Grønnegade-dansk

Da dansen gik i Grønnegade

Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging

I City-Avisen 4. juni 2014 udtalte en beboer fra Grønnegade og Gothersgade:

"Den by, beboerne lever i og elsker, er forvandlet til en blanding mellem Sunny Beach, Jomfru Ane Gade og Prag i uge 7. Om morgenerne og langt op af formiddagene sejler gader og stræder med tis, bræk, glas og affald. Både for beboere og de mange turister er det ikke værdigt, at byen fremstår på den måde".

Grønnegade blev bebygget i det 17. århundrede (heraf navnet), og var provinsielt - alle kendte hinanden. "Uartige Damer" bredte sig fra den nu nedlagte og berygtede Didrik Badskjærsgang.

Grønnegade (Kbhbilleder)

Grønnegade med Didrik Badskjærsgang ind til venstre. Set fra Gl. Mønt (øst mod vest).

I starten af 1900-tallet havde kvarteret livlige sangerinderpavilloner og "umoralske" danseboder. Her huserede fx "Jyde-Stine", som skal have været en lille hæslig, flejnskaldet kvinde med stærkt fladtrykt næse. Og 100 år før beskrev Politivennen den farverige gade.

Grønnegade

Kvarterets ry (eller rygte) indgik i det danske sprog. Grønnegadedansk er et løjerligt og gebrokkent sprog, Grønnegadeniveau betyder et lavt niveau, ligesom Grønnegadesk. Grønnegadekvarteret var hvad man måske stadig husker Istedgade og Halmtorvet for: slumkvarterer med prostitution, pornobutikker og lyssky personer. Men allerede i dag har udtrykket "Istedgade overgiver sig aldrig" mistet sin kontekst og originale betydning. Den er en af Københavns mere hippe gader. Og samme skæbne overgik Grønnegrade-kvarteret.

Ord bliver hængende i litteraturen, og ved læsning af ældre tekster er det vigtigt at forstå de underforståede betydninger af ordene, i deres kontekst. En af kildekritikkens allersværeste opgaver. Velkendte nutidige eksempler er "en bjørnetjeneste", nation, folk. Alt sammen ord vi tilsyneladende kender, men som gennem tiderne har skiftet betydning og endog til et helt modsat indhold.

grønnegade

Der er stadig restauranter i Grønnegade. Men nu med et noget andet tilsnit end de som bliver beskrevet i bogen.

At dokumentere ords betydning på et givet tidspunkt, er en af styrkerne ved Københavns Bibliotekers ældre litteratur. Her kan man læse den historiske kontekst. Det er som oftest også ganske fornøjeligt og oplysende at studere hvorfra sådanne udtryk stammer fra. Det gælder fx "Fra Grønnegade-Kvarteret". Den lumre tone bliver slået an i viser som fx denne:

Se blot en Cigar
Pigebarnet har
Ved en Kræmmers tændt, - den er saa rar!
Og i lange Drag
Hun med Velbehag.
Spytter ved Cigarens gode Smag.
Sikke Lintøj,
Sikke Beentøj
Og saa Kindtøj, -
Det faaer Kys
See kun, hvor der mases
See kun, hvor der fjases
Hist i Krogen, hvor der ej er Lys

Bogen indeholder også to underholdende generelle kapitler om livet i og omkring sangerindepavilloner og danseboder.

Og vi skylder da også lige at vise hvad Ordbog over det Danske Sprog ganske kort forklarer under Grønnegade:

"billedl., i forsk. udtr. og ssgr. som betegnelse for tarvelig københavnsk sprogbrug (jf. Gammelstrand). Naar han . . kom hjem, væltede Mutter en hel Spand Grønnegade over ham. .... et løjerligt gebrokkent Grønnegadedansk. ... en dansk Borger taget lige ud af Grønnegadeniveauet..... skuespilleren talte et skrækkeligt grønnegadesprog ...denne Afart af københavnsk, man kunde kalde Grønnegadesk."

Grønnegade
Grønnegade
Af Københavns Biblioteker
12.06.18