bente

"Det at læse er noget unikt"

26.07.17
Bente Jensen går på pension som begejstret bibliotekar efter mere end 40 år i Københavns Biblioteker. Vi nåede at fange hende til en samtale om bøger og læsning: "...man kommer derind, hvor det tager den tid, det tager".


Hvilke store læseoplevelser har du haft gennem livet? Er der nogle som ligefrem har ændret dit liv?

Vil du høre om den allerallerførste: Da solen blev forkølet – det var den første jeg selv læste. Fantastisk, den lå nedenunder min hovedpude. Den er af Arne Ungermann.
Så læste jeg ellers hele skolebiblioteket ude på Midstjælland, på Stestrup Skole. Da jeg var barn, der var jeg bogæder. Den første bog med mange bogstaver var Bjørnen Paddington.
Der hvor han står på station Paddington med kufferten – og så får han navnet Paddington. Og så begynder historien ellers.
Og det er det, som er det vigtigste: en god historie. Det er fælles for mine store læseoplevelser.
På min tid var der ikke rigtig ungdomsbøger, så det var jo Dickens osv.
Tolstojs Krig og Fred  var en stor oplevelse, som jeg læste af egen fri vilje i min studietid.
Som voksen læser er jeg blevet meget glad for historiske romaner, fx Sarah Dunants Venus' fødsel, som er en af dem med den gode historie samt kunsthistorie.
Jeg vil også nævne Guillou’s Arn-serie som en af de helt store oplevelser,  den bliver man klogere af, og det synes jeg er meget rart.
Og så en, som ikke så mange kender: Persian Pickle-klubben af Sandra Dallas. Fantastiske beskrivelser, man kan næsten mærke, hvor tørt der er på det sted i USA – og så er det en bog, som er sat med den helt rigtige font!
Men det kan også være Sommerfugledalen af Inger Christensen – engang, hvor jeg syntes jeg skulle læse digte. Den har sådan et utroligt sprog og flow. HUN kan læse op. Jeg hører en del bøger og der forskel på oplæsere, men forfatterne selv er sjældent de bedste.
En tegneserie, som har betydet meget for mig er serien Vindens passagerer.

Hvilke bøger indenfor de seneste år har gjort størst indtryk på dig?

Katja Kettu: Jordemoderen er en grum historie -  og egentlig kan jeg ikke lide barske historier, jeg synes ikke jeg har brug for det, men dén og Middagsfruen af Julia Franck, som begge foregår under 2. verdenskrig. Ligesom Alt det lys vi ikke ser – dén er bare meget mindre negativ i sin indstilling.
Og Det jeg elskede af Siri Hustvedt. Hun har et frem-rag-ende sprog, nogle af hendes andre bøger kan dog blive for litterære. Hendes mand Paul Auster er nemmere at gå til.
Hvis jeg skal tænke dansk, så er det Kim Leine og Helle Helle, som er de forfatterskaber jeg følger spændt med i for tiden. Ned til hundene og Profeterne i Evighedsfjorden (igen en god historisk roman) er for mig højedepunkterne.
Ellers kan der blive langt mellem snapsene i nyere dansk litteratur, meget af det bliver så negativt indstillet. 

Hvilken slags læser er du?

Meget almindelig, tror jeg, men måske lidt flere tegneserier end de fleste.
Jeg er altædende – undtagen meget blodige krimier, science fiction og de meget negative.
Jeg er også læselytter, så kan jeg lave husarbejde samtidig. Og det virker dejligt afslappende. Det er smart.
Jeg kan godt lide afveksling – alt fra digte til dameromaner. Jeg kan godt lide en Binchy-roman indimellem. Hun kan fortælle en god historie og hun kommer ind under huden på folk – og det er faktisk essensen ved det at læse, at man kommer derind, hvor det tager den tid, det tager. Et vigtigt frirum i denne fragmenterede tid, hvor vi skal være på hele tiden.  For-DYB-else, at komme i flow. Det blev sværere, da jeg fik børn, nu går det efterhånden bedre med det igen.

Hvis du får bedre tid, hvad vil du så kaste dig over? 

Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead – den skal man åbenbart læse!
Mange flere kunstbøger – om Caravaggio og Turner, begge er mestre i lysets virkning, men jeg kan også lide cobramalerne. Den nye af Søren Ulrik Thomsen, essaysamlingen.
Victoria Hislop, hun er heller ikke så anerkendt, men nu skal jeg til Grækenland og flere af hendes historier foregår der.

Og så tror jeg vil genlæse nogle bøger. Fx Arn-serien, jeg synes faktisk Guillou har et godt sprog. Man har det med at se ned på ham, som sådan en journalistforfatter. Genlæse, fordi så ser du noget andet…du læser en bog forskelligt alt efter din alder. Fx holder Kampmann’s serie ikke længere, hvorimod fx Dea Triers Vinterbørn gør. Jeg læste en del kvinderomaner dengang og meget af det holder ikke længere.

