Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjær var en blændende naturlyriker og romanforfatter, hvis beskrivelser af livet på landet var med til at starte en rødglødende debat om almuens levevilkår.

Aakjærs forfatterskab omfatter digtsamlinger, romaner, fortællinger, skuespil, erindringer og faglitterære værker, hvor naturen og hjemstavnen har en central placering. Et andet grundlæggende træk ved Aakjærs produktion er dens åbenlyse kritik af enhver form for undertrykkelse og umyndiggørelse.

Jeppe Aakjærs roman Vredens Børn - En Tyendes Saga (1904) tematiserer modernitetens udvikling. Den er skrevet på en tid, hvor fagforeningerne etablerede sig i byerne, men hvor landproletariatet stod uden for udviklingen og var fortrængte i den aktuelle debat. Jeppe Aakjær præsenterede en historisk valid og tankevækkende beretning om de feudale vilkår i Danmark på tærsklen til det 20. århundrede. Romanen satte ild i debatten om tyendets levevilkår, og er formentlig den danske roman, der har skabt størst politisk furore. Aakjær anfører selv, at der blev skrevet omtrent tusinde artikler og debatindlæg i kølvandet på udgivelsen.

I ’Vredens Børn – En Tyendes Saga’ følger vi drengen Per, idet han forlader hjemmet som 11-årig for at blive fæstet ved en bonde og herefter gennemlever landproletariatets tre mulige stadier. Han er således først hyrdedreng, inden han bliver tjenestekarl i uhumske værelser blandt drikfældige kolleger og ender herefter som daglejer. Men så tager Pers liv en voldsom drejning, idet hans ven Goj fortæller ham om socialismen. Per bliver herefter erklæret socialist og kan ikke længere finde arbejde. Og da forældrene samtidig brænder ihjel, bryder han derfor med livet i Danmark og sejler til Amerika.

Læs resten af artiklen på Litteratursiden.dk og find andre bøger om og af Jeppe Aakjær

25.08.19
Spørg biblioteket