Kulturstationens personale anbefaler ...

Ninna fra Kulturstationen anbefaler eviggyldig fortælling om venskabets betydning.

’Et lille liv’ er en af de stærkeste samtidsromaner, der er kommet fra USA de seneste år. Her skildres fire venners skæbner i det moderne New York. Hovedpersonerne, der er blevet venner på universitetet, står nu overfor det virkelige voksenliv med alt, hvad det indebærer af ansvar, op- og nedture og refleksioner over fortiden.

Især juristen Jude kæmper med efterskælvene af en barndom, der er så brutalt beskrevet, at det sætter dybe spor i læseren. Romanen er en eviggyldig fortælling om venskabets betydning i kampen mellem det gode og det onde, både indeni og udenpå samtidig med, at den tegner et rammende billede af det moderne menneskes glæder og kvaler.

for at skrive en kommentar.
Materialer