Litterære godbidder for børn og unge #1

01.05.19
Hver den første i hver måned får du god inspiration til dit barns læsning

Der er rigtig meget at hente af sjove bøger -hvis fx man har læst Kaptajn Underhyler et hav af gange og mangler en anden sjov bog.

Her, den første maj, kommer en ladning af sjove bøger til piger og drenge.

jeg håber der er noget der falder i dit barns smag

Mille Møgunge – en ballademagnet

https://pxl.host/jv4xiul89zf7ohh8t5s.pngMit navn er i virkeligheden slet ikke Mille Møgunge. Det er Kamille Madsen. Det med møgunge er min fars joke. Jeg kan nu faktisk ikke se det sjove. Og det er ikke engang rigtigt, at jeg er en møgunge. Der er bare dét, at jeg indimellem får nogle helt fantastiske ideer, som udvikler sig til noget knap så fantastisk. Det var fx ikke meningen, at min kusine skulle ende skaldet og smurt ind i superlim. Og det var heller ikke med vilje, at jeg stjal naboens hund og lærte den at tale russisk. Det var slet ikke min skyld. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg er bare en ballademagnet …

Helt ærlig, Izzy

https://pxl.host/jv4xjth74j53dkmz2jf.pngFolkeskolen er fuld af fordomme, som alle skal kæmpe med.
... og Bella er ingen undtagelse. Alle kalder hende Hjernen, fordi hun er dygtig, men Bella vil gerne kendes for andet end det. Hun er jo også sjov og fjollet, og kan faktisk også godt tale om andet end lektier. Men er der ovehovedet nogen, der kan se det?

Mission kærestekys

https://pxl.host/jv4xkllntrzj61bguw.pngJubii! Siri har fået sin Victor. Så nu lever de vel bare lykkeligt til deres dages ende. Næ nej. Det var ikke nemt at blive kærester, og det er sandelig heller ikke nemt at være kærester. Siri føler sig konstant overvåget af sine overbeskyttende forældre, og en skræmmende MATEMATIKPRØVE lurer forude. Så suk, ingen kærestekys.

Fisseministeren

https://pxl.host/jv4xl9o2jnaqqifeu2o.pngWilliam er verdens værste teenager. Han er 13 år og næsten 300 dage, men fatter ikke en brik, især ikke det der med piger. Hans højeste ønske er at blive optaget i de sejes loge, men indtil nu har han kun fået lov til at betale deres snacks og sodavand. Alt ændrer sig dog da William finder en mystisk ring, som får hans diller til at vokse ...Og vokse …

 

Drengen der fik ting i hovedet – ”de mystiske øjne” (Drengen der fik ting i hovedet; 1)

https://pxl.host/jv4xmpiinhw5opaxa3q.pngKarl har et problem. Et rigtigt, rigtigt, rigtigt irriterende problem: Han får ting i hovedet. Alle mulige ting. Konstant. Hele tiden.Det er til at blive sindssyg af. Som for eksempel i denne bog, hvor Karl rammes af en kugle af ægte tungonit. Og så er det, at de mystiske øjne dukker op og begynder at udspionere ham. Men hvorfor?

Anton og andre flokdyr

https://pxl.host/jv4xna56soyj69x26wo.pngAllerede i første time af syvende klasse går det galt: Anton gør læreren til grin foran den nye klasse.Uden at det er med vilje. Straks tror de seje drenge, at han er en af dem. Når man både skal lade, som om man er sej og være en god ven for en sær kammerat, kan det gå lidt i hårdknude.

Mugge og vejfesten (Mugge; 1)

https://pxl.host/jv4xo00incuie27r45r.pngMugge er verdens lykkeligste dreng. Han bor på Düsseldorf Alle med sin far Thorbjørn, som er verdensmester i at lave pandekager, og sin mor Kirsten, som for tiden er besat af crossfit. Intet kan true deres lykke – lige indtil …… Mugges bedste ven Sofia kommer hjem fra sommerferie med to underlige og måske dødsensfarlige myggestik under blusen, hans mor Kirsten stikker af med crossfitinstruktøren Pierre, og far Thorbjørn kan lige pludselig hverken bage pandekager eller sortere affald eller fortælle sine legendariske skæljokes. Intet er længere, som det plejer, og det vil Mugge ikke finde sig i.

