Iben Mondrup anbefaler: Jens Smærup Sørensen: Hjertet slår og slår

Af Københavns Biblioteker
18.05.17
Iben Mondrup er Månedens forfatter på Hovedbiblioteket i maj. Hun giver sit personlige bud på bøger, du bør stikke næsen i. Her anbefaler hun Jens Smærup Sørensens 'Hjertet slår og slår'.

Jens Smærup Sørensen har et stort forfatterskab bag sig, han er en af mine absolutte yndlingsforfattere. Hans hovedværk, Mærkedage, er folkeeje, men jeg kan faktisk bedre lide Hjertet slår og slår. Bogen handler om Kristian, som tager hjem til sin fødeegn for at sidde ved sin fars dødsleje. Men som Kristian nærmer sig Nibe, begynder hans erindringer at tone frem, en proces, der sættes yderligere skub i, da det viser sig, at den sejlivede far ikke sådan dør uden videre. Kristians ophold i det nordjyske bliver derfor også et genbesøg i barndommens landskab på den gård, hvor han voksede op under sin fars kontante tugt. Faren var, før han gradvist fortrak til demensens hukommelsestab, landmand af den gamle skole. I Kristian fik han den søn, som skulle være gårdens arvtager, men som viste sig at være gjort af et andet stof og derfor komplet uduelig i den sammenhæng. Som barn er Kristian en drømmer, let at aflede, hvis oplevelsesverden hovedsagligt foregår uden for det praktiske slid med jorden, en kvalitet, som drengen knap får mulighed for at udvikle, fordi faren ikke tolererer luftig og unyttig beskæftigelse. Kristians opvækst bliver derfor en balancegang mellem på den ene side at forsøge at efterleve farens korporlige anstrengelser for at sætte skik på ham, og på den anden side at udfolde det intellektuelle talent han faktisk besidder. Først da han ad omveje kommer på gymnasiet, formår han at sige fra over for farens dominans. Ved farens dødsleje er det historikeren Kristian, som langt om længe holder sin far i hånden, historikeren, som har speciale i overgangen fra bondesamfund til bysamfund, og som, måske, i sit fag har fundet den forståelse for sin fars motiver, som han ikke har kunnet finde i sin private historie. Ved sengekanten er det således også bondesamfundet i den ikke så fjerne fortid, vi som læsere må forholde os til, og de årtusinder hvor nøjsomhed, jord under neglene og hårdt arbejde var en forudsætning for slægtens beståen.

Det bedste ved Hjertet slår og slår er i mine øjne, at bogen både kan læses som en smertelig, men aldrig sentimental, fortælling om en far og en søn og, i et større perspektiv, som en fortælling om kulturens forandring og om en overgange fra en tid til en anden. På den måde forløser Smærup Sørensen dét, som jeg som forfatter også gerne vil kunne: at forankre den lille fortælling i den store, forankre den i tid. Er man til bevægende fortællinger om mennesket i den nære danmarkshistorie, som bliver fulgt hele vejen op til det samfund, vi kender i dag, er Smærup Sørensen min absolutte favorit. 

for at skrive en kommentar.
Materialer