Kulturstationens personale anbefaler ...

Julie fra Kulturstationen Vanløse anbefaler en barsk og medrivende pageturner

Jeg vil gerne anbefale bogen Det ulmende oprør af Sabaa Tahir. Det er Tahirs debutroman, men det kan man på ingen måde mærke – den er en ægte pageturner, som man sluger i et hug og aflyser aftaler for at blive hjemme med. I hovedrollerne er to unge mennesker, Laia, der er slave og Elias, der er soldat. I en barsk ørkenverden der både kan være fortid eller fremtid, finder de ud af at deres skæbner er tæt forbundne og at de er nødt til at arbejde sammen, hvis de skal ændre på det onde imperiums herredømme. Bogen er barsk og medrivende, med rigtig gode karakterer og et meget stærkt plot. Jeg har ikke før læst noget der minder om den, overhovedet. 

for at skrive en kommentar.
Materialer