En stinkende stank

Københavnske gader i gamle dage: Hugo Matthiessen beskriver 1700-tallets København, hvor det ikke kun lugtede i gaderne. Det kneb også med pladsen. Fodgængere måtte krybe langs husmurene når hestevogne passerede ned mellem husene. Nogle gange var så smalle at kørsel med vogn var udelukket.

Det er i bogen "Københavnske Gader : 1728-1795" at Hugo Matthiessen tager læseren med på kulturhistorisk rejse tilbage til 1700-tallets København.

"Kun sjældent fandt Solen Vej til den sure Stenbro, Luften stod stille mellem Murene, og Gydernes Krumning hindrede Blæsten i at feje befriende ud i den Dunst, som rugede i deres Bund.”
(citat: Københavnske Gader 1728-1795. Side 12)

Ved Størrestræde (Holmens Kanal) 1749.
 

En hvidgrå, stinkende strøm flød gennem  gadernes åbne rendestene. Her var ikke kun spildevand fra husholdning, men også industrispildevand. "Brændevinsbrænderiernes Svalevand hyllede Gaderne i Skyer af Damp, Tarmeaffald, Kødstrimler og Blod farvede Renderne røde, hvor Kallunsmænd og Slagtere holdt til, og mangen Gang druknede Stræderne uhjælpeligt i Stank af Komøg og Latrinskarn, som Borgerne uden videre Ceremonier skyllede ud af deres Gaarde."
(citat: Københavnske Gader 1728-1795. Side 19)

Det var gaderne, men også kanalerne der bidrog til byens dunst, da "en Mængde Privetskarn udskylledes baade paa lovlig og ulovlig Maade, boblede af Mudder og gav en »saa ond og befrygtelig farlig Lugt fra sig, at Politimesteren 1790 maatte tilraade en grundig Oprensning af Holmens Kanal, og hele Nykøbenhavn forpestedes formelig af Kastelsgravenes raadne Vand."
(citat: Københavnske Gader 1728-1795. Side 16)

Kælderbislag på Gråbrødretorv.
 

Hertil var lugten fra de 2.202 heste og 1.427 køer der fandtes i staden i 1795, samt et ukendt antal svin. Svinehold blev godt nok forbudt indenfor voldene i 1709, men det forhindrede ikke københavnerne i at holde svin.

"Det var sandelig ikke noget Under, om Byen stank, og mange Steder øgede Nødtorftshusenes Indhold yderligere Rendestenenes uhumske Flod. Forholdene var saa frygtelige, at der 1764 iværksattes en Undersøgelse, og denne blottede med uhyggelig Klarhed, i hvilken Forfatning Priveterne fandtes rundt om i de tæt beboede Gaarde. I ikke mindre end 291 Priveter havde Husejerne indrettet det saa bekvemt, at Spildevandet fra Vandposten løb ind gennem dem og skyllede Indholdet lige ud i Rendestenen, andre Steder benyttede man sig af Nattens Mørke til at hælde Latrinspandene direkte ud i den, ja i Nyboder, hvor man helt sparede Udgiften til Nødtørftshuse, slog man uden videre Skarnet ud paa Gaden."
(citat: Københavnske Gader 1728-1795. Side 23)

Dekorerede facader på Amagertorv i 1760erne.
 

Skønt har det ikke været for sarte næser. Men København var også andet end stinkende stanke. I byens fandtes også grønne træer. Inden ordningen med husnumre blev indført, blev træerne benyttes til af finde vej i København.

Beboere i Lille Kongensgade (i dag en del af Wildersgade) på Christianshavn, kunne sige, at de boede i ejendommen hvor to grønne træer er uden for døren. Beværtningen "Det grønne træ" i Borgergade havde taget navn efter et nært stående træ og "Hans Blasens Hus, Nybrogade 4, hvor et Pæretræ og 1730 ses udhugget i Stenpladen over Kælderhalsen, valgte paa samme Vis til sit Mærke det kæmpemæssige, ærværdige Pæretræ, som voksede foran paa Gaden. Endnu 1816 hed det, at dets Krone, der rakte helt op til 3. Etage, hvert Aar ligervis som Ørnen fornyede sin Ungdom og næsten bar en hel Tønde Pærer, saa det lyder troligt nok, at samtlige Børn i Staden vidste god Besked om, hvor det var at finde."
(citat: Københavnske Gader 1728-1795. Side 14-15)

Før og nu-billed

Det gamle pæretræ i Nybrogade.


Husnumre kom i brug i Købehavn i 1771. Inden da spillede træer en praktisk rolle som vejvisere. I Boldhusgade udmærkede et hus sig ved to grønne træer foran facaden. I Nybrogade fandtes det gamle pæretræ.

Nybrogade januar 2019.


I "Københavnske Gader" beskrives andet end blot stank og træer. Bogens kapitler er:
Gadernes tilstand
Langs gaderne
Facadernes liv
Reklame og bod
Færdsel og gadeliv
Gaderåb

Flere illustrationer fra bogen

Gavlkvist og front. Forsvundne huse i Store Kongensgade.

Kanefart ved fakkellys over Holmens Bro. 1790erne.

Købmagergade med barokhuse.
 
Udsnit af Købmagerkvarter. Fra bogen "Københavnske gader" af Hugo Matthiessen.
11.01.19
Spørg biblioteket