Lauras klassikere

Skribenterne på Litterær Luksus har i anledning af den nationale 'Klassikerdag' d. 21. september udvalgt dels deres favorit i den prestigeramte genre; og dels deres bud på, hvilken bog der kandiderer til at tilslutte sig dette ekstraordinære selskab. Her er det Laura fra Christianshavns Bibliotek, der får fornøjelsen.

En klassisk klassiker: Sylvia Plaths 'Glasklokken'

Sylvia Plath byder på galgenhumor af højeste karat i den autofiktive depressionsklassiker ”Glasklokken” fra 1963. Her får vi historien om Plaths alter ego, den 19-årige Esther Greenwood, som gennemlever en nedtur af rang. For selvom alt ser godt ud på overfladen, så har Esther svært ved at passe ind i datidens samfund, og det filter som skulle beskytte hende mod omverdenens og egne krav, er til sidst så tyndslidt, at sindet må give efter for presset. Jeg har altid været fascineret af skæve historier om den menneskelige psyke, og med ”Glasklokken” får vi ægte indlevelse serveret med et gran ironi.

Ifølge sundhedsdatastyrelsen var der sidste år mere 400.000 danskere, der brugte antidepressiva, og set i lyset af det tal, så er ”Glasklokken” stadig en højaktuel historie. For selvom det nu til dags er blevet mere legitimt at tale om psykisk skrøbelighed, og selvom kvinder har langt bedre muligheder, end de havde i 1950’erne, så er det ikke nødvendigvis blevet nemmere at navigere i nutidens samfund på det psykiske plan.

Litteratur kan hele, men litteratur kan også give indsigt. Er du nysgerrig efter at blive klogere på, hvad en depression gør ved et menneske, eller føler du selv, at livet kan være tungt nu og da, så anbefaler jeg, at du dykker ned i ”Glasklokken”. En tidløs roman, der beskriver op- og nedture, og den sidste udgivelse fra forfatterens hånd, inden hun selv valgte at forlade denne verden.

En kandiderende klassiker: Christian Jungersens 'Undtagelsen'

Jeg må indrømme, at jeg næsten nåede at komme i tvivl om, hvorvidt Christian Jungersens ”Undtagelsen” allerede er godkendt som en klassiker, for jeg føler, at den er det for mig. Normalt set er jeg ikke voldsomt begejstret for meget tykke og tunge bøger, men ”Undtagelsen” er – ja – en undtagelse. Det er ikke ofte, man har fornøjelsen af at læse en arbejdspladsthriller, som både er utrolig velskrevet, og som samtidig er så spændende, at man ikke kan lægge den fra sig.

Folkemord, mobning og falske erindringer er omdrejningspunkterne i den komplekse roman af Jungersen, som bruger sin historie til at synliggøre virkelighedens små og store forbrydelser ved at kradse lakken godt og grundigt af den pæne overflade. Hvor det i ”Glasklokken” er det enkelte individ, der er i fokus, får vi her en fællesskabshistorie af den grumme slags, og vi får samtidig indblik i, hvilken betydning fællesskab – eller mangel på samme – har for det enkelte individ. De kvindelige veluddannede hovedpersoner arbejder alle for den gode sag, og burde derfor i sagens natur være eksemplariske i deres opførsel overfor hinanden, men alle har en mørk bagside, og i 'Undtagelsen' går ingen fri.

Jeg anbefaler på det varmeste, at du læser 'Undtagelsen'.

Litterær luksus

Litterær luksus

Tilmeld dig Nyhedsbrevet

Følg med i litterære tendenser, forfatterinterviews og events.

Følg med i litterære tendenser, forfatterinterviews og events.