Københavnererindring fra 1800-tallet

I 1912 udgav Nanna Videbech sine barndoms- og ungdomserindringer i bogen "Minder fra min barndom og ungdom". Nanna Videbech, født 20. juni 1838 og døbt Wanscher, beskriver en barndom i et velstillet københavnerhjem i midten af 1800-tallet.

Bogen er et udtryk for forfatterens ønske om "at nedskrive mine Erindringer fra mit lykkelige Hjem og derved sætte mine kære Forældre et lille Mindesmærke".

Nanna Videbech fik i først omgange trykte artiklen "Minder fra mit Barndomshjem" over et par numre af "Illustreret Tidende". Efter opfordring skrev hun videre på materialet og udgav i december 1912 "Minder fra min barndom og ungdom".


Nanna Videbech er datter af papirhandler Wilhelm Wanscher og Karen Johanne Juliane Wegener. De boede i Waisenhusets store røde gård i Købmagergade. Et barndomshjem som Nanna Videbech har beskrevet som "en dejlig Gaard for os Børn. I Sidehuset var der den store Waisenhusskole, baade for Drenge og Piger, og under de store Lindetræer eller ude paa den solbestraalede Legeplads var der Liv og Røre i Frikvartererne; desværre maatte vi saa aldrig komme derned, men kun fra Vinduerne se paa den lystige »Kædetagfat«; naar Frikvarteret var forbi, fik vi Lov at lege dernede; det var jo kedelig nok, at vi ikke maatte løbe op ad Stentrappen og ikke, naar vi var varme og tørstige, drikke af de Tinbægre, der hang ved Posten, men der var da ogsaa anden Morskab. Inde i Gaardskarlens Værelse var der Snedkerværksted hvor vi fik Lov at høvle og banke og Hans kunde saa mange morsomme Historier."


Om krigen 1848 erindre Nanna Videbech ikke så meget. Ej heller kolerasommerne 1853, hvor knap 5.000 mennesker døde i løbet af få meneder, står der meget om. Nanne Videbech huske dog de mange ængstelige timer, men faderen "fortalte aldrig Noget om Rædslerne i Byen".


Det var et velstående og beskytte miljø Nanne Videbech voksede op i. Erindringerne om Nanna Videbechs barndom og ungdom slutter ved hendes bryllup med Carl Alexis Henrik Bernhard Videbech.


Bagerst i bogen er en "Stamtavle om Wilhelm Wanscher's efterkommere".
Illustrationer til denne omtale er hentet fra Nanne Videbechs erindringsartikel "Minder fra mit barndomshjem", trykt af to omgange i Illustreret Tidende 1912, nr. 39 og 40.

07.05.18