Det at læse er unikt – det at man laver sine egne billeder. Så det er svært at filmatisere - Arne Dahls A-gruppen er fx en utrolig god krimiserie – han skriver fremragende – men filmatiseringen lever ikke op til det.

Du lytter en del til klassisk? Hvem er favoritterne?

Bach og Zelenka, som ikke er så kendt. Så ser jeg en opera engang imellem, de skal ses, ikke bare høres. Händel og Mozart er jeg  også vild med. Og så Carl Nielsen,  især Maskarade.
Vi hører klassisk musik hver søndag morgen.
Og så hører jeg en del new age – Musicure, Vangelis, Enya. Og så Leonard Cohen, han er min store helt. Og Anne Linnet er jeg også stor fan af, hun kan mange forskellige ting. Hendes musik til Tove Ditlevsen  digte er så fantastisk.

Hvad læser du lige nu?

Det egyptiske hjerte af Peter Fogtdal – om en doge i Venedig og en dansk forsker. Foregår dels i 1100- og 1700-tallet, dels i nutiden. Venedig er en spændende OG skræmmende by. Tegner lovende. En speciel historisk roman.
Jeg er lige blevet færdig med Arv og miljø af Vigdis Hjorth, den bliver svær at formidle – men nu behøver jeg jo ikke længere læse med dét for øje – måske kan den bruges til dem, der læser Virkelighedens verden….eller er den alligevel for litterær!? Jeg blev så irriteret på hovedpersonen og det er måske også meningen, så den er måske ikke så tosset…
Ligesom Oliver Kitteridge af Elizabeth Strout bliver den ved med at spøge i baghovedet. Også med en usympatisk hovedperson. Den udfordrer – den skulle du tage at læse.

Hvad vil du savne ved at formidle bøger?

Nu kommer begejstringen til at gå ud over mine veninder ;-)
Det er det fedeste ved arbejdet: At få lov til at give begejstringen over en god bog videre.

Bente og Hanne Warmings Dreng, ude foran Valby Bibliotek 24. juli 2017:

bente_drengen

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Reservér
  • Billedbog

Da solen blev forkølet

Af Arne Ungermann (????)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Bjørnen Paddington

Af Michael Bond (2009)
Læs mere
Lev Tolstoj: Krig og fred. Bind 1 (Ved Ann Bohr, Marie Tetzlaff, 2-binds-udgave)
Reservér
  • Bog

Krig og fred. Bind 1 (Ved Ann Bohr, Marie Tetzlaff, 2-binds-udgave)

Af Lev Tolstoj (2004)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Venus' fødsel : kærlighed og død i Firenze : roman

Af Sarah Dunant (2003)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Vejen til Jerusalem

Af Jan Guillou (2008)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Persian Pickle Klubben

Af Sandra Dallas (1997)
Læs mere
Reservér
  • Lydbog (cd)

Alfabet og Sommerfugledalen

Af Inger Christensen (f. 1935) (2009)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Jordemoderen : roman

Af Katja Kettu (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Middagsfruen : roman

Af Julia Franck (2008)
Læs mere
Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser : roman
Reservér
  • Bog

Alt det lys vi ikke ser : roman

Af Anthony Doerr (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Det jeg elskede : roman

Af Siri Hustvedt (2003)
Læs mere
Helle Helle: Ned til hundene : roman
Reservér
  • Bog

Ned til hundene : roman

Af Helle Helle (2008)
Læs mere
Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden : roman
Reservér
  • Bog

Profeterne i Evighedsfjorden : roman

Af Kim Leine (2012)
Læs mere
Maeve Binchy: Gode venner
Reservér
  • Bog

Gode venner

Af Maeve Binchy (2010)
Læs mere
Colson Whitehead: Den underjordiske jernbane
Reservér
  • Bog

Den underjordiske jernbane

Af Colson Whitehead (2017)
Læs mere
Søren Ulrik Thomsen (f. 1956): En hårnål klemt inde bag panelet : noter fra eftertiden
Reservér
  • Bog

En hårnål klemt inde bag panelet : noter fra eftertiden

Af Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) (2016)
Læs mere
Victoria Hislop: Øen
Reservér
  • Bog

Øen

Af Victoria Hislop (2011)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Vinterbørn : roman

Af Dea Trier Mørch (2016)
Læs mere
Reservér
  • Cd (musik)

Italienske arier, ZWV 176 (Blažíková)

Af Johann Dismas Zelenka (2016)
Læs mere
Reservér
  • Cd (musik)

Maskarade (Schønwandt)

Af Carl Nielsen (f. 1865) (2015)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Det egyptiske hjerte : roman

Af Peter Fogtdal (2015)
Læs mere
Vigdis Hjorth: Arv og miljø : roman
Reservér
  • Bog

Arv og miljø : roman

Af Vigdis Hjorth (2017)
Læs mere
Elizabeth Strout: Olive Kitteridge : roman
Reservér
  • Bog

Olive Kitteridge : roman

Af Elizabeth Strout (2010)
Læs mere
Spørg biblioteket