Festivalforfattere under læseluppen

27.03.23
Bibliotekarerne anbefaler en håndfuld god litteratur, der var i fokus på Christianshavns Bogfestival 2023.

Laura anbefaler ”Bølger over det høje græs” af Rúni Weihe

Er du en frossenpind ligesom jeg, og har du på teltture oplevet, at nattens kuldeomfavnelser efterlod dig med en følelse af at kysse døden, så kan du levende læse med, når den dansk-færøske forfatter Rúni Weihes hovedperson tager os med på campingtur på Færøerne i ”Bølger over det det høje græs”.

En smuk men kølig enmandsrejse, hvor tanker og refleksioner over livet, familien og seksualiteten er i fokus, og hvor hovedpersonens forhold til Færøerne bliver sat under lup. Undervejs på vandreturen bearbejdes ikke blot det ambivalente forhold til Færøerne, men især også forholdet til faderen. Man er som læser ikke i tvivl om, at det har været udfordrende at vokse op i et mere traditionelt præget samfund, hvor der er blevet kigget skævt til regnbueflag, og hvor storfamiliens behov har været prioriteret højere end den enkeltes. 

Men uanset forskelle og fordomme fra familiens side, så higer hovedpersonen i bund og grund efter noget, vi alle søger: Tilhørsforhold. På trods af de seriøse emner, er der ingen lange forklaringer men nærmere antydninger i form af korte sætninger og billeddannelser. At bogen i bibliotekssystemet er opstillet under 'digte' må skyldes, at det første lange afsnit beskriver naturen og omgivelserne på poetisk vis, for i min optik ender det ud som en kort men meget fin roman med meget på hjerte, omend mellem linjerne.

 

Cæcilie anbefaler Mette Moestrups "Til den smukkeste"

”Til den smukkeste” er smukke, voldsomme, vildtvoksende og slagkraftige digte, der kredser om alt fra antikke myter til moderne søvnløshed. Den er påtrængende og udfordrende, men gemmer også på mange små funklende, poetiske øjeblikke, som kalder på flere besøg.

Digtsamlingen består af 117 digte; tretten søvnløse nætter og ni suiter for hver af de ni muser og de kunstarter, som de beskytter: korsang, episk poesi, astronomi, kærlighedspoesi, geometri, komedie, historisk poesi, lyrisk poesi og klagesang. Hver del starter med en refleksion over Sapfo, oldtidens mest kendte kvindelige digter. Hver suite er skrevet efter sit eget system og princip og har hvert sit visuelle udtryk på siden og hvert sit tonefald. Det er lidt af en uforudsigelig opdagelsesrejse ind i alfabetet, bogstavrim, rytmiske gentagelser og ordglæde, når man først kommer i gang med læsningen. Det er en digtsamling, der skal mærkes og ikke nødvendigvis forstås.

Digtene spænder fra det følsomme og sanselige til mere hårdtslående politiske anklager. Som fx digtet ”OM SØEN”, der med udgangspunkt i en kold vintersø opruller et indigneret tableau af klimakrisebevidsthed og kolonimagt-skam.

”Til den smukkeste” anbefales til dig, der elsker at dykke ned i sproget og ordenes uforudsigelighed og styrke. Lån den evt. sammen med Mette Moestrups og Naja Marie Aidts ”Omina” og Mette Moestrups og Mette Christiansens gendigtning af Sapfos lyrik. Det er et perfekt læsesæt.

Tage anbefaler Michael Holbeks "Strøm"

Forfatteren har skrevet en familiekrønike, der samtidig er et fascinerende portræt af perioden 1966-87. En periode karakteriseret ved en stærk tro på, at gode tider kan blive bedre. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, ungdomsoprør, hash og meget mere. Markante begivenheder er indarbejdet i handlingen: månelandingen, Tom Bogs VM-kamp i boksning mod Monzon, den danske fodboldsejr på 4-2 over Sovjetunionen. Alt sammen ting, der er med til at levendegøre historien for den læser, der blot perifert husker disse ting.

Centralt står de to svogre, Eivind og Bruno og familierne omkring dem. Aner man et tema i, at historierne på dette tidspunkt udgår fra manden? El-installatøren Eivind vækker eksempelvis en gryende bevidstgørelse hos Vigga, da han først køber et sommerhus, og siden også beslutter, at familien skal nybygge og starte firma i Bjæverskov – uden at tage Vigga med på råd.

Bruno er ikke specielt fornøjet med at være tømrer, men aner muligheder i at blive leverandør af hash til ungdomsoprøret. Han stifter bekendtskab med miljøet, da han løber ind i en udendørs happening med Steppeulvene.

