Hvad er værd at kæmpe for?

08.03.23
I anledning af kvindernes kampdag, byder bibliotekarerne på bøger, der beskæftiger sig med noget, der er værd at kæmpe for. Naturen? Lighed? Dig selv?

Laura anbefaler 'Den frie verden' af Lone Aburas

Hvad er prisen for et venskab, og hvor længe kan man holde øjnene lukkede for verden udenfor? Med imponerende ligegyldighed glider livet derudad for hovedpersonerne Loa og Silvio i Lone Aburas’ fremtidsroman 'Den frie verden'.

De to velnærede og velopvartede unge mennesker lever det perfekte, polerede og pulsregulerede liv i et fremtidigt yoga-mindfulness-paradis, hvor penge er den mindste bekymring, og hvor man – i hvert fald udadtil – er helt fri og lykkelig. På overfladen er der ikke meget at kæmpe for, men alt bliver vendt på hovedet efter mødet med en ægte outsider fra den rigtige (læs: fattige) verden. Det nye bekendtskab, Esso, bekymrer sig ikke det mindste om mærkevarer og udseende, men hans aura er forfriskende anderledes (læs: ægte), og hans tilstedeværelse sætter det stærke bånd, der ellers har connected Loa og Silvio, på prøve. Ensomhed kan man som bekendt ikke betale sig fra, men man kan forsøge at kæmpe sig ud af det, og da Loa gør dette med negle og kløer, sætter det en lavine af ubehagelige hændelser i gang.

Der er både (u)frivillige organdonationer, venskaber og åndelige frihed på spil i romanen, og på en stille, men alligevel øjenvækkende måde, sætter Aburas fokus på pligten og retten til at forholde sig til sin omverden. Med titlen ”Den frie verden” rammer hun efter min mening hovedet på sømmet, for uanset hvad vi mennesker vælger, så kan vi ikke gøre os helt fri fra andre mennesker uden selv at gå til grunde. Konklusion: Ja, det er værd at kæmpe for mere lighed i samfundet, så vi ikke ender i Aburas’ fremtidsvision – som til en vis grad allerede er nutid!

Og ja, 'Den frie verden' er absolut værd at læse, og den nydes bedst med satiriske briller på.

Sofie Due: 'Før vi ved af det vender lyset tilbage'

Leah flytter fra Odense til København. Som andre unge uden nævneværdig bagage og ejendele. Leah er formentlig ikke helt bevidst om, at hun dermed indleder en frigørelsesproces fra barndommen og en familie forankret i Pinsekirken. Leah flytter sammen med to roommates i en fælles lejlighed, og går i gang med at udforske Nørrebro, hvor hun møder andre unge i kreative miljøer, og også får en kæreste.

Leahs flytning er dog ikke et skarpt brud med fortiden. Hun får besøg af en veninde fra Odense, og hun har et varmt forhold til og besøger ofte den rare og troende Morfar, som bor i København. De første måneder er præget af en tilværelse blandt unge, der ikke forstår de religiøse fællesskaber Leah kommer fra – og omvendt konfronterer familien og gamle venner Leah med det undrende, at hun ”… jo ikke var kristen længere.”

Bogen er et indfølt portræt af to forskellige verdener – og ingen af dem er skildret entydigt negativt. Men selv om Leah står med et ben i begge verdener, så vinder den stilfærdige og relativt udramatiske frigørelsesproces fra miljøet omkring Pinsekirken.

Jeg opfatter Leahs bestræbelser på at finde ud af, hvem hun er, og hvad hun tror på, som noget, der er værd at kæmpe for. I dette tilfælde bliver det formentlig nøglen til at begå sig i nye fællesskaber.

Bogen er stilfærdig men fængslende – og rummer et troværdigt persongalleri og fine miljøskildringerne fra København. Jeg har nydt at læse Sofie Dues meget anbefalelsesværdige debutroman – og vil gerne kæmpe for, at den læses af mange!

'Ulvespring' af Kerstin Ekman

Ulvespring handler om et helt særligt møde; Ulf Norrstig har sneget sig ud hjemme fra en frostklar nytårsmorgen, hvor det var meningen, at han skulle hjælpe til med at gøre klar til fejringen af hans 70-års fødselsdag.

Han er taget op i skoven, han har bøssen, hunden og kaffe med. Han har ikke tænkt sig at skyde noget, men brug for at være i naturen og mærke stilheden. Der er spor i sneen efter en ulv, og pludselig får Ulf øje på noget i kanten af mosen. En stor hanulv, en enlig strejfer. Det er ikke første gang, han ser en ulv, han har også skudt dem før.

”Jeg så ham, og mit liv var ikke længere almindeligt”

Ulf er pensioneret forstkandidat, så han har arbejdet med skoven og naturen altid, han har været jæger hele sit liv. Mødet med ulven gør, at han begynder at se helt anderledes på jagten og dyrene; de er ikke længere trofæer, han har skudt, men nogen han har slået ihjel.

Et portræt af et menneske, der langt oppe i alderen må ændre spor. Og en kritik af, hvad vi mennesker gør ved naturen.

'Ulvespring' bliver kaldt en klimaroman, et naturforsvar, men uden løftede pegefingre. Det er snarere gennem et blik på, hvad vi har; og en inddirekte opmuntring til at lade være at gøre overgreb på det.

Er du til litterær luksus?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og vælg "Bestsellere og anmelderdarlings”

Så tilmeld dig nyhedsbrevet Førstevælger og vælg "Bestsellere og anmelderdarlings”