Fotograf : Asbjørn Sand

Hvad læser Duncan Wiese

Duncan Wiese er netop nu aktuel med digtsamlingen "Kirsebærplukkerne" og kan opleves som MÅNEDENS FORFATTER i marts på Københavns Hovedbibliotek. I den forbindelse har vi spurgt Duncan Wiese, hvilke bøger han læser og vil anbefale til de københavnske læsere.

Hvad læser du lige nu?

Jamen lige nu læser jeg faktisk alle ansøgningerne til Forfatterskolen, hvor jeg underviser, så det er ikke meget jeg får læst udover det. Men jeg var i gang med 'Left Hand of Darkness' af Ursula Le Guin, som jeg glæder mig til at genoptage. I det hele taget læser jeg en del sci-fi for tiden, føler lidt det er en fase, jeg er kommet ind i. Sci-fi føles som at se film. Det er meget lystfyldt, hvilket ikke altid er sagen, når ens arbejde er litteratur.

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig det seneste år og hvorfor?

Kim Stanley Robinsons '2312'. Det er jo også en sci-fi, men virkelig virtuost skrevet. Den er flerstemmig, mærkelig, skøn og så er der nogle vildt originale bud på køn og teknologier, som fx udhulede meteoritter, der bruges både som transportmiddel, sexklubber, luksusresorter og landbrug. Der er endda en utrolig og troværdig kærlighedshistorie. Den var medrivende.

Mirian Dues 'Inden vi går ind i livet på jorden'. Det var bare nogle exceptionelt gode digte, altså helt klare i billeddannelsen og med en ro og styrke. De var en fornøjelse at læse.

Andreas Vermehren Holms 'Nye mytologier'. Jeg har fulgt Andreas' forfatterskab i en del år og som en anmelder skrev i Politiken, er 'Nye mytologier' et slags hovedværk i hans forfatterskab. Det er jeg enig i, da det samler nogle tråde fra hele forfatterskabet og skaber et stort værk. Det er stort i volumen og har en stor kraft. Jeg var meget påvirket af det, under færdiggørelsen af min egen bog. Samtidig er Andreas det seneste år blevet en god ven og vi er begyndt at skrive breve til hinanden, hvilket er en gave i mit liv og for min skrift.

Robert Graves 'The White Goddess'. Der bor en spekulativ og mærkelig gammel professor inde i mig. Han er hele tiden ude efter nye veje at anskue skrift  på. Han fandt den her bog, og den har virkelig påvirket mine digte. Jeg har stjålet adskillige motiver fra det her skøre værk, som jeg anbefaler de fleste digtere at kigge lidt i. Det er også meget gammelt og har nogle blinde vinkler, men der var noget, jeg kunne bruge i forhold til min egen skrift.

Hvilke bøger anbefaler du altid andre at læse og hvorfor?

Anne Carsons 'Autobiography of Red'. Det er en nyklassiker. Helt klare digte. Et narrativ. Bare et slags mesterværk. Noget man kan sætte som mål: Så god vil jeg gerne være. Det kan man sige til sig selv og så bare gå i gang.

Hiromi Itos 'Vildgræs ved flodlejet'. Jeg tænker tit over, hvad skrift kan og hvorfor det kan det, det kan. Den her digtsamling viser nogle helt helt vilde sidder af, hvad skriften kan. Den er stærk og smuk og voldsom og ulækker. En favoritbog. Udkommet i fantastisk oversættelse på Arena. Den skal alle læse.

Hvilken bog ville du ønske, du havde læst og hvorfor?

Bibelen og 'Den guddommelige komedie' af Dante Alighieri. Jeg har forsøgt flere gange med begge. Jeg tror, jeg bliver kastet ud af dem, især Bibelen pga det hårde sprog - lovskrifter - gør det og ikke det. Men jeg vil gerne finde en vej ind. Jeg synes, at der er smukke passager i det, jeg har læst af begge. En af mine venner sagde, at man skulle læse Dante som fanfiction over Vergil og Bibelen. Det vil jeg prøve næste gang. Jeg mangler generelt mange kanoniske værker, fordi kommer til at læse de små og mærkelige i stedet. Det er vidst også meget godt.