Kom i gang med krimi: 3 bøger, der vækker mordlysten selv i fredelige bogorme

Tekst: Jesper Marcussen, Blågårdens Bibliotek

Forbrydelse, opklaring, færdig. En krimi kan være historiefortælling på højt niveau, og den kan være det modsatte, ligesom al anden skønlitteratur. Alligevel må krimien ofte forsvare sig selv. Afspejler den samtiden? Viser den noget om os mennesker? Underforstået: kan den det samme som ”rigtig” litteratur? Tja. Selv læser jeg først og fremmest krimier for at få fortalt en god historie, og jeg holder af krimigenren, fordi den går all in på netop historiefortællingen: krimiforfatterens ambition er at pirre sin læser. Så lad os tage en slapper, sænke de højtløftede litterære øjenbryn, og lad os først og fremmest fascinere og underholde af krimien.

Stemning og mystik til filmkenderen: Jean-Christophe Grangés "De blodrøde floder"

Denne bog har altid stået for mig som et perfekt sted at begynde som ny krimilæser. Der er noget meget filmisk over mordmysteriet i universitetsbyen Guernon, og bogen suger sin læser ind fra det øjeblik, efterforskeren Niemans ankommer til den mørke, sneklædte bjergby. Historien har et perfekt pacet flow af mystik, uhygge og action på niveau med de allerbedste hollywoodthrillere. Her er ikke hyggesnak over kaffebordet, nej, her er spooky nonneklostre, gravkamre, der bliver åbnet, og ansigter, der forsvinder fra gamle klassefotos. "De blodrøde floder" er en sjælden, perfekt lille perle af en krimi, som jeg ville ønske, at jeg selv kunne læse igen for første gang.

Til den ambitiøse gourmet: Umberto Ecos "Rosens navn"

Denne mursten er for den tålmodige læser. Her viser Eco på mesterlig vis, hvad en mordgåde kan gøre for en bog, der ”egentlig handler om noget andet”. Det historiske og filosofiske stof, der udgør romanens kerne, væves relativt sømløst sammen med mystik og mord (visse passager er dog rigeligt tunge – vær beredt!). Vi følger munken William af Baskerville og hans elev, da de ankommer til et kloster i 1300-tallets Italien. Inden længe vil du som læser føle, at det er dig selv, der lister rundt midt om natten på klostergangene for at undersøge de mystiske hændelser. Trods det tunge stof gør "Rosens navn" det, som krimier kan, når historien er godt fortalt; fascinerer, underholder og suger dig ind på det helt grundlæggende, ikke-intellektuelle plan, hvor historiefortælling fungerer allerbedst.

Hjemmets (u)hygge: A. J. Finns "Kvinden i vinduet"

Er du mere til hjemlig (u)hygge, bør du lægge ud i undergenren "domestic noir". I denne genre udrulles plottet inden for hjemmets fire vægge, ofte, som her, gennem en utroværdig hovedperson. En af de bedste bøger, der er kommet i genren de seneste år, er "Kvinden i vinduet". Den fordrukne psykolog Anna Fox er grundet sin agorafobi bundet til sin lejlighed. Her studerer hun sine naboer med kikkert, da hun måske/måske ikke overværer et mord. Selv om grebet er tyvsjålet fra Hitchcocks "Skjulte øjne", står man med en stramt komponeret pageturner i hånden, proppet med chok, twist, cliffhangers og elementær spænding. "Kvinden i vinduet" bør læses sent om aftenen, alene i et tomt hus, mens grenene slår mod ruden. Gys!

Blod på tanden? Her kan du begrave dig i krimigenren

Men hvad så, når du har snuset til dine første krimier, og pludselig må have mere? Den begyndende krimi-fanatiker kan fx starte på siderne Krimisiden.dk og Krimifan.dk; det er eminente steder at begynde at følge det voksende univers af krimibloggere og alle de udgivelser, der ikke finder vej til avisernes kultursektioner. Her på bibliotek.dk kan du også dykke dybere ned i krimigenren via vores digitale temapakke "Kend din krimi": den autoritative guide igennem genrens historie, undergenrer og forfattere. 

Kom i gang med krimi-bogserier på krimisiden.dk (eksternt link)
Dyk ned i krimibloggerverdenen på krimifan.dk (eksternt link)

Bliv inspireret til endnu flere læseoplevelser under temaet 'Kom i gang med...'