole på nogen eller noget. Der er groteske scener i bogen, blandt andet får drengene under en træningskamp til en fodboldturnering af en oberst at vide, at da vinden har ført radioaktivitet til området på grund af et atomuheld i Sovjetunionen, bør drengene under kampen ikke kaste sig ned på græsset og undgå kontakt med bolden! At aflyse kampen kommer ikke på tale. Træneren har drengene i øvrigt fået sådan:
” det var før sket, at børn døde mellem hænderne på onkel Gica og man sagde, at han blev træner for ungdomsholdet, fordi de voksne spillere ikke ville finde sig i hans umenneskelige facon, de fangede ham en gang og bankede ham halvt ihjel, og fra da af måtte han ikke længere træne jernværkets første hold, men kun os elleve – tolvårige drenge”.

Romanen har episodisk karakter og består af punktnedslag i Djatas liv, fortalt med Djatas stemme og ud fra barnets begrebsverden, det giver en tempofyldt fortælling, uden mange punktummer og med en uskyld, som griber læseren. Samtidig er bogen på en gang en både brutal og alligevel sprogligt smuk skildring af livet i et totalitært styre set med drengens øjne. Så læs den!

Anbefalet af Mette Prip

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket