Hvad læser Jógvan Isaksen

Hvilke titler nyder især din opmærksomhed for øjeblikket?

De sidste par år har det overvejende været færøsk litteratur, som har haft min opmærksomhed. Af den enkle grund, at jeg er i færd med at skrive Færøsk Litteraturs Historie 1298-2022. Første bind, der omfatter 1298-1950 - udkom for et par år siden - og nu gælder det således anden del. Hvor mængden af færøsk litteratur ikke var overvældende stor før 1950, så er den siden 1970'erne på det nærmeste eksploderet. Resultatet er, at jeg skal læse i nærheden af to tusind bøger for at kunne færdiggøre andet bind. Jeg læser selvfølgelig også andre ting end færøsk litteratur, men det er den, som fylder mest i disse år.

Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig og hvorfor?,

Da jeg altid har læst meget, er det svært at vælge, hvilke bøger, der har gjort størst indtryk på mig. Foruden bøger af færøske forfattere som Heðin Brú, William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen, som jeg jævnligt genlæser, så er det klassisk dansk litteratur som Henrik Pontoppidans "Lykke-Per", Johannes V. Jensens "Kongens Fald", Hans Scherfigs og Hans Kirks romaner, og så ikke at forglemme de guddommelige Knut Hamsun og August Strindberg. Bevæger vi os længere væk har de store russere betaget mig: Tolstoi, Dostojevskij, Turgenjev, og listen kunne fortsætte gennem engelsk, tysk og fransk klassisk litteratur. Der er faktisk ingen ende på, hvilke forfattere, der har gjort indtryk. I virkeligheden de allerfleste på den ene eller den anden måde.

Hvad giver det dig at læse et godt værk?

For mig har det så at sige altid været historien, plottet, der har haft betydning. Selvfølgelig er der romaner, hvor plottet er af underordnet betydning, hvor de enkelte scener træder frem (eksempelvis i flere af William Heinesens bøger). Men jeg skal indrømme, at bøger uden en egentlig historie, har vanskeligt ved at fange min interesse. Forstår simpelthen ikke de forfattere, der blot vil skrive uden at ville fortælle en historie. Ingen nævnt, ingen glemt.

Har du læst en særlig bog, du har lyst til at anbefale andre at læse?

Hvis der var et enkelt værk, som jeg virkelig vil anbefale, så er. det nok Leo Tolstois "Krig og Fred". Læste den første gang en sommer på en strand på Kreta, da jeg var i midten af tyverne. Var fuldstændig væk for omverdenen, de dage det tog at læse den. En dukkert ind imellem, det var meget varmt, og så tilbage til Tolstoi. Det hævdes, at klassikere er bøger alle kender, men ingen har læst. "Krig og Fred" er virkelig en underholdende roman på højt plan og samtidig yderst let læst.

Hvem er din yndlingsdetektiv og hvorfor?

Min yndlingsdetektiv, må jeg vedgå, er Raymond Chandlers Philip Marlowe. Da jeg begyndte at skrive krimier, var han nok min største inspiration, og uagtet jeg i mange år havde læst det meste af forfatterskabet hvert år, så holdt jeg med det i flere år, da jeg syntes, at påvirkningen blev for stor. Selvfølgelig er det lidt bizart, at en detektiv fra Los Angeles i 1940'erne skulle være den store påvirker i Tórshavn i 1990'erne - to mere forskellige byer kan man næppe finde - men således forholdt det sig. Det er selvfølgelig også lidt specielt, at jeg ovenover har sagt, at jeg stort set kun bryder mig om bøger, der har et rigtigt plot, og det har Raymond Chandlers bøger stort set ikke. Som læser - og forfatter - er det beskrivelserne og forholdet mellem forskellige mennesker, som betyder noget. Hvem, der dræbte hvem, er mere underordnet. Dertil kommer så Chandler smukke og farverige sprog.