Dybets kælder

02.01.18
Byens natbeværtningerne og særligt det liv i gaden der kan følge med dem, resultere fra tid til anden i naboklager. Beværtninger med natudskænkning er ikke noget nyt og i "Kjøbenhavn ved Dag og Nat" kan du læse om Dybets kælder.

""Dybets Kjælder", som Restaurationen er blevet kaldt af de glade Kjøbenhavnere, der her, medens den adstadige Borgermand pænt slumrer hjemme, under lystig Spøg tømme det sidste Glas paa Falderebet, passiarende om Dit og Dat, om Dagens og særlig om Aftenens Hændelser, drikke "brorskål" med en eller anden ny Ven fra den anden Side Sundet og, opmuntret af Punchens og Vinens Aander, maaske søge at udspekulere skumle Planer til endnu ikke at hæve det muntre Selskab, hvori man befinder sig, men gaae videre "paa Eventyr". "Dybet" er en Natterestauration par exellence. Det forstaaer sig, den har ogsaa sit Publikum om Dagen, og det tilmed et meget talrigt Publikum, men det er dog særlig om Natten, at den vil være os yderst belejlig. Kjøbenhavn er ikke en By, hvor man som i Stockholm og Kristiania faaer lukket overalt paa Midnatsklokkens Komandoslag; det er ganske vist Reglen, at der lukkes, men der gives Undtagelser fra denne Regel, og mellem disse herlige Undtagelser befinder sig "Dybet", hvis gjæstfrie Porte man vil finde aabne lige til Klokken to a tre paa Morgenstunden. Og saa er der tilmed en prægtig Ting ved denne Restauration: Man spiser og drikker her ligefrem forbausende billigt, og man finder paa denne Tid af Døgnet altid Lokalet fuldt af underholdende Gjæster. Det hænder da ikke saa sjeldent, at forskjellige af disse slaae sig sammen til et lille Selskab, der spise en Sexa* og drikke en Bolle Punsch i Forening."

Lystigt har det været.

Ovenstående citat er fra rejseføreren Kjøbenhavn ved Dag og Nat, med den lange undertitel: "Fører gjennem Kjøbenhavns Seeværdigheder, Forlystelsessteder, Kafeer og Restaurationer samt forskjellige Handels- og Forretningsetablissementer".

Som undertitlen fortæller, kan du i bogen læse som de steder i byen der var værd at besøge i København anno 1872. Det lige meget om der skulle drikkes punch eller om det var den kulturelle tørstige der skulle slukkes f.eks. på " Universitetsbibliotheket, hvis righoldige Bogsamling (omtrent 225,000 Bind og over 4300 Manuskripter) i 1861 opstilledes i sin nuværende smukke Bygning i Fiolstræde".

"Kjøbenhavn ved Dag og Nat" er en af de mange københavnerbøger der er skannet og som kan findes på bibliotek.kk.dk.

*Sexa/seksa; måltid ved 6-tiden, aftenmåltid.

Læs mere om Københavns historie og livet i byen på Bag om København.

Materialer