Eivind og Viggas søn Kim drømmer om at blive elektriker ligesom sin far. Kim oplever forældrenes skilsmisse, og er på forskellig vis involveret i de stød, som Eivind og Brunos forskelligartede karrierer løber ind i.

Strøm er en rigtig god historie og et fremragende tidsbillede. Med prologen som undtagelse er historien fortalt kronologisk.

Blændende god underholdning, og langt mere end det – alle personer er skildret med forståelse snarere end den fordømmelse der kunne ligge lige for. Et tidsbillede inspireret af forfatterens opvækst og fuld af drømme. Grænserne mellem fiktion og dokumentarisme er ikke udpenslet – og tak for det! Bogen er en sand oplevelse at læse og giver en masse at tænke over.

Tage anbefaler også Jeppe Krogsgaard Christensens "Fra hus og hjem: et forsøg"

Skal man være bange for at kaste sig over en bog, der konsekvent ikke bruger store bogstaver? End ikke efter et punktum. Nej, det er der på ingen måde grund til.   

Forfatteren fortæller om alle de rum vi forbinder med et hjem: Entré, stue, badeværelse, køkken – hvor de sidste af de i alt 13 tekster fortæller om ude-rummene altan og have. Dødkedeligt, tænker du? Tværtimod! Den nøgternt registrerende beskrivelse af rummenes indretning og alment menneskelige brug krydres effektfuldt med små unikke, autofiktive anekdoter fra de enkelte rum. Hvor det almene flyttes over i det personlige. Som når forfatteren skriver, at han var ved at tapetsere en mini-entre med mange døre, da massakren på Utøya fandt sted. Eller når beskrivelsen af køkkenets funktioner krydres med en erindring om at have overrasket en mosters alkoholiserede deroute i køkkenomgivelser.  

De effektfulde erindringsglimt kan næppe undgå, heller hos læseren, at vække erindringer knyttet til bestemte omgivelser. Måske er de ensartede rammer i vores hjem udtryk for en grad af fællesskab? Trods individuelle specifikke erindringer knyttet til omgivelserne, så er grundfunktionerne de samme i et køkken, i et soveværelse etc. Det almene kombineres på den måde med det personlige i den charmerende og stramt komponerede bog – så stramt, at der ikke er fundet plads til store bogstaver. Pyt med det – læs den alligevel! De 111 sider er en helt særlig oplevelse – og “et forsøg” jeg oplever som særdeles vellykket!

Susanne anbefaler Dorrit Willumsens "Tjeneren og hans søster"

Dorrit Willumsens seneste roman "Tjeneren og hans søster” handler om et søskendepar, der, selvom de har haft den samme barndom, har en helt forskellig opfattelse af såvel hinanden – en opfattelse, der ligger fjernt fra deres selvopfattelse - som af deres opdragelse.

Vi følger primært søster, der passer sin bror på hans dødsleje, og hendes tanker, der kredser om, hvordan han altid var forældrenes foretrukne, og at han var det smukke og elskelige barn, hvor hun var mere kantet. Fra Alf blev født, har hun skullet tage sig af ham, og det uden at have nogen synderlig kærlighed til ham. Selv har hun ønsket et liv alene – har ikke rigtig følt, at hun passede ind i fællesskaber, og det er nærmest tragikomisk, at det hun savner mest, da hun må flytte ind til Alf, er hendes citrontræ.

Da han dør, læser hun hans dagbog, hvor han især fortæller om en stor kærlighed til en gift kvinde, han aldrig fik, og om små perfide morsomheder fra sit liv som tjener, og om hvordan han undrer sig over, at hans søster aldrig har interesseret sig for at have en kæreste. En læsning, der fortæller Søster, at hun og hendes bror i virkeligheden var fremmede for hinanden, og hvor lidt hun egentlig vidste om ham.

I bogens sidste del møder Søster endelig et menneske – en ung mand, hun kan tale og føle sig fortrolig med, og da han til en vis grad svigter hendes tillid, ser det ikke ud til at have den store betydning for hende.

Romanen skildrer rigtig fint og detaljeret den omsorgsmæssige opgave, Søster står med lige fra de små praktiske rutiner til brorens urimeligheder og irritation over diverse. Man fornemmer, hvor langsomt tiden går, og hvor intenst små ”begivenheder” opleves. Vi får et fint indblik i de to søskendes liv og tankegang.

Bogen er især interessant for alle, der har søskende, de har måttet drage omsorg for, og som set før hos Willumsen er sproget kortfattet, næsten lyrisk og præcist. En virkelig dejlig bog om relationer mellem mennesker. En stille bog med sproglig nerve.

Er du til litterær luksus?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og vælg "Bestsellere og anmelderdarlings”

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og vælg "Bestsellere og anmelderdarlings”