Fest til alle tider

Fra bogstakken: Overalt i verden er festen omdrejningspunkt for familien, landsbyen, arbejdspladsen eller folket. Festen giver sammenhængskraft i gruppen. Den binder os sammen.

Arkæolog Ditlev L. Mahler og etnolog Elisabeth Colding har samlet en rækker tekster om festen til alle tider og i alle dens afskygninger. Det er blevet til bogen "Fest" med undertitlen "Fejring, rus & ritualer".

Når Ditlev L. Mahler indleder introduktionen til bogen med at påstå, at "Mennesker har altid festet!" tænker jeg Ditlev har helt ret. Festen og beruselsen (i utallige former) er en del af det at være menneske og at leve.

Jeg har festet. Måden jeg fester på, har forandret sig fra jeg var ung til nu. Jeg inviterer ikke længer et punkband til at spille i min lejlighed i en boligblok. Ligeledes er det der kaldes en fest i dagens Danmark, ikke det samme som en fest var for borgerne i renæssances København - eller hos grækerne i oldtidens Athen. Festen er foranderlig, men vi er aldrig i tvivl om hvornår vi er en del af festen.

Bogen "Fest" begynder med Ulla Odgaard tekst om solhverv og bålfest. Det er et godt sted at starte da solhverv til alle tider er blevet markeret. Vi kommer både forbi Stonehenge, svenskerens majstang og julekævlen.

I Christina Sune Pedersens afsnit om Maskeradefesten kommer der en del om hoffet i København og forbuddet mod maskerader i 1724 - et forbud det holdt næsten 40 år.

Maskeraderne blev genoptaget, men efter Struensees fald (1772) droslede de royale ned for maskeradefesterne, til gengæld steg de "i folkelig popularitet, og både klubber og private afholdt maskerader i private hjem. I 1803 blev det tilladt alle at søge om tilladelse til at afholde offentlige tilgængelige maskerader, og skikken spredte sig til provinsen." (citat: Maskeradefesten af Christian Sune Pedersen).

Videre. Flere fester

Efter en tur forbi Platons Symposion, Dionysosfestivalerne, fester hos de nordiske guder og kedelfester i oldtiden kommer 3 kapitler om fester i Sydamerika til forskellige tider. Derefter står stenalderens fester for tur, som følges af kapitlet "Mad er magt".

"Fest" har en overordnet tematik i festen som årtidsmarkør; den mytologiske fest; den rituelle fest; den politiske fest; festen som social og etnisk markør; dagens og gårsdagens fester, men bogen fremstår lidt som et rodet patchwork der springer frem to tilbage i tid og rundt i geografien.

I kapitlet "Festkultur i dansk renæssance" bringer Poul Grinder-Hansen læseren tilbage til København, dog først efter en tur omkring landsbyfællesskabets fester. Du kan bl.a. læse at Frederik d. 2. kroningsfest "var den første egentlige renæssancefest ved det danske kongehof". Festen var inspireret af Det Tysk-romerske Kejserriges kurfyrstedage i Frankfurt. Festlighederne strakte sig over 3 dage hvor københavner kunne opleve ringridning på Amagertorv og et stort fyrværkeri.

Fra renæssancefester farter bogen til powwowfester i Nordamerika og tilbage til norden og "Ny nordisk madfest", hvorefter der er indbudt til fest hos Johanne og Ejnar i Lille Mølle på Christianshavns Vold. Gennem mere end 60 år, var Johanne og Ejnars private bolig et festligt samlingssted.

"Fest" afsluttes med essayet "Det danske festritual" af Anne Knudsen som konstaterer, at der "ikke er mange steder, man finder den danske regel, at hvis man er alene juleaften, har man ingen familie, men hvis man er alene nytårsaften, har man ingen venner". Så ved du det.

"Fest" kommer langt omkring i dens undersøgelse af festen. Det er formidling af viden og historie der både er saglig og underholdende. Bogen er fornøjelig læsning og den er flot illustreret.

Flere spændende bøger fra bogstakken

17.05.22