Hvem vinder valget?

Af Københavns Biblioteker
07.11.16
Det amerikanske valg står for døren. Snart afgøres det, hvem der skal overtage præsidentembedet. Bliv klogere på kandidaterne - og det amerikanske valgsystem.

Stater, valgmænd, senatorer, guvenører, kongresmedlemmer, delegerede og en årelang valgkamp . Det amerikanske valgsystem adskiller sig markant fra det danske - og i morgen - d. 8. november - kulminerer det hele. Det er her det afgøres, hvorvidt der er demokraten Hillary Clinton eller republikaneren Donald Trump, der skal overtage 'stafetten' efter Barack Obama. 

Valgkampen har stået på længe, men det er nu det besluttes, hvem der skal indtage en af de mest magtfulde og indflydelsesrige positioner USA - samt Det hvide hus og 'det ovale kontor' for de næste fire år. 

Hvis du - ligesom os - skal have læst op på kandidaterne og det noget mere komplekse valgsystem, har vi her samlet lidt relevante materialer, samt lidt viden om USAs tidligere præsidenter. 

Hvis du har mod på at læse mere, kan du desuden besøge Faktalink, der også har tema om præsidentvalget i USA - ligesom Bogbidder også giver mulighed for at læse det første kapitel i biografer af hhv. Hillary Clinton og Donald Trump, samt en række andre bøger med USA som scene.

Godt valg...

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket