Kulturstationens personale anbefaler...

Monica fra Kulturstationen anbefaler en fabelagtig, medrivende fantasy fortælling.

Jeg tog "Et rige af torne og roser" ned fra hylden pga den smukke forside – og i løbet af 5 sider var jeg fanget. Sarah J. Maas har skabt en fabelagtig, medrivende fantasy fortælling, hvor hovedpersonen er menneskepigen Feyre der lever med to søstre og sin far på grænsen til elverriget – og på grænsen til sultedøden. Under en jagt dræber hun en ulv, der viser sig at være en elver og får derfor valget mellem at lide døden eller leve for evigt hos de barske og onde elvere.

Feyre er stærk, god og tackler det meste på rent overlevelsesinstinkt. Hun er absolut ikke altid lige sympatisk – og i det hele taget er det hele ikke altid lige ærligt og pænt (og alle personerne har deres egen private agenda) – for mig det perfekte setup til en god fortælling, hvor man som læser bliver hvirvlet ind i et eventyr. -Monica

for at skrive en kommentar.
Materialer