Krølle & Puha – den belgiske slikindsamling (Krølle & Puha; 1)

https://pxl.host/jv4xouzt7ltpv4bzbhx.pngMakkerparret Krølle & Puha opdager ved et tilfælde, at skolens nuttede pingvin kan tale. Og den er slet ikke så nuttet, som alle tror. Faktisk er den ond, og hvis ikke de to drenge er ret så smarte, ender de med at skulle gå en klasse om og få skylden for indbruddet hos den lokale slikmutter

Operation Oscar

https://pxl.host/jv4xphygh4hjij2opz6.pngHer er Oscar ... Verdens eneste talende hund!     Peter har ALTID ønsket sig en hund, så han kan ikke tro sine egne øjne, da Oscar pludselig en dag sidder uden for hans dør. Og da Peter opdager Oscars HEMMELIGHED, kan han ikke tro sine egne ører! Nu skal han bare overbevise sine forældre om, at de skal beholde Oscar.

 

Bubbi – den talende hund

https://pxl.host/jv4xqavcb2l2hexrhie.pngMorten er en helt normal ung mand, der bare så gerne vil leve et helt normalt liv. Desværre har han Danmarks måske mest tossede familie, og det hele bliver endnu værre, da han redder hunden Bubbi, som har en ret speciel personlighed og i øvrigt bliver jagtet af den gale videnskabsmand, der gjorde Bubbi til verdens eneste talende hund!Hæsblæsende action og en perlerække af gakkede optrin inspireret af Morten Münsters ultrapopulære YouTube-videoer om "Bubbi, den talende hund”

Benet

https://pxl.host/jv4xr1hs72qmh79yyvl.pngTre drenge finder et ben i en container. Et vaskeægte menneskeben. Med hår og vorter og hele molevitten. Og hvad gør man, når man finder et ben? Man tager det selvfølgelig med ... Nu bliver drengene skolegårdens konger, men rivalerne, Røvhullerne, er ikke glade for konkurrencen, og så starter krigen

Befri Sigurd

https://pxl.host/jv4xrzs7dubehmii6nt.pngTænk hvis du mødte en ulv i Dyrehaven ...

Tipi synes, det er snyd, der kun er ulve i Jylland. Så da ulven Sigurd bliver fanget og skal bruges til dyreforsøg, tager han en beslutning: Befri Sigurd – og slip ulven løs i Dyrehaven på Sjælland. Snart er han på vej til Jylland i sin mormors fede gangsterbil.

Spøgelset på chokoladefabrikken

https://pxl.host/jv4xsqfjllnu4mdv0d.pngArchie Mcbudge har lige arvet en formue. Og et gigantisk hus. Og...en CHOKOLADEFABRIK.Slut.Og nu tror du sikkert, at han levede lykkeligt til sine dages ende, ikke?FORKERT.Livet er ikke lutter skumbananer og vingummibamer i McBudges Karamel- og Konfekturekompagni. Der er et eller andet på færde. Noget overnaturligt og mere skummelt end at finde en ansjos i sin fødselsdagskage. Hvis Archie ikke kan løse mysteriet , lukker fabrikken - og hele hans søde fremtid smelter som jordbæris med flødeskum i sommervarmen.

En rimelig mærkelig krimi

https://pxl.host/jv4xtbsu0jpj5uvqrtcr.pngFridas mor er væk. Hun er aldrig kommet tilbage fra sin danseferie i Flamincoland. Det spanske politi siger bare mañana, mañana, så nu tager Frida og resten af familien sagen i egen hånd. De drøner ned gennem Europa i en bil pakket med detektivudstyr. Men rejsen går ikke som planlagt. Langt fra. Deres GPS er kuk og leder dem på afveje. Det er noget med en bager med kagetatoveringer på overarmene, gigantiske mennesker, en gul varevogn, knækpølser og grønne piller. Lyder det mærkeligt? Det er det også, og så bliver det også ret uhyggeligt … 

Min bror er en superhelt

https://pxl.host/jv4xu7muc0mdrezy7fr.png"Jeg skal tisse." Nogle gange skal der ikke mere end tre små ord til at ændre et helt liv.Luke Parker er -  i modsætning til sin storebror Zack - tegneserieekspert og kæmpefan af alle superhelte. Desværre er Luke lige gået på toilellet den dag, da deres træhytte bliver opsøgt af Tzorben, en repræsentant fra det intergalktiske råd, der tildeler Zack superheltekræfter og opgaven med at redde både vores og et parallelt univers fra undergang. Luke er grøn som Hulk af misundelse, men må nu overvinde misundelsen og bruge al sin viden om superhelte til at hjælpe Zack, der aldrig har læst en tegneserie med både at bekæmpe den onde skurk og redde universet fra meteoren Nemesis.

 

 

 

Materialer
Spørg biblioteket