Idéen om en fingerplan

12.09.17
Fingerplanen for udviklingen af København blev udtænkt af Egnsplankontoret i 1947. Selv om planen aldrig blev officielt vedtaget, har den haft stor betydning for planudviklingen for Storkøbenhavn og den har sat sig i hoved på mange byplanlæggere. Men ideen om en fingerplan blev allerede præsenteret af Alfred Råvad i 1929 da han udgav Borgmesterbogen.

"Med Borgmesterbogen (1929) efterlod han et stort anlægt værk, der var et inciterende indlæg i datidens debat uden sidestykke, oprindeligt skabt som tillæg til Arkitekten. Heri introducerer Råvad bl.a. den idé om en fingerplan for hovedstadens udbygning, som Egnsplankontoret (Teknisk kontor for udvalget til planlægning af Københavnsegnen) i 1947 tog æren for."
(Citat: Wikipedia [da]: Alfred Råvad)

Borgmesterbogen med undertitlen "en bog om dansk byplanlægning for embedsmænd under stat og by, Folkerepræsentanter, Ingeniører og Architekter samt skatteydende Borgere" er spændende læsning.

I bogen skriver Alfred Råvad om et København anno 1999 - og det er jo altid sjovt at læse disse fremtidsbud og når nu vi er kommet så langt at vi ved hvordan det gik. Måske er Alfred Råvad plan ikke så meget en plan, men mere et bud på hvordan markedsdriften og samfundsdriften vil drive udviklingen af hovedstadsområdet.

"Københavns færdselslinjer, således som markedsdriften har dannet dem,  og som byens tidligere befæstningssystemer har stadfæstet dem, er nu blevet vildledende, fordi byens færdsels midtpunkt er flyttet bort fra det ved denne udvikling givne centrum. De nuværende hovedfærdselslinjer udståler fra Kongens Nytorv, som aldrig har været og aldrig kan blive noget egentligt færdselscentrum. Dette findes nu udenfor de gamle voldlinjer, udenfor Vestervold omkring Rådhus, Jernbanegård og kvægmarkedet, med tendens til at bevæge sig mod sydvest langs havnen efterhånden som denne udvides sydpå og under indflydelse af Roskildevejen, som er byens historiske hovedåre. Dette har betydning for valg af markedsplads, idet denne må søges i det terrain, mod hvilken færdselsmidtpunktet bevæger sig. Byen har jo nu snart en million indbyggere og dette markedskompleks, som nu må skaffes, må kunne tilfredsstille behovet af en by af dobbelt den nuværende størrelse."
(Citat: side 58)

Alfred Råvad forestillede sig et Storkøbenhavn der var groet helt ud til Roskilde og med yderlige en "finger" ned mod Køge og en op til Helsingør. Han forestillede sig desuden et total tilbygget Amager - en vision han muligvis deler med overborgmesteren anno 2017?

Borgmesterbogen er en af mange bøger som Hovedbiblioteket har skannet og som du kan læse på nettet.

Bag om København har vi samlet ressorucer om Københavns historie og topografi. Her kan du finde  en vejledning til hvordan du søger de digitalicerede bøger frem.

Materialer
Spørg biblioteket