Lauritz .... Hvem?

Læs om firmaet der støbte Københavns statuer.

Af Erik Nicolaisen Høy, Politivennen Live Blogging

Storkespringvandet (1894), Dragespringvandet (1904), Gefionspringvandet (1908), Den Lille Havfrue (1913), Christian 9. ved Christiansborg (1928), Absalon på Højbroplads (1902) - alt sammen skulpturer som vi normalt forbinder med Vilhelm Bissen, Joakim Skovgaard, Thomas Bindesbøll og andre berømte kunstnere. Statuer som fotograferes af begejstrede turister fra ind- og udland.  

Alle har det til fælles, at de blev støbt på bronzestøberiet, Lauritz Rasmussen. Det var kram, de står der stadig, på trods af det utaknemmelige danske klima.  Historien om bronzestøberiet er ikke mindre interessant end kunstværkerne. Det fremgår af den indskannede bog om støberiets 75 års jubilæum (1854-1929). En del af den mere ukendte side af Københavns mangfoldige industrier. Og dermed også af Danmarkshistorien. 

Bogens mange fotografier er en værdifuld kilde til hvordan København har set ud. Fx af steder hvor støberiet lå. De er blevet nedrevet og altså uigenkaldeligt tabt for eftertiden. Hele fire steder blev det til, eller 5 hvis man tæller en butik med:

1854-1857 Åbenrå 22, hjørnet af Hauser Plads, i København (nedrevet, billede s. 19).

1857-1865 Sankt Annæ Gade 34 på Christianshavn, hjørnet af Amagergade (nedrevet).

1865-1896 Læssøesgade 17 på Nørrebro (nedrevet),

1880-1888 udsalg i Nørre Voldgade 78 (adressen nedlagt).

1896-1967 Rådmandsgade 16 (nedrevet, billede s. 41). Fabrikken er nedrevet og der er parkeringsplads hvor den lå.

Bronzestøberi
Rådmandsgade

Ved at sammenligne bogens fotoer som fx dette, kan må få et indtryk af hvordan byen forandrer sig: Jernstøberiet er revet ned, i stedet er der bygget en gulstensblok som spærrer for udsigten til gavlen af Rådmandsgade Skole. I det fjerne er der bygget i højden. Men stakittet - det står der endnu! I hvert fald i en nyere udgave. Ellers er der intet som tyder på at der engang lå en betydningsfuld virksomhed på pladsen.

Udover bygningerne får man et indblik i arbejdslivet indenfor: hvad man lavede i støberiet, ciselørværkstedet. Samt de måske mindre kendte værker, hvad med fx "parol-salen" på Politigården (bord og stole af bronze),  lysekroner og -stager mm. Intet var for stort eller for småt. 

Man kan også finde billeder af de ansatte. Billedet øverst er af Lauritz Rasmussen og hans personale ca. 1890. En af dem er  metalarbejder Th. Michelsen (d. 1927). Han tjente firmaet i 55 år. Udover Lauritz Rasmussen er bl.a. også Herman Rasmussen og Carl Rasmussen.

Og så selvfølgelig den dramatiske historie om mesteren selv der som ung rejste rundt i det uro- og revolutionsprægede Europa i midten af 1800-tallet. Allerede dengang anerkendt for sine store evner udi faget - men også det farlige liv på valsen, inklusiv fængsling mm.

Som en krølle på halen skal nævnes at da Den Lille Havfrue fik fjernet hovedet i 1964, var det - naturligvis - Lauritz Rasmussen i Rådmandsgade som fik lavet et nyt hoved efter den originale gipsmodel. Virksomheden havde udover at have støbt den originale havfrue, også erfaringer med havfruen, da den i 1930erne støbte et begrænset antal af havfruen i halv størrelse for Edvard Eriksen. 

Af Københavns Biblioteker
07.02.18